Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

geó-geára

(adv.)
Grammar
geó-geára, adv.

Of oldolim, antiquitus,

Entry preview:

Of old; olim, antiquitus, Ps. Th. 42, 3. Similar entries v. geó, geára; adv

Linked entries: iú-geára hi-geára

þri-geáre

(adj.)
Grammar
þri-geáre, adj.

Three years old

Entry preview:

Three years old Se onféng fulwihte ðá hé wæs þrigeáre cniht, Shrn. 119, 19

Linked entry: ofer-geáre

under-geoc

(adj.)
Grammar
under-geoc, adj.

Accustomed to the yoketame

Entry preview:

Accustomed to the yoke, tame Ofer ðone fola suna undergeocas (cf. on folan sunu ðære teoma, Rush.) super pullum filium subjugalem, Mt. Kmbl. Lind. 21, 5

Linked entry: geoc

úht-gebed

(n.)
Grammar
úht-gebed, es; n.

A prayer repeated in the early morningmatins

Entry preview:

A prayer repeated in the early morning, matins Úhtgebed vel þénung matutinum officium, Wrt. Voc. i. 28, 29. Se eádiga wer his úhtgebedum befeal, Guthl. 6; Gdwin. 42, 12

Linked entry: úht-þegnung

un-gebyrd

Similar entry: un-gebearde

un-gecýd

(adj.)
Grammar
un-gecýd, un-gecýdd, -gecýðed; adj.

Undeclared

Entry preview:

Undeclared Gif ceáp ofer . Similar entries v. niht ungecýd on gemǽnre lǽse wunaþ, L. Edg. S. 9; Th. i. 276, 1

Linked entry: ge-cýþan

un-gemód

(adj.)
Grammar
un-gemód, adj.

Disagreeingcontentiousat variancediscors

Entry preview:

Disagreeing, contentious, at variance; discors Ðǽm ungesibsuman is tó cýðanne ðæt hié wieten ðætte swá lange swá hié beóð from ðære lufe áðiéd hiera niéhstena and him ungemóde beóð ... admonendi sunt dissidentes, ut noverint, quod ... quamdiu a proximorum

Linked entries: ge-mód un-geméde

un-geníd

(adj.)
Grammar
un-geníd, un-genídd; adj.

Unforceduncompelled

Entry preview:

Unforced, uncompelled Ne mæg ic náne cwica wuht ongitan ... ðe ungenéd lyste forweorþan nihil invenio, quod, nullis extra cogentibus, abjiciat manendi intentionem, Bt. 34, 10; Fox 148, 14. Ðæt ealle gesceafta hiora ágnum willum ungenédde him wǽron underþeódde

weorold-gebyrd

(n.)
Grammar
weorold-gebyrd, weorold-gebyrdu; f.
Entry preview:

Birth (natural not spiritual) Hé wæs on his móde æþelra ðonne on woruldgebyrdum erat animo quam carne nobilior, Bd. 3, 19; S. 547, 26. Wæs heó æþele in weoruldgebyrdum, ðæt heó wæs ðæs cyninges nefan dohtor nobilis natu erat, hoc est, filia nepotis regis

wróht-georn

(adj.)
Grammar
wróht-georn, adj.

Quarrelsomecontentiouseager for strife,

Entry preview:

Quarrelsome, contentious, eager for strife, Similar entries v. wróht, IV On óðre wísan sint tó monianne ða wróhtgeornan, on óðre ða gesibsuman. . . . Hé be ðæm wróhtgeornan secgean wolde quomodo admonendi qui jurgia serunt, et pacifici. . . . Quem seminantem

an-gerǽd

Similar entry: un-gerǽd

be-geát

(n.)
Grammar
be-geát, es; n. (f.
Entry preview:

in Laym.). attainment, acquisition For begeáte þæs écan lífes, Hml. Th. i. 240, 7: ii. 70, 22. For begeáte obtentu, An. Ox. 2698: 3915. what is acquired, possessions, property Cýð mildheortnysse earmum mannum mid þínum begeáte, Hml. Th. ii. 104, 27.

clǽn-georn

Entry preview:

Celibatus, i. sine uxore vir, vel viduatus, vel abstinentia virginitatis clǽngeorn; celibes, i. casti, steriles celestem vitam ducentes clǽngeorne, Wrt. Voc. ii. 130, 49-53. Sýn hý clǽngeorne, R. Ben. 140, 7. Add:

cneów-gebed

(n.)
Grammar
cneów-gebed, es; n.
Entry preview:

Prayer on bended knees Ꝥ heó móste be leáfe gán on hyre gebedum tó gebiddenne hire Drihten on hire cneów*-*gebedum ut daretur ei copia egrediendi ad orationem et deprecandi Dominum, Hml. A. 110, 277. Ealle feóllan heom on cneówgebedum, 179, 328. Clypode

deór-geat

(n.)
Grammar
deór-geat, es; n.
Entry preview:

A gate for deer to pass through Of stapolwege on ðæt deórgeat; of ðám deórgeate, C. D. v. 270, 15. East be hagan tó ðám ealdan deórgeate, 281, 25

druncen-georn

Entry preview:

Ne mót nán preóst tó druncengeorn wurðan, Ll. Th. ii. 386, 9. Ne sceal mon beón druncengeorn ne oferǽte ( non vinolentus, non multum edax ), R. Ben. 17, 15. Nǽfre druncengeorne ( ebriosi ) nágon Godes ríce, Hml. A. 145, 39. Besceáwigen ðá druncengeornan

eald-gefá

(n.)
Grammar
eald-gefá, an; m.
Entry preview:

An old foe Métte hiene his ealdgefána sum and hiene ofstang, Ors. 3, 7; S. 118, 34

eorl-gebyrd

Entry preview:

Ðeáh hwa æþele sié eorlgebyrdum (cf. þeáh hwá wexe mid micelre æþelcundnesse his gebyrda, Bt. 19; F. 68, 31), Met. 10, 27. Add

ést-georn

Similar entry: ést-full

feoh-georn

Entry preview:

Leófan men, beorgað eów wið deófles lára . . . ne beón gé tó feohgeorne, Wlfst. 40, 17 note.. Add