Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

þwǽrness

(n.)
Grammar
þwǽrness, e; f.

Agreement

Entry preview:

Agreement Hí him ðǽr eádmédo budon and þwǽrnessa (geþuǽrnesse, MS. A.), Chr. 827; Erl. 65, 7

þingestre

(n.)
Grammar
þingestre, an; f.
Entry preview:

A female advocate Ðæt heó ús beó þingestre tó ðam heofenlíce mægenðrymme, Homl. Ass. 137, 698

un-formolten

(adj.)
Grammar
un-formolten, adj.

Unconsumedundigested

Entry preview:

Unconsumed, undigested Se wítega wæs gehealden unformolten on ðæs hwæles innoðe, Homl. Th. i. 488, 7

Linked entry: for-meltan

wǽðe-burne

(n.)
Grammar
wǽðe-burne, (?), an; f.
Entry preview:

Of ðæm geate on wǽdeburnan; andlang wǽðeburnan, Cod. Dip. Kmbl. iii. 79, 27

wæl-steng

(n.)
Grammar
wæl-steng, es; m.
Entry preview:

A spear Feówer scoldon on ðæm wælstenge weorcum geferian Grendles heáfod, Beo. Th. 3280; B. 1638

wíþig-bed

(n.)
Grammar
wíþig-bed, wíþig-bedd, es; n.

A bed of willowsan osier-bed

Entry preview:

A bed of willows, an osier-bed On ðæt wíðigbed, Cod. Dip. Kmbl. iii. 437, 21

wiþ-sacendlíc

(adj.)
Grammar
wiþ-sacendlíc, adj.

Negativeexpressing negation

Entry preview:

Negative, expressing negation Sume (adverbs) syndan abnegativa, ðæt synd wiðsacendlíce, Ælfc. Gr. 38; Zup. 226, 3

wudu-gehæg

(n.)
Grammar
wudu-gehæg, es; n.

An enclosed wood

Entry preview:

Of ðam hwítan stoccæ þurh ðæt wudugehæg, Cod. Dip. Kmbl. iii. 176, 1

Linked entry: ge-hæg

á-wéstness

destructiondevastation

Entry preview:

Áwéstnesse his góda ðæt tácnað, 176, 5

fore-gesceáwung

(n.)
Grammar
fore-gesceáwung, e; f.

Providenceforethought

Entry preview:

Providence, forethought Þæt sý on ðæs abbodes foregesceáwunge in abbatis sit providentia, R. Ben. 66, 1

Linked entry: ge-sceáwung

huntung

Entry preview:

Add: — Wæs hé wel gleáw on huntunge, and ꝥ ǽlce dæge beeóde, Hml. S. 30, 16

hrægl

Entry preview:

Ðæt hrægl superhumerale, Past. 83, 22. Sceolde beón áwriten sió racu ðæs dómes on ðǽm hrægle ðe mon hǽt rationale . . . On ðǽm selfan hrægle ðe hé on his breóstum wæg . . .

moððe

(n.)
Grammar
moððe, an; f.

A moth

Entry preview:

Ðǽr moððe (mohða, Lind. Rush.: mouȝþe, mouȝte, Wick.) hit fornimþ ubi tinea demolitur, Mt. Kmbl. 6, 19, 20: Lk. Skt. 12, 33. Moððe word fræt, Exon. 112 b; Th. 432, 4; Rä. 48, 1. Ðǽr moððan hit áwéstaþ, Wulfst. 286, 32

Linked entry: mohþe

rǽden-gewrit

(n.)
Grammar
rǽden-gewrit, es; n.
Entry preview:

A writing containing a condition or stipulation, a written agreement, a note of hand Ic him sealde úre ágen rǽdengewrit, ðæt wǽre him tó ðam geráde ðæt land tó lǽten, ðe mon ǽlce gére gesylle fífténe scillingas clǽnes feós ðam bisceope, Chart.

Linked entry: rǽding-gewrit

fóre-cwide

(n.)
Grammar
fóre-cwide, fore-cwide, es; m.

a prediction

Entry preview:

Substitute: a prediction Wæs his sóð syn wítnad æfter forecwide (juxta praedictum) ðæs Godes weres, Bd. 3, 22; Sch. 296, 11. Forecwida ðæs wítges praedicta Ezechielis, Mt. p. 9, 9. heading of a chapter Forecwide capitulum, Mt. p. 4, 1.

ofer-flówan

(v.)
Entry preview:

., where the contents flow over the side or brim Ðý lǽs mon má geóte on ðæt undiópe mód ðonne hit behabban mæge, ðæt hit ðonne oferflówe, Past. 459, 15

wealg

(adj.)
Entry preview:

Tie meaning 'insipid, nauseous' is borne out by what follows áspiwen For ðǽm ǽlc wæter bið ðý unwerodre tó drincanne, æfter ðǽm ðe hit wearm bið, gif hit eft ácólað, ðonne hit ǽr wǽre, ǽr hit mon ongunne wleccan. The '?

ge-hédan

(v.)
Grammar
ge-hédan, p. de; pp. ed.

to hideconcealcondĕreabscondĕreto acquireobtainseizeobtĭnēredeprehendĕre

Entry preview:

to hide, conceal; condĕre, abscondĕre Is ðæt fýr on stánum gehéded fire is hidden in stones, Bt. Met.

rotian

(v.)
Grammar
rotian, p. ode
Entry preview:

Gif sió wund swíðe rotige óþ ðætðæt wursm of múþe hrǽce, Lchdm. ii. 202, 25. Ǽr se seoloc ( silk thread ) rotige, 56, 8. Mid ðam ( myrrh ) man smyraþ rícra manna líc ðæt hig rotian ne mágon, Anglia viii. 299, 48

CORN

(n.)
Grammar
CORN, es; n.

CORN, a grain, seed, berry frumentum, granum, baccaa hard or cornlike pimple, a corn, kernel on the feet pustula, clavus

Entry preview:

Hie wǽron benumene ǽgðer ge ðæs ceápes ge ðæs cornes they were deprived both of the cattle and of the corn Chr. 895; Erl. 93, 18; Bd. de nat. rerum; Wrt. popl. science 10, 8; Lchdm. iii. 254, 4.