Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

be-þurfan

(v.)
Grammar
be-þurfan, bi-þurfan, ic, he -þearf, ðú -þearft, pl. -þurfon; p. -þorfte, pl. -þorfton; subj. -þurfe, pl. -þurfen; p. -þorfte, pl. -þorften; gen. or acc. or v. n.

To need, have need, want, to be in want, to requireopus habere, egere, indigere

Entry preview:

To need, have need, want, to be in want, to require; opus habere, egere, indigere Wísdómes beþearf he requires wisdom, Elen. Kmbl. 1082; El. 543. Ic árna biþearf I need mercy, Exon. 76 a; Th. 285, 17; Jul. 715: Ælfc. Gr. 26, 2; Som. 28, 48.

wrǽne

(adj.)
Grammar
wrǽne, adj.

Lasciviouslibidinoussalaciouswanton

Entry preview:

Tarcuinius wæs ǽgðer ge eargast, ge wrǽnast, ge ofermódgast, Ors. 2, 2 ; Swt. 66, 28

bucca

Entry preview:

Hí onsægdon deófle, swá heora þeáw wæs, buccan ( caprae ) heáfod, Gr. D. 232, 25. Hé wæs on buccan slege getácnod, Hml. Th. ii. 210, 23. Ðár mon ðane chiorl slóh for ðan buccan, C.D. iii. 434, 21.

ge-týd

Entry preview:

Se getýda lǽce ðæs heofonlican lǽcedómes, ðæt wæs Sc. Paulus peritus medicinae coeleslis Apostolus, Past. 397, 15. Þæt getydde imbuta, Wülck. Gl. 250, 15. Heó wæs getyddre on þǽre Godes ǽ, Hml. A. 127, 359. On Godes ǽ seó getýdeste fǽmne, 135, 655.

a-limpan

(v.)
Grammar
a-limpan, p. -lamp, pl. -lumpon; pp. -lumpen

To happenbefallevenireacciderecontingere

Entry preview:

Ðá him alumpen wæs wén then hope had occurred to him, Beo. Th. 1471; B. 733

Linked entry: a-lamp

CWEAD

(n.; adj.)
Grammar
CWEAD, es; n.

Dung, filth, ordurestercus

Entry preview:

Dung, filth, ordure; stercus Sume nimaþ wearm cwead some take warm dung, L. M. 1, 50; Lchdm. ii. 124, 8: 2, 48; Lchdm. ii. 262, 18. Of cweade de stercore, Ps. Spl. 112, 6

eard-begenga

(n.)
Grammar
eard-begenga, -begænga, -begenda, an; m. [beganga, begenga a dweller]

An inhabitant, dweller incŏla

Entry preview:

An inhabitant, dweller; incŏla Eardbegenga wæs sáwle mín incŏlafuit anĭma mea, Ps. Lamb. 119, 6. Ðá ðá híg wǽron eardbegendan cum essent incŏlæ, Ps. Lamb. 104, 12. Eardbegængan incŏlæ, Ps. Spl. M. 104, 11

scyndel

(n.)
Entry preview:

Tíwesdæges nama wæs of Martie, Iovis sunu ðæs scyndles (cf. (?) scyndan, ; scyndel one who causes swift movement, referring to the lightning(?). Or cf. (?) scendan, scendele; scyndel, scendel a shameful person (?)), Anglia viii. 321, 16

geond-geótan

(v.)
Grammar
geond-geótan, p. -geát, pl. -guton; pp. -goten

To pour, pour outperfundĕre

Entry preview:

Heó mid wópe and mid teárum wæs swýðe geondgoten flētuque ac lacry̆mis perfūsa, Bd. 4, 23; S. 596, 10

Linked entry: geótan

unfriþ-here

(n.)
Grammar
unfriþ-here, es; m.

A hostile armyan army that is carrying on hostilities

Entry preview:

On ðissum geáre wæs ðet gafol gelǽst ðam unfriðehere, 1007; Erl. 141, 13

weorold-dóm

(n.)
Grammar
weorold-dóm, es; m.
Entry preview:

A secular judgment, judgment by a secular court Sum wer wæs betogen ðæt hé wǽre on stale, and hine man gelæhte and æfter worulddóme dydon him út ða eágan, Homl. Skt. i. 21, 267

be-lífed

(adj.)
Grammar
be-lífed, adj.
Entry preview:

Endowed with belief, having belief Theodosius ful-líce on God wæs belýfed, Hml. S. 23, 412. Maria and Martha wǽron twá geswystru swíðe on God belýfede, Hml. Th. i. 130, 5. Cf. ge-lífed

benc

Entry preview:

Wæs on beórsele benc gerýmed, B. 492. Wé on bence beót áhófon, By. 213. Wǽron bollan steápe boran æfter bencum, Jud. 18. Add

cloccettan

(v.)
Grammar
cloccettan, p. te
Entry preview:

To palpitate, beat, throb Gif se drinca mára biþ, sóna biþ seó wamb gehefegod and cloccet swá swá hit on cylle (fylle ?) slecgete fluctuationes habeant, si id quod redundat, innatet, Lch. ii. 220, 18

forhtlíce

(adv.)
Entry preview:

Hé þá fǽringa forhtlíce ábrǽd . . . hé wæs forhtlíce geworden for þǽre ungewunelican gesihþe, Guth. 94, 20-23. Gif hwæt bið beboden ne forhtlíce (trepide), ne lætlíce bið geworden, R. Ben. I. 24, 17. Add

ge-drorenlic

(adj.)
Grammar
ge-drorenlic, adj.
Entry preview:

Perishable, transitory, frail Drihten, þú wást ꝥ ic eom gedrorenlic dúst. Nap. 29. Þeós world is eall forwordenlic and gedrorenlic [printed gedrofenlic, but see ge-hrorenlic) and gebrosnodlic and feallendlic, Bl. H. 115, 3

gylden-múþ

(adj.)
Grammar
gylden-múþ, gylden-múþe; adj.
Entry preview:

Gregorius mid Grécum Crysosthomas is geháten. . . þysum wordum se ilca gyldenmúða Gregorius wæs sprecende, Gr. D 94, 20

Linked entry: -múþ

úp-gang

Grammar
úp-gang, <b>. II.</b>
Entry preview:

add: a going up of water on to land Gedónre ýþunge se streám mid his rynum and mid his uppgange (úpgonge, v.l. ) gewunode ꝥ hé tógoten wæs geond his æceras, Gr. D. 192, 17

wel-wyrcende

(adj.)

well-doing

Entry preview:

Se freódóm ðæs deófollícan onwaldes wæs seald eallum welwyrcendum Blickl. Homl. 137, 14

ofer-flówness

(n.)
Grammar
ofer-flówness, e; f.

Superfluity, overflowing

Entry preview:

His líchoma mid oforflównessum gefrætwod wæs, Blickl. Homl. 195, 12