ge-warnian
Similar entry: ge-warenian
ge-waru
Similar entry: ceaster-gewaru
ge-wealden
Entry preview:
In l. 12 for Lchdm. iii. 362, col. 1 substitute Hml. S. 6, 275, and add Hié gewealdenne here on Umbre sendon an hergiunge quibusdam suis ad populandos agros in Umbriam praemissis, Ors. 3, 10; S. 138, 7
ge-wealdes
Entry preview:
of deliberate, voluntary action, intentionally, of one's own accord Hý fúl ne friðian willes ne gewealdes, Ll. Th. i. 162, 26. Nǽfre willes ne gewealdes ówiht dón, 178, 6. Ná gelíc þám þe willes and gewealdes misdéð, 328, 22, Gif hwá hwæt t Gif
ge-weallan
Entry preview:
Substitute: of liquids, to boil Ofer ðás giscæft wætres ðió from fýre giualla ( fervescere ) bið geséne, Rtl. 101, 26. fig. to be fervent Giualla in Godes lufu ferveat in caritate, Rtl. 105, 3
ge-weardian
Similar entry: ge-wardod
ge-wearmian
Entry preview:
Gewearmode intepuit, incaluit, Germ. 401, 25. Nǽfre hé his þá wǽtan hrægl and þá cealdan ásettan wolde oððæt hí of his seolfes líchaman gewearmedon ( calefierent ) and ádrúgedon, Bd. 5, 12; Sch. 633, 6.
ge-wearnian
Similar entry: ge-warenian
ge-weccan
Entry preview:
to rouse from sleep In scip slépende from frohtendum gewaehten wæs in nave dormiens a periclitantibus excitatus, Mt. p. 15, 18. <b>I a.</b> to rouse from the sleep of death, raise the dead :-- Foerende ðá deáda gewæcca dohter uadens mortuam
Linked entry: weccan
ge-wéd
Entry preview:
obliquus
ge-weddian
Entry preview:
Dele
ge-weddian
Entry preview:
Geweddade subarravit (nuptiali dote), Wrt. Voc. ii. 85, 71: (cum dote fidei ), 95, 2. Ðá geweddodan fǽmnan hire yldran ne moton syllan óðrum men puellam desponsatam non licet parentibus suis dare alteri viro, Ll. Th. ii. 146, 20. Add
ge-wefan
Entry preview:
Add Ic wefe texo, gewefen texta, Wülck. Gl. 188, 9. literal Þicce gewefen hrægel pavidensis vestis, þenne gewefen hrægel levidensis, Wrt. Voc. i. 40, 11, 12. Cyrtel giwefen (geuoefen, L.) ðerh alle tunica contexta per totum, Jn. R. 19, 23. Web rislum
ge-welgian
Entry preview:
Add Gewelegade donat, Wrt. Voc. ii. 141, 72. Gewelegodum a predito, 2, 3. to become rich Ellenróf úp ástondeð, þrymme gewelgað ( becomes enriched with glory, becomes glorious ), Pa. 41. to make rich. of material wealth, the object a person, to bestow
ge-wéman
Entry preview:
Add Fylstende and geécende and gewémende adstipulans, Wrt. Voc. ii. 9, 40. to allure to what is right, desirable Oft mon sceal ðone welegan ofermódan tó him loccian mid líðelicre ólicunga, for ðǽm ðæt hé hine tó ryhte geweeme (-wéme, v. l.) nonnunquam
ge-wemness
Linked entry: wemness
ge-wénan
Entry preview:
Add to think, suppose Nallað giwoena ꝥte ic forhyccende sié iówih nolite putare quia ego accusaturus sim uos, Jn. R. 5, 45. Gewénede forþrǽste putabantur obtruncata, An. Ox. 803. to think probable, expect Ne ꝥ gewoene ꝥ mæge styrnisse giworða that a
ge-wenge
Entry preview:
Þonne þú geslegen sié on án gewenge, wænd ꝥ óðer tó, R. Ben. 28, 1. Add
ge-weornian
Entry preview:
To wither away, dry up Eall ꝥ mænnisce cyn forslagen geweornode humanum genus succisum aruit, Gr. D. 258, 13
Linked entry: weornian
ge-weorp
Entry preview:
Dele ' A throwing, . . . dashing, ' and for first passage substitute Him þá beorna breogo, þǽr hé on bolcan sæt, ofer waroða geweorp wið þingode with him (Andrew) the prince of men, from his seat on the gangway, across the sands held parley (the boat