Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

Eást-land

(n.)
Entry preview:

Substitute: <b>eást-land,</b> es; n. an eastern land; in pl. eastern lands, the East Hé cóm tó þám eástlande venit in terram orientalem, Gen. 29, 1. Hé monega anwealdas mid gewinnum geeóde on þǽm eástlondum plurima per orientem bella gessit

eást-norþ

(adv.)
Grammar
eást-norþ, adv.
Entry preview:

North-east Ryhte be-eástan him sindon Bǽme, and eástnorþ sindon Þyringas, Ors. 1, 1; S. 16, 4: 8

eást-norþerne

(adj.)
Grammar
eást-norþerne, adj.
Entry preview:

North-east Cóman eástnorþerne windas, Ap. Th. 11, 2

Linked entry: norþerne

eást-ríce

Entry preview:

Substitute: an empire in the east, the East Ðæt eástríce in Asiria gefeóll . . . Ninus rícsade on ðon eástríce lii wintra, Ors. 2, 1; S. 62, 7, 13. Constantinopolis is nú ꝥ héhste cynesetl and heáfod ealles eástríces Constantinopolis nunc imperii sedes

eást-rihtes

(adv.)
Grammar
eást-rihtes, adv.
Entry preview:

Due east Of fótmǽle éstrihtes on wulfputt, C. D. iii. 449, 31, 27

eást-sǽ

Entry preview:

Eástsǽ mare eoum, Wrt. Voc. i. 41, 65. Add

Eást-Þyringas

(n.)
Grammar
Eást-Þyringas, pl.
Entry preview:

The East Thuringians, Víd. 86

eást-weard

Entry preview:

Substitute for the example Eástweard orientem uersum, Ælfc. Gr. Z. 225, 9. defining direction of motion Gewende se here eástweard intó Frommúðan, Chr. 998; P. 131, 12. Hí wendon eástweard tó Lundene, 1013; P. 143, 25. defining diiection of measurement

eást-weardes

(adv.)
Grammar
eást-weardes, adv.
Entry preview:

Eastwards. of direction Án scínende weg mid rihte stige eástweardes wæs áþæned tó heofonum, Gr. D. 176, 2. of position Hé oðstód eástweardes wendende, Hml. S. 33 b, 162. Hé geseah þæs wífes líchaman orsáwle licgende, and þá handa . . . eástweardes gewende

Linked entry: weardes

eást-weg

Entry preview:

Substitute: A way to or in the east; in pl. eastern parts, the east Þonan mæg hé on eástwegum síð behealdan hwonne swegles tapur hǽdre blíce (cf. hwan sie ( the Magi ) an óstarwegun gisáhin kumbal liuhtian hédro, Hél. 634), Ph. 113. Hí gelǽddon on langne

Eást-Wixan

Grammar
Eást-Wixan, v. Wixan.

This might be a link to, a part of or a variant of another entry.

eáþ-béde

Grammar
eáþ-béde, l. -bede,
Entry preview:

and add:

eáþ-begeáte

(adj.)
Grammar
eáþ-begeáte, (? cf.
Entry preview:

Icel. auð-gætt), -begete; adj. Easy to get Gyf þý æfteran dæg sunne scýneþ, þonne byð on Ængelcynne gold eáðbegeáte, Lch. iii. 166, 1. Þás wýrta sindon betste tó þon and eáðbegeátra[n], ii. 226, 25

eáþ-bylige

Grammar
eáþ-bylige, v. íþ-belig
Entry preview:

in Dict

eáþ-dǽde

(adj.)
Grammar
eáþ-dǽde, adj.
Entry preview:

Easy to do Wæs hit hyre eáðdǽde, Lch. iii. 428, 30

eáþe-lic

Entry preview:

Add Eáðelic facilis, Ælfc. Gr. Z. 16, 5. easy, presenting little difficulty Gif hé ðæt eáðelice bebod geheólde, Hex. 24, 16. Seó ealde ǽ wæs eáðelicre þonne Crístes gesetnys sý, Hml. Th. i. 358, 28. inconsiderable, slight. of living things, weak, tender

Linked entry: íþe-lic

eáþ-gete

(adj.)
Entry preview:

Substitute: <b>eáþ-gete,</b> -geáte(?); adj. Easy to get Him wæs eáðgete ele tó þám baðe oil for the bath was easy for him to get, Ælfc. T. Grn. 16, 18. Gyf þý .viii. dæge sunne scýneð, ðonne byð cwicseolfor eáðgeáte, Lch. iii. 166, 10

eáþ-méd

Grammar
eáþ-méd, l. -médu (q. v.

eáþ-médan

Grammar
eáþ-médan, (-ian).
Entry preview:

Dele eád-médan in Dict., and add: to humble Swá hwá swá eádmédaþ hine quicumque humiliaverit se, Mt. R. 18, 4. Þá ðeóde þe mid ús árisæn hé wolde eádmédigan, Hml. A. 126, 316

eáþ-méde

(v.; part.)
Entry preview:

Eádmédde (-méded? v. eáþ-médan) ic eom humiliatus sum, Ps. Spl. 38, 3. Ðú mé dydest eádmédne (or from eádméd, pp. of eádmédan?) humiliasti me, Ps. Th. 118, 75. Ic gebrenge þá heofonlican gód æt þám eáþmédum (-módum, S. 18, 11), Bt. 7, 3; F. 22, 3. Add