Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-metfæstlíce

(adv.)
Entry preview:

Add: gently, meekly Drihten ꝥ ongeat, ꝥ se deófol þone Iudas lǽrde ꝥ hé hine belǽwde. Ac ꝥ hé þeahhwæþere geðyldelíce ábær and gemetfæstlíce scírde, Hml. A. 154, 68. Críst ealle þás þing for mancynnes lufan mildheortlíce ábær and gemetfæstlíce áræfnede

hrenian

(v.)
Entry preview:

For 'redolere . . . Lye' substitute: to smell of something Ǽfæst nǽfre wín hrenige, ꝥ hé ná gehýre þæt þeódwitan: 'Ꝥ nys coss rǽccean ac scencan' religiosus nunquam uinum redoleat, ne audiat illud philosophi: 'Hoc non est osculum porrigere, sed propinare

riht-racu

Entry preview:

Add: reason Hé ne séceð ná þone geleáfan, ac rihtræce and gesceádwísnesse fidem non quaerit, sed rationem, Gr. D. 264, 12. Cf. Is ꝥ forinweardlíce riht racu, Bt. 40, 1; F. 236, 10, where riht seems an adjective qualified by an adverb

tó-brýsan

Entry preview:

Þá tóglidenan stánas ná ꝥ án ꝥ hí his limu tócwýsdon ac hí eác swylce mid ealle his bán tóbrýsdon ( ossa contriverant ), Gr. D. 125, 21. His preósta ǽnne of horse feallende and tóbrýsendne ( contritum ), Bd. 4, 6; Sch. 573, 7. Add

warian

(v.)
Grammar
warian, (a different word from preceding ?)
Entry preview:

to make an agreement with Ac nales æfter micelre tíde þæt hié waredon (geweredon, v.l.) wið him, and heora wǽpen hwyrfdon wið hieora geféran sed non multo post, iuncto cum his foedere, in socios arma uerterit, Bd. l, 15 ; Sch. 40, 7

heaðorian

(v.)
Grammar
heaðorian, heaðerian; p. ode

To restrain

Entry preview:

To restrain Se godcunda foreþonc heaðeraþ ealle gesceafta the divine providence restrains all creatures, Bt. 39, 5; Fox 218, 31. Mid þearfednesse ge mid heora ungelǽrednesse ðara láreówa fore heaðoradon paupertate ac rusticitate sua doctorum arcebant

fyrhtan

(v.)
Grammar
fyrhtan, p. fyrhte; pp. fyrhted

To FRIGHTENterrifytrembleterrēre tremere

Entry preview:

To FRIGHTEN, terrify, tremble; terrēre tremere Gif lígette and þunorráde eorþan and lyfte brégdon and fyrhton si corusci ac tonitrua terras et aĕra terrērent, Bd. 4, 3; S. 569, 13. Ðú dóest ða fyrhta facis eam tremere, Rtl. 102, 21

Linked entries: frihtan ge-fyrht

greátian

(v.)
Grammar
greátian, p. ode; pp. od
Entry preview:

To GREATEN, to become great or large; grandescere, grossescere On ðæs siwenígean eágum beóþ ða æpplas hále, ac ða brǽwas greátigaþ in lippi oculis pupillæ sanæ sunt, sed palpebræ grossescunt, Past. 11, 4; Swt. 69, 2; Hatt. MS. 15 a, 18

þearfedness

(n.)
Grammar
þearfedness, e; f.
Entry preview:

Poverty On wilsumlícre ðearfednesse voluntaria paupertate, Bd. 4, 3; S. 569, 3: Anglia x. 145, 163. Mid ðearfednesse ge mid heora ungelǽrednesse paupertate ac rusticitate sua, Bd. 4, 27; S. 604, 28. In ðearfednisse in paupertate, Ps. Surt. 30, 11

un-gewlitig

(adj.)
Grammar
un-gewlitig, adj.

Not brightnot brilliant

Entry preview:

Not bright, not brilliant Ealle ða ðing ðe beorhte beóð ðonne seó sunne hym on scínaþ, hí lýhtaþ ongeán; ac ða ðe ungewligige (-wlitige?) beóð, ða ne lýhtaþ náwiht ongeán ða sunnan, þeáh heó hym on scíne, Shrn. 180, 15

Linked entries: ge-wlitig un-wlitig

un-hǽlþ

(n.)
Grammar
un-hǽlþ, e; f.

