Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

coren-scipe

(n.)
Grammar
coren-scipe, es; m.
Entry preview:

Election Corenscip electio, Mt. p. 12, 13

cranic

(n.)
Grammar
cranic, es; m.
Entry preview:

A chronicle Swá swá Hieronimus sǽde on his cranice, Hml. A. 79, 164. Man gesette on cranice ( mandatum est historiis et annalibus traditum ) ǽlc þǽra dǽda þe gedón wæs mid him on þæs cyninges belimpum, 95, 122. Hé hét forðberan þone cranic ( histories

cranic-wrítere

(n.)
Grammar
cranic-wrítere, es; m.
Entry preview:

A chronographer, chronicler Cranicwrítera chronographorum, An. Ox. 7, 24

dǽd-bétere

(n.)
Grammar
dǽd-bétere, es; m.
Entry preview:

A penitent Ne mæg man ná dǽdbéterum þis dón, Nap. 16

Linked entry: bétere

dæg-sang

(n.)
Grammar
dæg-sang, es; m.
Entry preview:

Daily service Þé ðe his dægsang cunne, singe þone swá hé oftest mage, Wlfst. 290, 22

dág

(n.)
Grammar
dág, es; m. (?).
Entry preview:

Substitute: Dough Daag sparsum, dáges hlǽfþe (lǽfþe?) sparsio, Wrt. Voc. i. 288, 67, 68. Dág massa, An. Ox. 56, 58. Hit sié swilc swá dáh, Lch. ii. 118, 14. Ðæs bæcernes tácen is þæt mon mid bám sámlocone handum tógædere swilce þú dáh brǽdan wille, Tech

deád-hrægel

(n.)
Grammar
deád-hrægel, es; n.
Entry preview:

A garment of a dead person Deádraegelum palearibus, Wrt. Voc. ii. 116, 12

Linked entry: deád-rægl

deáþ-reáf

(n.)
Grammar
deáþ-reáf, es; n.
Entry preview:

A garment of a dead person Deáþreáf exuvias (cf. exubiae, uestes mortuorum, Corp. Gl. H. 52, 524: exuviae, spolia reáf, i. uestes mortuorum, Wulck. Gl. 233, 44), Wrt. Voc. ii. 32, 32

Linked entry: deád-hrægel

decan

(n.)
Grammar
decan, decanon, es; m.
Entry preview:

One who has charge of ten monks Fram decane sí boren a decano portetur, Angl. xiii. 414, 701: 433, 980. Þurh decanonas per decanos, R. Ben. 125, 8. Cf. teóþung-ealdor

Linked entry: decanon

díc-weall

(n.)
Grammar
díc-weall, es; m.
Entry preview:

A ditch-wall Directe uersus occidentem usque la dichewalle; et sic per fossatum directe usque in riuulo de Tamyse, C. D. iii. 408, 10

dígle

(n.)
Grammar
dígle, dígol, es; n.
Entry preview:

a secret place Of þám þýstorfullon díglum de latebrosis recessibus, An. Ox. 4, 23: Wrt. Voc. ii. 138, 56. Of heolhstrum, of díglum de recessibus, i. de occultis vel de secretis, 139, 5. On deóhlum in secretioribus (ventris), Kent. Gl. 765. a secret

dihtend

(n.)
Grammar
dihtend, es; m.
Entry preview:

A director, ruler Dihtend cercan dispensator (i. gubernator) ecclesiae, An. Ox. 1997

dim-hús

(n.)
Grammar
dim-hús, es; n.
Entry preview:

A prison, dungeon Dimhúses lautumiae, i. carceris, An. Ox. 3774. Dimhús latibula (ergastuli ), 4993

dirne-geligere

(n.)
Grammar
dirne-geligere, es; m.
Entry preview:

A fornicator Dernegileigere fornicaior, Rtl. 107, i

Linked entry: ge-liger

dirne-geligere

(n.)
Grammar
dirne-geligere, es; n.
Entry preview:

Adultery, fornication Druncennes and dyrnegeligere, Dóm L. 30, 43. Diernegeligres (diernes gelíres, v. l. ) scyldig, Past. 142, 2. Dyrnegeligres leahtor fornicationis crimen, Ll. Th. ii. 152, 21. Wíf fornumen in dernegiligro ( adulterio ), Jn. R. 8,

dol

(n.)
Grammar
dol, es; n.
Entry preview:

Folly, stupidity Ne geríseð ǽnig unnytt ǽfre mid bisceopum, ne doll ne dysig, Ll. Th. ii. 314, 31. Sé ðe eall his mód bið áflogen tó gæglbǽrnesse and tó dole qui totis cogitationibus ad lasciviam defluit, Past. 73, 12. Gif se gilda mid dysie and myd

dræge

(n.)
Grammar
dræge, es; n.? l. dræge, an; f.
Entry preview:

and add:

dréfre

(n.; adj.)
Grammar
dréfre, adj. l. <b>dréfre,</b> dréfere, es; m.
Entry preview:

A disturber, turbulent person Ne sý hé dréfre (drǽfend, dréfende, v. ll.) non sit turbulentus, R. Ben. 121, 12

dryht-ealdormann

(n.)
Grammar
dryht-ealdormann, es; m.
Entry preview:

A bridesman Brýdguman and brýde mid gebedum and mid ofringum mæssepreóst sceal bletsian ... and þá drihtealdormen hí healdon, Nap. 17

dryht-wémend

(n.)
Grammar
dryht-wémend, -wémere, es; m.
Entry preview:

A bridesman; paranymphus, An. Ox. 1774. Cf. dryht-guma, -mann

Linked entry: wémend