Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

á-wlǽtan

To make loathsomedisfigurepollute

Entry preview:

Add:To make loathsome, disfigure, pollute. physical Áwlǽtende deturpans, i. foedans (elephantino tabo), An. Ox. 3586. Fúlíce áwlǽt turpiter deformatur (splendida argenti species), 449. Áwlǽtte deformatos (neuorum maculis), 650. Hine æt se cancer and

a-hebban

(v.)
Grammar
a-hebban, -hæbban; ðú -hefst, he -hefeþ, pl. -hebbaþ; p. -hóf, pl. -hófon; imp. -hefe; pp. -hafen

To heave uplift upraiseelevateexaltfermentlevaretollereelevareerigereexaltareextollerefer-mentare

Entry preview:

To heave up, lift up, raise, elevate, exalt, ferment; levare, tollere, elevare, erigere, exaltare, extollere, fer-mentare Nolde his eágan ahebban up to ðam heofone nolebat oculos ad cælum levare, Lk. Bos. 18, 13. To ahebbanne levare, Gen. 48, 17. Ðú

á-spyrian

(v.)

to trackreach by following the trackto investigateexamine so as to get knowledge of a subjectto find out

Entry preview:

Add: to track, reach by following the track Hwá áspyreð ðæt deófol of geofones holte and hine gebringeð on Crístes cempena fæðmum, Sal. K. 146, 27. to investigate, examine so as to get knowledge of a subject Se sceáwre þe þis gewrit áspyrað, Angl. viii

á-cwencan

Entry preview:

Add: of flame (lit. or fig.) Ofþryhte, ꝥ is ácweinte compressit (flammantis foci potestatem ), An. Ox. 4125. Ðá ðe líg grǽdignysse ácwenton ( extinxerunt ), Scint. 112, 10. Fýr ácwencean, Ors. 4, 10; S. 200, 17, Ácwencan (-cwæncan, v. l. ), Wlfst. 157

á-settan

(v.)

to setputmove an object to a place To move one's selftransport one's self:-- to set place buildto put inoutof an officeto lay, impose punishment,to set propose a riddle,to oppress

Entry preview:

Add: to set, put, move an object to a place Ðú on ásets conseres, Kent. Gl. 948. Heó hire fót ásétte, Gen. 8, 9. Ásete on háte sunnan, Lch. ii. 352, 9. Ásete;tte gé þone líchoman tó þǽre byrgenne, Bl. H. 147, 31. intrans. To move one's self, transport

á-bregdan

(v.)
Grammar
á-bregdan, -brédan.
Entry preview:

Add: trans. with idea of quick or forcible movement, to drag, pull, snatch, pluck Se heofon ábrét ðás tunglan underbæc, Angl. vii. 14, 137. Februarius mónð bissextus up ábrét, viii. 307, 29. Hí ðone mete him of ðám múðe ábrúdon, Hml. Th. i. 404, 5. Ðá

Linked entry: á-brédan

a-gifan

(v.)
Grammar
a-gifan, -gyfan, -giefan, -geofan; p. -gæf, -geaf, -gef, pl. -géfon, -geáfon; pp. -gifen, -giefen, -gyfen

To restoregive backgive upleavereturnrepayrenderpaygivereddererestitueretradererelinquereexsolveredare

Entry preview:

To restore, give back, give up, leave, return, repay, render, pay, give; reddere, restituere, tradere, relinquere, exsolvere, dare He wolde hine his fæder agifan volebat eum reddere patri suo, Gen. 37, 22. Úton agifan ðæm ésne his wíf let us restore

a-stælan

(v.)
Grammar
a-stælan, [a, stælan to steal]

To steal outto seduceobrepere

Entry preview:

To steal out, to seduce; obrepere Ðæt me nǽfre deófol on astelan ne mǽge that the devil may never secretly creep on me [seduce me], L. De. Cf. 9; Wilk. 88, 49

a-rǽfnan

(v.)
Grammar
a-rǽfnan, -réfnan; p. ede, de; pp. ed

To endurebearsuffersustineretolerareperferre

Entry preview:

