Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

lyft-ádl

(n.)
Grammar
lyft-ádl, e; f.

Palsyparalysis

Entry preview:

Palsy, paralysis Mid ða ádle ðe Grécas nemnaþ paralysis, wé cweþaþ lyftádl, Bd. 4, 31; S. 610, 17. Fram lyftádle gehǽled a paralysi sanatus, 610, 2. Wið lyftádle, L. M. 1, 59; Lchdm. ii. 130, 1

ge-dieglan

(v.)

To hidecovervelare

Entry preview:

To hide, cover; velare He wolde ðara scamfæstna giemelieste mid líðelícum wordum gedieglan he would cover [velare] the negligence of the modest with gentle words, Past. 31, 2; Swt. 207, 23; Hat. MS. 39 b, 23

ge-mǽhþ

(n.)
Grammar
ge-mǽhþ, e; f.

Greediness

Entry preview:

Greediness Ic wolde witan hwæðer ðín ealde gýtsung and seó gemǽhþ eallunga of ðínum móde astýfcod wére I wanted to know whether thine old covetousness and greediness were altogether eradicated from thy mind, Shrn. 184, 2

tictator

(n.)
Grammar
tictator, es; m.
Entry preview:

The Anglicized form of Latin dictator Hié him gesetton hír[r]an ládteów ðonne hiera consul wǽre, ðone ðe hié tictatores héton, and hié mid ðæm tictatore micelne sige hæfdon, Ors. 2, 4; Swt. 70, 3

tægl-hǽr

(n.)
Grammar
tægl-hǽr, es; n.

A hair of an animal's tail

Entry preview:

A hair of an animal's tail Gif ðú hafast mid ðé wulfes hrycghǽr and tæglhǽr ða ýtemæstan on síðfæte, bútan fyrhtu ðú ðone síð gefremest, ac se wulf sorgaþ ymbe his síð, Lchdm. i. 360, 21

þrítig-feald

(num.; adj.)
Grammar
þrítig-feald, adj.

Thirty-fold

Entry preview:

Thirty-fold Mid þrittifealdne héhnysse tricena altitudine, Hpt. Gl. 445, 8. Sum berð þrittigfealdne wæstm, Homl. Ass. 21, 175: Mt. Kmbl. 13, 8. Þrítigfealdne, Mk. Skt. 4, 20. Ða habbaþ þrittigfealde méde, Homl. Ass. 21, 179

wiþ-gán

(v.)

to go againstact in opposition toin contravention of

Entry preview:

Similar entries Cf. wiþ, II. 13 Nǽfre míne lástweardas geðrístlǽcen ðæt heó hit (a grant ) onwenden oððe ðon wiðgǽn, Chart. Th. 29, 14. v. next word

á-gotenness

Entry preview:

Mid teára ágotennysse cum lacrymarum effusione , Ll. Th. ii. 136, 20: Lch. iii. 428, 11. Add

ge-píled

(adj.)
Grammar
ge-píled, adj.
Entry preview:

Mid gepíledum swipun swingende, 426, 22: 432, 14

ge-smiten

(v.)
Entry preview:

-smiten To smear, daub Gáte flǽsc gebærned tó áhsan mid wǽtere on gesmiten. Lch. ii. 72, 9. Blód gesmiten on þæs seócan mannes wambe, 236, 17

slá

Entry preview:

Gyf þé slána lyste, þonne sete þú þínne winstran þúman on þínes litlan fingres lið and pýt mid þínum scytefingre in þíne wynstran hand on þornes getácnunge þe hí on weaxað, Tech. ii. 124, 24. Add

tǽlness

Entry preview:

Gelustfullod mid tǽlnysse þæs biscopes delectatus episcopi derogatione, Gr. D. 76, 17. Heora lár bið eall tó tǽlnesse geþeóded, Verc. Först. 118, 9. Forlǽtan wé tǽlnessa nnd twysprǽcnessa, 94, 3: Ll. Th. ii. 262, 26. Add

þyddan

Entry preview:

Þá scóc án oxa his heáfod and mid þám horne hine þydde (þudde, v.l. later date), 31, 786. Add

wæter-búc

(n.)
Grammar
wæter-búc, es; m.

A pitcher

Entry preview:

A pitcher Án man mid wæterbúce homo am-phoram aquae portans, Lk. Skt. 22, 10. Gedeon hét heora ǽlcne geniman ánne ǽmtigne sester oððe ǽnne wæterbúc Gedeon dedit in manibus eorum lagenas vacuas, Jud. 7, 16

ærce-stól

(n.)
Grammar
ærce-stól, es; m.
Entry preview:

Hé heóld ðone arcestól mid mycclan weorðmynte, Chr. 1069; P. 204, 11

speówan

(v.)
Grammar
speówan, p. de

To spit

Entry preview:

mid horu speówdon on ðæs andwlitan, Elen. Kmbl. 594; El. 297. Hí áttre spiówdon, Exon. Th. 156, 34; Gú. 884

Linked entry: spiówan

under-standan

(v.)
Grammar
under-standan, p. -stód, pl. -stódon; pp. -standen.

to understandhave insight intoto understandperceiveknow certainlyto understand in such and such a senseto conceive ofconsiderto accept as correctto observenoticeconsider

Entry preview:

Understand míne sprǽce animadverte sermonem (Dan. 9, 23), Homl. Th. ii. 14, 9. Ðæt tó understandenne ealle gedémdon hoc adtendendum cuncti decreuerunt, Anglia xiii. 371, 90. Ðæt geswinc his sýðfætes ne understandende hé mid hrædestan ryne arn, Homl.

Linked entry: for-standan

be-lǽdan

(v.)
Grammar
be-lǽdan, p. -lǽdde; pp. -lǽd, -léd; v. a.

To bringlead bymisleadleadseducereinferreinducereimpellere

Entry preview:

Belǽd beón mid unþeáwum impelli vitiis R. Ben. 64

Linked entry: lǽdan

Ebreisc

(adj.)
Grammar
Ebreisc, adj.

Hebrew, belonging to Jews Hebræus

Entry preview:

Hebrew, belonging to Jews; Hebræus Nychodémus awrát eall mid Ebreiscum stafum Nicodemus wrote all in Hebrew letters, Nicod. pref; Thw. 1. 4. Of Seme com ðæt Ebreisce folc from Shem came the Hebrew people, Ælfc. T. 7, 25

frásung

(n.)
Grammar
frásung, e; f.

An askinginquiringtemptingtemptationinterrŏgātiotentātio

Entry preview:

Mið frásung interrogātiōne, Mt. Kmbl. Præf. p. 19, 9