Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

heals-beág

(n.)
Grammar
heals-beág, es; m.

A ring for the neck, necklacemonile, collare,torques

Entry preview:

A ring for the neck, necklace; monile, collare, Beo. Th. 4350; B. 2172

hose-bend

(n.)
Grammar
hose-bend, es; m.

A hose-band, garter

Entry preview:

A hose-band, garter Hosebendas periscelides, Lye: Hpt. Gl. 517

orþanc-bend

(n.)
Grammar
orþanc-bend, m; f.

A skilfully contrived band

Entry preview:

A skilfully contrived band Bewrigene orþonc-bendum. Exon. Th. 429, 35 ; Rá. 43, 15

hild-bedd

(n.)
Grammar
hild-bedd, es; n.

Deathbed

Entry preview:

Deathbed, Andr. Kmbl. 2186; An. 1094

hnut-beám

(n.)
Grammar
hnut-beám, es; m.

A nut tree;corylus avellana

Entry preview:

A nut tree; corylus avellana Hnutbeám nux velnucarius, Ælfc. Gl. 47; Som. 65, 38; Wrt. Voc. 33, 35. Hnutbeámes rind, L. M. i. 3, 6; Lchdm. ii. 42, 3; 52, 1. Hnutbeámes leáf, Lchdm. iii. 6, 15

beáh-gifa

Entry preview:

Add Æðelstán cyning, beorna beáhgyfa (cf. Egils Saga, 55: Aðalsteinn konungr tók gullhring af hendi sér, ok dró á blóðre-filinn, ok rétti yfir eldinn til Egils.) See also Coll. M. 22, 35 under beáh (3)) Ædelst. 2. Ꝥ him God forgyue . . . and eác swá

beán-belgas

Entry preview:

Of beánbælgum, Lk. L. 15, 16. Þá swín ǽton beánbelgas (-bylgas, -coddas, v. ll.), Gr. D. 106, 31. Add

bearn-eaca

(adj.)
Grammar
bearn-eaca, adj.

Big with childpregnant

Entry preview:

Big with child, pregnant Maria wæs þágyt bearneáca, Hml. Th. i. 30, 9. Ðonne mon sníð ðá bearneácan (praegnantes), wíf Past. 366, 14

bearn-eácen

Entry preview:

Bearneácen wíf praegnans mulier, Gr. D.261, 10. Wíf þæt sý bearneácen, and heó cenne cniht, Wlfst. 2, 20. Gif wíf biþ bearneácen (four months gone with child), feówer mónoð Lch. iii. 144, 19. Witan on bearneácenum wífe hwæþeres cynnes bearn heó cennan

beard-leás

hawkbuzzard'

Entry preview:

Dele: 'also a hawk or buzzard'; and add Beardleás inpubis, Ælfc. Gr. Z. 56, 2. Beardleáses effebi, Wrt. Voc. ii. 31, 54. Beardleásum rince effebo hircitallo, An. Ox. 4, 57. Beardleásne effebum, Wrt. Voc. ii. 32, 16. Beardleáse inuestes, An. Ox. 16, 2

bearn-myrþra

Entry preview:

Ðider sculan wiccan and bearnmyrðran, Wlfst. 115, 1. Hér syndan myltestran and bearnmyrðran, 165, 33. Add

beáw-hyrnet

Entry preview:

Dele, and see preceding word

beorn

(v.; part.)
Grammar
beorn, p. of beornan. for bearn

burned

Entry preview:

burned Beo. Th. 3764, note; B. 1880;

bétan

(v.)
Grammar
bétan, ic béte; p. bétte; pp. béted; trans. [Goth. ó = A. Sax. ó, é, thus Goth. bótyan = bótan = A.Sax. bétan]

to make better, to improve, amend, repair, restoreemendare, reparare, reficere, mederi, expiareto mendrepair a fireto lightmake a fire, to kindlefocum reparareto remedy, compensate, make amendscompensare

Entry preview:

to make better, to improve, amend, repair, restore; emendare, reparare, reficere, mederi, expiare Ðæt he bétte that he should improve, Bd. 5, 13; S. 632, 11: Ex. 21, 22. Hú ðú meaht ðíne æceras bétan how thou mayest improve thy fields, Lchdm. i. 398,

Linked entry: bétte

freó-bearn-fæder

Entry preview:

Dele, and see preceding word

BET

(adv.)
Grammar
BET, bett; [? from bet well; comp. betor better? contracted to bet; sup. betost contracted to betst, q. v.]

BETTERmelius

Entry preview:

BETTER; melius Ðá acsode he, to hwylcum tíman him bet wǽre interrogabat ergo horam ab eis in qua melius habuerit, Jn. Bos. 4, 52. Ðæt se hwǽte mǽge ðý bet weaxan that the wheat may grow the better, Bt. 23; Fox 78, 24. Hwonne his horse bett wurde till

Linked entries: a-bet bett

Bede-ford-scír

(n.)

Bedfordshire

Entry preview:

Bedfordshire, Chr. 1011; Th. 266, 5, col. 1

freó-bearn-fæder

(n.)
Grammar
freó-bearn-fæder, m.

A father of noble childrennōbĭlium fīliōrum păter

Entry preview:

A father of noble children; nōbĭlium fīliōrum păter.Cd. 163; Th. 206,1; Exod. 445

bed

Grammar
bed, bedd.

a bedcoucha surface on which something rests?

Entry preview:

Add: a bed, couch Bedd, bed culcites, Txts. 50, 243. Bed culcites, culcitatum, Wrt. Voc. ii. 15, 52, 53. Wolde beddes neósan gamela Scylding, B. 1791: Jud. 63. Bedde culcita, Wrt. Voc. ii. 91, 14. Ic árás of mínon bedde (lectulo), Coll. M. 33, 23. Swalt

béne

(n.)
Grammar
béne, gen. dat. s ; nom. acc. pl. of bén q. v.

a prayer

Entry preview:

a prayer