To endure, bear, suffer; sustinere, tolerare, perferre Ðæt he ðæt sár mihte geþyldelíce mid smylte móde aberan and arǽfnan ut patienter dolorem ac placida mente sustineret, Bd. 4, 31; S. 610, 27. Ðonne hí ðæt mægen ðære unmǽtan hǽto arǽfnan ne mihton

á-hwǽnan

Entry preview:

Add: to grieve, afflict Wá þám þe wudewan and steópcild oftost áhwǽneð ( ut essent viduae praeda eorum, et pupillos diriperent, Isaiah 10, 2), Wlfst. 48, 2. Þæt hí wydewan and steópcild tó oft ne áhwǽnan, ac georne hý gladian, 309, 3: Ll. Th. i. 326

Linked entry: hwǽnan

á-gán

Entry preview:

Dele and add: to go off, away Ágá, yrming, út of ðysum mæn, Gr. D. 223, 10. Þá hé út ágán wæs cum ille abiisset , Gen. 27, 5. Þá hí út ágáne wǽron cum essent in agro, 4, 8: cum fuissent egressi , Num. 12, 4: Mt. 9, 32. Wǽron þá men uppe on londe of

Linked entry: á-gangan

a-sweotole

Entry preview:

Dele a-swícian, l. á-swician

á-heardian

(v.)
Entry preview:

Add: physical Twǽgen healfa hláfas ic bróhte ... ádruwodon hí swá swá stán and áheardodon, Hml. S. 23 b, 520. Seó hýd ne mihte áheardian, 35, 162: Lch. ii. 250, 4. Hire wæs áweaxen swá áheardod hýd ( obdurata cutis ) swylce olfendan, Gr. D. 287, 4.

Linked entry: heardian

á-rísan

Entry preview:

Add: to arise, to stand up from sitting or lying 'Andrea, árís' . . . Andreas þá árás on þæs folces gesihþe, Bl. H. 241, 15. Wearð se deáda man cwic and teolode tó árísenne, 219, 19. to rise after sleeping Hé wel ǽr árás . . . Se apostol cwæð tó him

a-tendincg

(n.)
Grammar
a-tendincg, = atending, e; f.

A fire-brandan incentivea provokingincentivum

Entry preview:

A fire-brand, an incentive, a provoking; incentivum, Scint. 81

á-wǽlan

Entry preview:

Dele paragraph I, and see á-wiltaná-wiltan, á-wilwan

Linked entry: wǽlan

á-þenian

(v.)

to stretch outextendto stretch by pulling:to extend noticedirect attentioneffortto extendprolongto spread outextend superficially to stretch outprostrate:--

Entry preview:

Add:, á-þennan. Of motion or direction in a line, to stretch out, extend Ic áðennu gescóe mín exlendam calciamenlum meum, Ps. Srt. 59, 10 : 107, 10. Hí áþenedon up heora handa tó Gode, Hml. S. 30, 425. Án fýren swer stód up áþenod oð heofonan, 3, 500

Linked entry: on-þenian

á-wirgendlic

Entry preview:

Add:to á-wyrgendlic Hí heom betwýnan áwyrgendlic (-wyrged-,v. l.) geþeaht worhton, Hml. A. 185, 133

Linked entry: á-wirgedlic

á-drǽfan

Entry preview:

Leáse welan hí sind, for ðan ðe hí ne ádrǽfað úre sáule hafenleáste, Hml. Th. ii. 88, 26. Hé ðone deófol ádrǽfde of ðám preóste, 170, 3: i. 406, 1. Drihten ðá cýpan út ádrǽfde, 410, 35: Chr. 1097; P. 234, 13. Hiene Cynewulf on Andred ádrǽfde, 755; P.

a-werd

(n.; part.)
Grammar
a-werd, es; m.

A spoiled or worthless fellowvappa

Entry preview:

A spoiled or worthless fellow; vappa,Ælfc. Gl. 9; Som. 56, 113; Wrt. Voc. 18, 61