Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

fore-hús

(n.)
Entry preview:

a porch Þǽr wæs án forehús æt þǽre cyrcan duru, Vis. Lfc. 33

þurh-sleán

Grammar
þurh-sleán, <b>. I.</b>
Entry preview:

add: to strike and pierce, wound; percutere Wearð hé mid þæs ealdan feóndes yfelnysse þurhslagen ( percussus ), Gr. D. 117, 7. Þurhslægene (percussi) mid þǽre ádle þæs mycclan líces, 207, 16

ang-sum

(adj.)
Entry preview:

þæne ancsuman weg geceósað, be þǽm se Hǽlend cwyð, &#39;Ancsum and neara is se weg þe tó lífe lǽt,&#39; R. Ben. 20, 9. Add

ranc

Entry preview:

Add Oft týne oððe twelfe ǽlc æfter óðrum scendað þæs þegenes cwenan . . . þǽr hé on lócað, þe lǽt hine sylfne rancne and rícne and genóh gódne, ǽr þæt gewurde, Wlfst. 162, 22

ge-béd

Grammar
ge-béd, l. ge-bed, dele <b>II,</b> where for gebed l. gebod,
Entry preview:

Hé féng on his gebedo, swá his gewuna wæs, for þǽr. wæs án forehús æt þǽre cyrcan duru, 32. v. ǽfen-, cneów-, in-, úht-, wíg-gebed

ge-rádscipe

Entry preview:

Add: intelligence, understanding Nis ǽnig man þætte þæs gerádscipes swá bereáfod sié, þæt hé andsware ǽnige ne cunne findan on ferhðe, gif hé frugneu bið, Met. 22, 50

nunn-mynster

Entry preview:

Þæt hé hine tó ðám befæste ꝥ hé móste beón lǽce þæs nunmynstres (on þám nunmynstre, v. l.) ut eum sanandum monasterio commendaret, Gr. D. 37, 27. Add

land-folc

Entry preview:

Cóm ꝥ landfolc tó þe þǽr tó láfe wæs þǽr heora hláfordes líc læg, Hml. S. 32, 134. Hé wunode on þǽre byrig and bodode þám landfolce, 29, 83. Add

áþ

Grammar
áþ, <b>. I.</b>
Entry preview:

. , and þæne áð nam se scírigman tó þæs cinges handa, and þǽr wæs gód eáca tén hundan mannan þe þane áð sealdan, Cht. Th. 273, 22-31. Leófríc sealde Wulfstáne twégra þegna áð and wæs hymsylf þridde, C.

á-werian

(v.)

to defend against attackto protect from hurtsecure

Entry preview:

Grammar á-werian, Add: to defend against attack Þá burg áwerede þæt folc þe þǽr binnan wæs, Chr. 921; P. 101, 9.

Linked entries: werian eald-a-wered

treów

(n.)
Entry preview:

</b> add :-- Stód þǽr án medmycel ród on þǽre eorðan, and wæs swá mycel þæs treówes gesyne swá wolde beón gód hande brád, Vis. Lfc. 72

fere

Grammar
fere, l. fére,

ableseaworthy

Entry preview:

and add: of persons, able, fit for service Þá beád man fyrde be fullum wíte, þæt ǽlc man þe fére wǽre forð wende, Chr. 1016; P. 147, 26. Sóna þæs hí fére wǽron, hí worhton castel æt Hæstinga port, 1066; P. 199, 25.

mán

(adj.)
Grammar
mán, adj.
Entry preview:

Þá oðswóran hié mid þǽm bismerlicestan áðe þæt hié him nǽfre on fultume nǽre, þéh þá áðas wǽren neár máne (or sbst.?] þonne sóðe turpissimam rupti foederis labem adcumulavere perjurio, Ors. 4, 3 ; S. 162, 12.

cwedol

(adj.)
Grammar
cwedol, cwidol; adj. Ready of speech, talkative, eloquent
Entry preview:

Ne sý nán tó þæs cwidol wíf ne tó þæs cræftig man þæt áwendan ne mæge word þus gecwedene, Lch. i. 402, 13. v. hearm-, wearg-cwedol (-cwidol)

Linked entry: cwidol

an-wedd

(n.)
Grammar
an-wedd, (and-?), es; n.
Entry preview:

Security for a loan, recognizance Hire fæder áborgude XXX punda æt Godan and betǽht him þæt land þæs feós tó anwedde ( pro vadimonio eidem dedit terram). Cht. Th. 201, 17

wǽpned-mann

Grammar
wǽpned-mann, <b>; I.</b>
Entry preview:

þæt þǽr wæs deóp seáð ádolfen, þætte wǽpnedman mihte oð his sweóran on gestandan ut fossam ad mensuram staturae uirilis altam reddiderit, Bd. 3, 9; Sch. 229, 4. Add

epistol

(n.)
Grammar
epistol, es; m. (not e; f.): epistola, an; m.
Entry preview:

Cwæþ hé in fruman þæs epistoles, Nar. 1, 2, 9. On þǽm ǽrron epistole, 3, 28. weak forms Hé cuæð on his epistolan tó Galatum, P. 117, 7.

rynele

(n.)
Grammar
rynele, an; f.
Entry preview:

A stream Hér yrneð úp se æftra streám þǽre godcundan sprǽce, sé cymð of þǽre rynelan (þám burnon, v. l. ) þæs gástlican ǽsprynges, Gr. D. 94, 14

Linked entry: rynel

be-æftan

(prep.; adv.)

behind,after

Entry preview:

D. 259, 16. adv. behind, in contrast with before, local Tó þǽm folce þe þǽr beæftan wæs, Ors. 1, 12; S. 52, 35. Mé wæs se súðerne wind beæften, Hml.

bealo

(n.)
Grammar
bealo, bealu; n.

hurtmischiefdestructionmalice

Entry preview:

Add: hurt, mischief, destruction Þǽr wæs ꝥ brýdealo ꝥ wæs manegra manna bealo (mannum tó beala, v. l.), Chr. 1075; P. 210, 35. Þæt bráde bealo and se byrnenda grund, Wlfst. 186, 11. Hit bið him sylfum tó bealowe geðyged, Hml.