be-gitan
Entry preview:
Begæt invenit, 12, 43. Gif hé hine begytan ne mæge si eum invenire nequeat, Ll. Th. ii. 212, Begetna ł begeten inventa. Mt. L. 13, 46. Bigetten, I. 18.
be-dón
To shut ⬩ claudere
Entry preview:
To shut; claudere Ðæt ðú ðíne doru mihtest bedón fæste that thou mightest shut fast thy doors, Ps. Th. 147, 2
be-arn
occurred
Entry preview:
occurred,Wanl. Catal. 154, 5;
be-láf
remained
Entry preview:
remainedJos. 5, 1
be-légan
To surround with flame ⬩ circumflagrare flamma
Entry preview:
To surround with flame; circumflagrare flamma Líge belégde surrounded with flame [Ger. umlodert mit lohe] Cd. 188; Th. 234, 22; Dan. 296
be-fón
to comprehend ⬩ grasp ⬩ seize ⬩ take hold of ⬩ catch ⬩ comprehendere ⬩ apprehendere ⬩ capere ⬩ to surround ⬩ encompass ⬩ encircle ⬩ envelop ⬩ contain ⬩ clothe ⬩ case ⬩ receive ⬩ conceive ⬩ circumdare ⬩ amplecti ⬩ complecti ⬩ capere ⬩ cingere ⬩ tegere ⬩ operire ⬩ accipere ⬩ concipere
Entry preview:
to comprehend, grasp, seize, take hold of, catch; comprehendere, apprehendere, capere Swá he ealle beféhþ ánes cræfte, heofon and eorþan even as he comprehendeth all by his sole, power, heaven and earth, Andr. Kmbl. 653; An. 327. Habbaþ me helle clommas
be-galan
To enchant ⬩ incantare
Entry preview:
To enchant; incantare Gyf hwylc yfel-dǽde man óðerne begaleþ if any ill-doing man enchants another Herb. 87, 4; Lchdm. i. 190, 10
be-gíman
to guard ⬩ custodire
Entry preview:
to guard; custodire Gen. 2, 15
Linked entry: be-gíming
be-gýman
To take care of ⬩ to keep ⬩ govern ⬩ regard ⬩ serve ⬩ attend ⬩ custodire ⬩ curare ⬩ servare ⬩ observare ⬩ attendere
Entry preview:
To take care of, to keep, govern, regard, serve, attend; custodire, curare, servare, observare, attendere Godes þeówum ðe ðære cyrcan begýmaþ to God's servants who serve the church L. Ælf. C. 24; Th. ii. 352, 11 : Ps. Spl. 77, 63 : Lk. Bos. 10, 35 :
be-gytan
to obtain
Entry preview:
to obtain Mt. Bos. 5, 7
be-hón
To BEHANG ⬩ to hang round ⬩ circumpendere ⬩ circumdare ⬩ ambire
Entry preview:
To BEHANG, to hang round; circumpendere, circumdare, ambire Behongen beón mid bellum to be behung or hung round with bells Past. 15, 4; Hat. MS. 19 b, 7
Linked entry: bi-hongen
be-ufan
Above ⬩ supra
Entry preview:
Above; supra Swá we hér be-ufan cwǽdon as we here have said above, L. Ath. iv. 4; Th. i. 224, 4
be-útan
Without ⬩ extra
Entry preview:
Without; extra Wundorlíc is geworden ðín wísdóm eall, se is be-útan me mirabilis facta est scientia tua ex me, Ps. Th. 138, 4. Gif ic míne fiðeru gefó, fleóge ǽr leóhte, óþ ðæt ic be-útan wese eallum sǽwum si sumpsero pennas meas ante lucem, et habitavero
be-wand
wrapped, enwrapped
Entry preview:
wrapped, enwrapped, Bd. 3, 11; S. 536, 9: Lk. Bos. 2, 7; Similar entries p. of be-windan
be-geát
Entry preview:
in Laym.). attainment, acquisition For begeáte þæs écan lífes, Hml. Th. i. 240, 7: ii. 70, 22. For begeáte obtentu, An. Ox. 2698: 3915. what is acquired, possessions, property Cýð mildheortnysse earmum mannum mid þínum begeáte, Hml. Th. ii. 104, 27.
be-gínan
Entry preview:
Substitute : To take with wide-open mouth Ic ( a key ) begíne þæt mé ongeán sticað, Rä. 87, 3. Se draca hæfþ beginen in his múðe mín heáfod and forswolgen draco caput meum in suo ore absorbuit, Gr. D. 324, 26
be-hát
Entry preview:
Add: a promise 'On sunnandæge þú cymst tó mé.' Se apostol blissode on ðám beháte, Hml. Th. i. 74, 20: 466, 30. Hé gefylde his behát þe hé gecwæð, ii. 284, 17. Hé þæt behát mid weorcum gefylde, 486, 24. Gif ðú ðás behát mid weorcum gefylst, i. 380, 13
be-sígan
To rush
Entry preview:
To rush On besígendum ingruenti. An. Ox. 4126
be-leán
Entry preview:
Substitute: pp. -lagen. to restrain a person (dat.) from something (acc.) by blaming, to prohibit Hé willnode þæt hé móste mid him sweltan, þeáh se bisscop him þæt swíðe belóh (tametsi ipso multum prohibente), Bd. 5, 19; Sch. 661, 18. ꝥ preóstas ofer-druncen
be-fón
Entry preview:
add : (1 a) with a non-material object Of manegum myngungum wé beféngun ( perstringimus) feáwa, Chrd. 8, 19. (1 f) to ensnare, entrap :-- Þá sendon hí tó him sume . . . ꝥ hí beféngon (caperent ) hine on his worde, Mk. 12, 13