Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

a-metan

(v.)
Grammar
a-metan, to paint, l. á-métan,
Entry preview:

Seó heofon is mid steorrum ámétt (-mét, v. l. ), Lch. iii. 232, 21: Angl. viii. 310, 1. Hí beóð ámétte and ámearcode mid gildenum stafum, Wlfst. 302, 27

Linked entry: on-métan

fordémed-nes

Entry preview:

Ꝥ þá lifigendan bróðra seó myccle fordémednes (damnatio) bewerede, ꝥ hí ne dorston hí gemængan in þá scylde þǽre gýtsunge, Gr. D. 345, 3. Tó fordémednesse þæs Arrianiscan gedwolan ad Arianae haereseos damnationem, 235, 14.

stíg

Entry preview:

L. the word is masculine Seó stíg ( semita ) wæs swíðe neara on ðǽre sídan þæs muntes . . . án lytel cniht eóde upp unwærlíce on ðǽre nearwan stíge, Gr. D. 212, 19-22: 322, 19. Stígas, stíga, Ps. Rdr. Vos. stíge, Ps. Srt.) semitas, Ps.

on-efn

(prep.)
Grammar
on-efn, -emn, -em

by, near

Entry preview:

See for other examples

Linked entry: efen

snǽding

(n.)
Grammar
snǽding, e; f.

A (slight?) meal a meal to take food

Entry preview:

meal Seó wucaþén nime snǽdinge ( mixtum= déjeûner, consistant en un verre de vin et un peu de pain, Migne. Cf. the translation of the passage, R. Ben. 63, 1. Ðære wucan rǽdere gange tó hláfe and drince) ǽr ðan ðe hé áginne rǽdan R. Ben.

Linked entry: snǽdan

á-tendan

to light upto expose to severe trialto exciteinflame

Entry preview:

Add: to light up Swá swá seó sunne hine átent (the moon), Lch. iii. 266, 25 note. to expose to severe trial Wé wǽron átende grimlíce swýðe ǽr wé mihton þás geréna áspyrian, Angl. viii. 312, 48. to excite, inflame Fram átendendum his deófle ab accensore

leód-hwæt

(adj.)
Grammar
leód-hwæt, adj.

Very brave

Entry preview:

Se leódhwate lindgeborga, Elen. Kmbl. 21; El. 11

Linked entries: lind-hwæt lind-geborga

neó-síþ

(n.)
Grammar
neó-síþ, es; m.

Death

Entry preview:

Death Se sceal æfter neúsíþum wunian wítum fæst Exon. Th. 316, 27; Mód. 55

secg-hwæt

(adj.)
Grammar
secg-hwæt, adj.
Entry preview:

Vigorous or bold in using the sword Se secghwata, Beo. Th. 6048 ; B. 3028

ge-fyrþring

(n.)
Entry preview:

removal bið tó gefyrþringe tó Godes weófode est altaribus remouendus, Chrd. 79, 15

Linked entry: fyrþring

teosu-sprǽc

(n.)
Grammar
teosu-sprǽc, e; f.
Entry preview:

Hurtful, deceitful speech Se getynga wer on teosusprǽce vir linguosus, Ps. Th. 139, 11

þeód-wíga

(n.)
Grammar
þeód-wíga, an; m.
Entry preview:

A mighty warrior Se þeódwíga ( the panther ) ... ellenróf, Exon. Th. 357, 33; Pa. 38

þri-geáre

(adj.)
Grammar
þri-geáre, adj.

Three years old

Entry preview:

Three years old Se onféng fulwihte ðá hé wæs þrigeáre cniht, Shrn. 119, 19

Linked entry: ofer-geáre

un-libbende

(adj.)
Grammar
un-libbende, adj.

Not livingdead

Entry preview:

Not living, dead Se dyde monig wundor ge lybbende ge unlybbende, Shrn. 127, 22

Linked entry: un-lifigende

wyn-ele

(n.)
Grammar
wyn-ele, es; m.

Pleasant oil

Entry preview:

Pleasant oil Wynele se ðe bánes byrst béteþ and hǽleþ, Ps. Th. 108, 18

be-geómerian

(v.)
Grammar
be-geómerian, p. ode
Entry preview:

To lament, bewail bið wís þe ǽrran gewyrhta georne begeómerað, Wlfst. 75, 15

dæg-gehwelc

(adj.)
Grammar
dæg-gehwelc, adj.
Entry preview:

Daily ðe næfde dægihuoelc nédðarf qui non habet cotidie necessitatem, Rtl. 90, 36

ge-mígan

Entry preview:

Gif se útgang forseten sié oððe gemígan ne mæge, Lch. ii. 260, 10. Add

healdsum

(adj.)
Grammar
healdsum, (?); adj.

Taking care ofprotective

Entry preview:

Taking care of, protective bið halsum in his líf, Archiv, cxxix. 25, 6

nic

Entry preview:

Add: no: — Andswaredun þá snottre cwæþende, 'Ne ł nic,' Mt. R. 25, 9