Bad healthsicknessweaknessinfirmity

Entry preview:

Bad health, sickness, weakness, infirmity Líchaman unhǽlð ormǽte mægenu sáwle tóbrycð corporis debilitas nimia uires anime frangit, Scint. 54, 17: 107, 11. Ne beþurfon lǽces ða ðe hále synd, ac ða ðe unhǽlþe habbaþ ( qui male habent ), Lk. Skt. 5, 31

Linked entry: hǽlþ

be-hádian

(v.)
Grammar
be-hádian, p. ode
Entry preview:

To deprive of holy orders Gif mæssepreóst oððe diácon wífige, þoligon hyra hádes; and gif hig æfter þám hǽmedþing begáð, ná ꝥ án ꝥ hig behádod synt (ordine priventur), ac eác swylce fæston .vii. geár, Ll. Th. ii. 196, 14

Linked entry: hádianv

bóc-stæf

Entry preview:

Bócstæf hoc gramma, An. Ox. 18 b, 45. Ne cúþe hé nǽnige bócstafas (nequaquam litteras noverat), ac swáþeáh hé gebohte him sylfum þá béc þæs hálgan gewrites, and bæd ꝥ man rǽdde þá béc beforan him. Gr. D. 281, 22. Add:

ge-fæd

(adj.)
Grammar
ge-fæd, adj.
Entry preview:

Discreet, well-regulated.Add: Sé hæfð módes strencðe þe on gódum gelimpum ne forlǽt his ánrǽdnesse, ac bið aa gefædd on ǽghwylce wísan, swá þæt hé ne bið ne on gefeán tó fægen ne on weán tó ormód, Wlfst. 51, 24

hirde-mann

(n.)
Grammar
hirde-mann, es; m.

A herdsmanshepherd

Entry preview:

A herdsman, shepherd Hire hyrdeman sume ác ástáh and his orf lǽswode mid treówenum helme, Hml. Th. ii. 150, 20. Se engel cýdde Crístes ácennednysse hyrdemannum, i. 36, 9. Sacu betwux Abrames hyrdemannum (inter pastores gregum) and Lothes, Gen. 13, 7

spora

Entry preview:

Dele hún-, hand-spor(a?) at end, and add Hí ongunnon heora hors mid heora sperescæftum þerscan and mid heora spurum blódgian and heáwan; ac hwæðre þá hors wǽron mid þám spurum gebló;dgode . . . Gr. D. 14, 26-15, 4

un-gebunden

Entry preview:

Hé tóbræc þone fótcops, and swá þéh æfter þan hé ne stóp mid þý unbundenum fét ofer þá stówe . . . ac hine sylfne beeóde . . . bútan racenteáge in swá mycclun landsticce ungebunden swá hé ǽr gebunden on wunode, Gr. D. 214, 16. Add

á-wlacian

(v.)
Grammar
á-wlacian, p. ode

To grow lukewarm

Entry preview:

To grow lukewarm Hí on þám frumwylme heora gecyrrednesse hý sylfe fulfremede taliaþ, ac hý swíþe recene áwlaciaþ (continuo tepefacti) R. Ben. 135, 6. Þe lǽs þe þǽre hálgan ǽfestnesse welm áwlacige and mid ealle ácólige, Lch. iii. 442, 20

deófol-cræft

(n.)
Grammar
deófol-cræft, es; m.

Devil-craft, the black art, witchcraft dæmoniăca ars

Entry preview:

Devil-craft, the black art, witchcraft; dæmoniăca ars Þurh dígolnesse deófolcræftes per dæmoniacæ artis arcāna, Bd. 4, 27; S. 604, 9. Hí nalæs mid deófolcræfte ac mid godcunde mægene gewélgade cóman illi non dæmoniaca sed divīna virtūte prædĭti veniēbant

ge-fealdan

(v.)
Grammar
ge-fealdan, p. -feóld, pl. -feóldon; pp. -fealden

To fold upwrapplĭcāreinvolvĕre

Entry preview:

To fold up, wrap; plĭcāre, involvĕre Ne læg hyt ná mid línwǽdum, ac onsundron gefealden on ánre stówe non cum linteamĭnĭbus pŏsĭtum, sed sepărātim invŏlūtum in ūnum lŏcum, Jn. Bos. 20, 7. Miððý gefeáld ðæt bóc cum plicuisset librum, Lk. Skt. Lind. 4,

Linked entry: ge-fildan