Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

Eáster-lic

Entry preview:

Eáster, Ymbe þæne eásterlican dæg wé eów wyllað gecýðan ꝥ hé wæs on þǽre ealdan ǽ tribus argumentorum indiciis preceptum, Angl. viii. 330, 4. v. Eáster, Þis eástorlice gerýno, Bl. H. 83, 7.

tó-standan

(v.)
Grammar
tó-standan, p. -stód; pp. -standen.

to stand apartbe distantto differbe differentto stand aloofnot to be forthcoming

Entry preview:

Hú micel tóstent seó godspellíce sóðfæstnyss fram sceade dære ealdan ǽ, Homl. Th. ii. 70, 29. Tóstænt differt, Wrt. Voc. ii. 140, 13. Tóstent discrepat, 141, 25: dispartire. Tóstandaþ distent, i. separent, 24.

a-léfan

(v.)
Grammar
a-léfan, p. de; pp. ed

To permitgrantpermittereconcedere

Entry preview:

To permit, grant; permittere, concedere Ðæt he us ǽfre wille eard aléfan that he will ever grant us a dwelling, Cd. 115; Th. 272, 8; Sat. 116: 219; Th. 281, 27; Sat. 278. Aléfed permitted. Bt. 38, 5; Fox 206, 7

hwearf

(n.)
Grammar
hwearf, es; m.

A wharfbankshore

Entry preview:

A wharf, bank, shore Ðá gyrnde ðæt hé móste macian foran gén Mildryþe æker ǽnne hwerf wið ðon wódan tó werianne then he desired that he might make a bank opposite Mildred's fold for protection against floods [?], Chart. Th. 341, 7

ge-bedda

Grammar
ge-bedda, <b>; I.</b>
Entry preview:

add: (1 a) of a husband Ǽlc wíf ðe cild gebǽre ... sceolde forhabban ... fram hire gebeddan, Hml. Th. i. 134, 20. add Hafað him þrý gebeddan, ꝥ is greót and molde and wyrmas, Verc. Först. 92, 9. Cf. ge-resta

þorfan

(v.)
Grammar
þorfan, p. te
Entry preview:

To need Ne ðorfeþ (-æþ, Lind.) non indiget, Jn. Skt. Rush. 13, 10. Ne ðo[r]feþ ða ðe hálo sint tó léce non egent qui sani sunt medico, Lk. Skt. Lind. 5, 31. Cf. þearfan, and see next word

un-weód

(n.)
Grammar
un-weód, es; n.

A noxious weed

Entry preview:

Man sceal ǽlc unriht mid rihte bétan and unweód áweódian and gód sǽd árǽran, 73, 2

Linked entry: weód

ge-eáþmódgian

(v.)
Grammar
ge-eáþmódgian, ge-eáþmódigian, ge-eáþmódian, ge-eáþmódigan.
Entry preview:

God hine geeáðmódað (-æád-, v. l.) ꝥ hé gehýreð þára béne exaudire preces dignatur Deus, Gr. D. 70, 17. Críst giéðmódade (humiliavit) hine seolfne, Rtl. 21, 26. Ðg ðe hine suelc lytel cild geéðmódade (humiliaverit), Mt. p. 18, 5. Add

hand-bóc

(n.)
Grammar
hand-bóc, e; f.

A hand-book, manual

Entry preview:

Ælf. C. 21; Th. ii. 350, 14

æmete

(n.)
Grammar
æmete, æmette, æmytte, an; f.

An EMMETantformica

Entry preview:

Æmettan ægru gením take emmet's eggs, L. M. 1, 87; Lchdm, ii. 156, 6. Æmytte formica, Somn. 108. Níme æmettan take emmets, L. M. 3, 34; Lchdm, ii. 328, 7

Linked entries: æmtig æmytte emitte

lox

(n.)
Grammar
lox, es; m.

A lynx

Entry preview:

Aristoteles sǽde ðæt deór wǽre ðæt mihte ǽlc wuht þurhseón ge treówa ge furþum stánas; ðæt deór wé hátaþ lox, Bt. 32, 2; Fox 116, 22

Wódnes-niht

(n.)
Grammar
Wódnes-niht, e; f.

The night between Tuesday and Wednesday

Entry preview:

Sunnan-niht Gebyreþ ðæt hig hyra clǽnnysse healdon ǽfre Sunnan-nihte and Wodnesnihte, L. Ecg. P. ii. 21 ; Th. ii. 190, 19. Sunnan-nihtum ne mæssenihtum ne Wódnesnihtum, Wulfst. 305, 23

burg-gemet

(n.)
Grammar
burg-gemet, es; n.
Entry preview:

Measure used in a town Ne sceall bisceop geþafian wóh gemet, ac hit gebyreð ꝥ be his rǽde fare ǽlc burhgemet (cf. gange án gemet swilce man on Lundenbyrig and on Wintanceastre healde, i. 270, 1), Ll. Th. ii. 312, 20

ciric-hata

(n.)
Grammar
ciric-hata, an; m.
Entry preview:

An enemy of the church, a persecutor Lá, hwæt fremað cyrichatan crístendóm on unnyt; for ðám ǽlc þǽra bið Godes feónd þe bið Godes cyrcena feónd, Wlfst. 67, 18. Godes wiðersacan and cyrichatan hetole, 164, 11. Cyrchatan and sácerdbanan, 298, 14

Linked entry: hata

ge-span

Grammar
ge-span, suggestion.
Entry preview:

Ús is gecynde ðæt wé ǽlc yfel on ðrió wísan ðurhtión, ðurh gespan (suggesiione) . . . Ðæt gespan bið ðurh dióful . . . Ðá wæs Adam ðurh gespan ðǽre nǽddran oferswíðed . . . On ðǽm gespane wé magon ongietan ðá synne, Past. 417, 19-30. Add

rihtlíce

(adv.)
Entry preview:

Add Þá ðe rihtlíce healdað hyra ǽwe, and on álýfedum tíman hǽmed begáð, Hml, Th. i. 148, 21. of direction, directly Ðá áxode ic hwilc se wæg wǽre þe tó Iordane þǽre eá rihtlícost gelǽdde, Hml. S. 23 b, 494

wiþer-weard

Grammar
wiþer-weard, <b>. II.</b>
Entry preview:

Hié wurdon him selfum wiðerwearde þęt hié hit ǽfre ongunnon, and Scribanianus ofslógon they became opposed to themselves, that they had ever attempted it, and slew Scribonianus ; exercitus conversus in poenitentiam, Scribonianum interfecit, Ors. 6,

á-willan

Entry preview:

Þonne hit beó ǽne áwylled, iii. 14, 15. On áwyldum ealað, ii. 114, 11

Linked entry: á-wyllan

GLÉD

(n.)
Grammar
GLÉD, e; f.

Burning coallive coalgleedemberfireflameprunacarboflamma

Entry preview:

Ða þegnas stódon æt ðám glédon stabunt ministri ad prunas, Jn. Skt. 18, 18: 21, 9. Gloedo scintillæ, Rtl. 86, 34. Me is leófre ðæt mínne líchaman gléd fæðmie I would rather that fire should embrace my body, Beo.

Linked entries: gloed gléde ge-gléded

ge-rídan

(v.)
Grammar
ge-rídan, p. -rád; pp. -riden

To ride, reach or obtain by riding, get into one's power, subject

Entry preview:

Ðá gerád he ða burg æt Tameworþige then he rode and took the town at Tamworth, Chr. 922; Erl. 108, 24: 901; Erl. 96, 26.

Linked entries: ge-faran ge-rád