Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-méðgian

(v.)
Grammar
ge-méðgian, p. ode, ade; pp. od, ad [méðig wearied]

To weary, fatigue, impairfătīgāre

Entry preview:

To weary, fatigue, impair; fătīgāre Wæs Gúþláce mægen geméðgad Guthlac's strength was impaired, Exon. 47 a; Th. 160, 27; . 950

ge-scendan

Entry preview:

<b&gt;III b.</b&gt; to put to shame, make to appear despicable :-- Bið gescend, forhoged confunditur (non furva mergulae factura confunditur), An. Ox. 520. <b&gt;III c.

ge-treówsian

(v.)
Entry preview:

<b&gt;I a.</b&gt; with reflex. pron. :--- to prove true, clear of a charge of falseness Hé be his hláfordes were hine getreówsie (-tríw-, v. l. ), Ll. Th. i. 64, 5

ge-mynetian

(v.)
Entry preview:

Ger. munizón: Icel. mynta.]

Linked entry: mynetian

ge-cýþan

Entry preview:

Add: to become known Þurh witena sægena ús gecýðde se mǽra nama ( celebre nomen innotuit ) þæs árwyrðan weres, Gr. D. 179, 11

ge-bígendlíc

(adj.)
Grammar
ge-bígendlíc, adj.

Bendingflexibledeclined with casesflexĭbĭliscāsuālis

Entry preview:

Gr. 14; Som. 17, 19

Linked entry: ge-býgendlíc

ge-byrd

(v.)
Grammar
ge-byrd, part. p. [beard a beard]

Beardedbarbātus

Entry preview:

Gr. 43; Som. 45, 11. Gebyrdne hine he gesihþ he sees himself bearded, Lchdm. iii. 200, 4

ge-fole

(adj.)
Grammar
ge-fole, adj.

Having a foalmilch

Entry preview:

Having a foal, milch Ðrítig gefolra olfend-myrena mid heora coltum thirty milch camels [camelos fætas] with their colts, Gen. 32, 15

ge-helian

(v.)
Grammar
ge-helian, p. ede; pp. ed

To concealhidecover overcēlāreclaudĕre

Entry preview:

To conceal, hide, cover over; cēlāre, claudĕre Se pitt wæs geheled mid ánum stáne os ejus grandi lăpĭde claudēbātur, Gen. 29, 2

ge-hygdlic

(adj.)
Grammar
ge-hygdlic, adj.
Entry preview:

Seó syn þǽre gýmingce ymb his gehygdlicu (-hycglice, v. l.) þingc and spéde peccatum curae rei familiaris Gr. D. 328, 16

Linked entries: ge-hycglic -hygdlic

ge-hyhtendlic

(adj.)
Grammar
ge-hyhtendlic, adj.
Entry preview:

To be hoped for Paulus cwæð ꝥ se geleáfa wǽre gehyhtendlicra þinga spéd est fides sperandarum substantia rerum, Gr. D. 269, 13

Linked entry: -hyhtendlic

ge-cneátian

(v.)
Grammar
ge-cneátian, p. ode
Entry preview:

Gl. 410, 30), An. Ox. 176

Linked entry: cneátian

ge-défelic

Entry preview:

Gr. D. 95, 1. Mid gedéfelicre (-défedlicre, v.l.) árwyrðnesse dignae ueneraíionis gratia, Bd. 4, 30 ; Sch. 534, 5. Add

ge-tel

(n.)

a number;numerus

Entry preview:

Gr. 13; Som. 15, 56

ge-ǽfenian

(v.)
Grammar
ge-ǽfenian, -ǽfnian; p. ode, ede; pp. od, ed [ǽfen evening]

To draw towards eveningbecome eveningvesperascĕreadvesperascĕre

Entry preview:

Gr. 35; Som. 38, 10. Geǽfenedan dæge advesperascente die, Prov. 7

ge-hýrsumnys

(n.)
Grammar
ge-hýrsumnys, -nyss, e; f.

Obediencesubjectionobĕdientia

Entry preview:

Obedience, subjection; obĕdientia God wolde fandian Abrahames gehýrsumnysse tentāvit Deus Abraham, Gen. 22, 1 : Boutr. Scrd. 19, 26 : Chr. 1091; Erl. 228, 3

Linked entry: hýrsum-ness

ge-streccan

Entry preview:

Substitute for passage Bet him gestreht and wel ges[t]reht gesihð beorhtnysse getácnað lectum sibi stratum et bene stratum uiderit, claritatem significat

ge-dingan

(v.)
Entry preview:

Gl. 1155. [Cf. Mid. E. ding to throw oneself with force, dash, press, drive.] (?)

Linked entry: dingan

ge-scrífan

(v.)
Grammar
ge-scrífan, p. -scráf, -screáf; pp. -scrifen.

to judge, deem, assign, impose, appointjudicare, assignare, imponere, designareto shrive, impose penance, censurepœnitentiam imponere, reprehendere

Entry preview:

Grm. 1047: Bt. Met. Fox 1, 58; Met. 1, 29. Hió me lytle læs láðe woldan ðisses eorþweges ende gescrífan paulo minus consummaverunt me in terra, Ps. Th. 118, 87. Siððan agifen habbaþ sceattas gescrifene when you have given the appointed sum, Andr.

Linked entry: ge-scrif

ge-bígednys

(n.)
Grammar
ge-bígednys, -nyss, e; f.

A bendinginflectiondecliningdeclensioncasedeclīnātiocāsus

Entry preview:

Gr. 14; Som. 17, 23. Ða pronōmĭna ðe habbaþ vŏcātīvum, ða habbaþ six casus, and ða óðre ealle nabbaþ búton fíf gebígednyssa the pronouns which have a vocative have six cases, and all the other have but five cases, Ælfc. Gr. 18; Som. 20, 55.

Linked entries: cásus ge-býgednys