Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

sige-beorn

(n.)
Grammar
sige-beorn, es ; m.
Entry preview:

A victorious warrior Ne gefrægn ic æt wera hilde sixtig sigebeorna sél gebǽran . . . Hig fuhton fíf dagas, swá hyra nán ne feól, Fins. Th. 76 ; Fin. 38

ge-sceádness

(n.)
Grammar
ge-sceádness, e; f.
Entry preview:

Wé þæs náne bysne nabbað, ne on bóca gesceádnyssum (in auctoritate scripturarum), ne on háligra fædera hǽsum, Nap. 32, l

Linked entry: -sceádness

ge-hérian

(v.)
Grammar
ge-hérian, l. ge-herian,
Entry preview:

Nán mon ne bið mid rihte for óþres góde ðý mǽrra ne ðý geheredra, Bt. 30, l; F. 108, 27

nic

Entry preview:

Add: no: — Andswaredun þá snottre cwæþende, 'Ne sé ł nic,' Mt. R. 25, 9

sǽ-ostre

(n.)
Entry preview:

a sea-oyster Hé nǽnine óþerne mete ne þigeþ búton sǽostrum, Nar. 78, 23

Linked entry: ostre

be-metan

(v.)
Grammar
be-metan, p. -mæt, pl. -mǽton; pp. -meten; v. trans. [be, metan to measure]

To measure bycompareestimateconsidermetiricommetiricomparareæstimare

Entry preview:

Ðæt hý siððan nánes anwealdes hý ne bemǽtan, ne nánes freódómes that afterwards they did not consider themselves [possessed] of any power, nor of any freedom 3, 7; Bos. 62, 11.

un-gewítnod

(adj.)
Grammar
un-gewítnod, adj.

Unpunished

Entry preview:

Ne wén ðú be ðé ðæt ðú ungewítnod beó, Homl. Skt. ii. 25, 159.

Linked entry: un-wítnod

betera

(adj.)
Entry preview:

Add Hé conn wel emn bión wið óðre menn, ond hine bettran (betran, v. l.) ne déð. Past. 113, 23. Ic me bættran hám ne wéne, Sat. 49.

ge-wealdes

(adv.)
Entry preview:

of deliberate, voluntary action, intentionally, of one's own accord Hý fúl ne friðian willes ne gewealdes, Ll. Th. i. 162, 26. Nǽfre willes ne gewealdes ówiht dón, 178, 6.

fót-cops

(n.)
Grammar
fót-cops, -cosp, es; m.

A fettershackle for the feetpĕdĭcacompes

Entry preview:

Hine ne mihte nán man mid fótcopsum gehæftan no man could confine him with fetters, Homl. Th. ii. 378, 27: Mk. 5, 4. To gewríðenne cyningas heora on fótcopsum ad allĭgandos rēges eōrum in compĕdĭbus, Ps. Spl. 149, 8

Linked entry: fót-cosp

racent-teáh

Entry preview:

Hé geband him sylfum þone fót mid íserne racenteáge and ðá racenteáge hé gefæstnode . . . tó ðon ꝥ him nǽre álýfed furður tó gánne þonne swá swá þǽre racenteáge længe áþened wæs . . .

ge-þwǽre

Entry preview:

Þǽr beóð geþwǽre sáwul and líchama, þe on ðisum lífe him betweónan winnað, 11. Manega gesceafta beóþ swá geþwǽra ꝥte ꝥ án ꝥ hí magon geféran beón, ac heora furþum nán búton óþrum beón ne mæg, Bt. 21; F. 74, 17.

þurfan

(v.)
Grammar
þurfan, prs. ic, he þearf, ðú þearft, pl. wé þurfon; p. þorfte; subj. prs. is þurfe, þyrfe, pl. þurfen, þyrfen; prs. ptcpl. þurfende, þyrfende

To needto be in needhave need of somethingto need to do somethingto be bound to do something because it is rightto be obligedbe compelled by destinyto have good cause or reason for doing somethingto be use, to be good for a person to do somethingto owe

Entry preview:

Syle mé ðæt wæter, ðæt mé ne þyrste, ne ic ne ðurfe hér feccan, Jn. Skt. 4, 15. Ðý læs wé leng sprecen ymbe ðonne wé þyrfon (wé ne þyrfen, Cott.

bógan

(v.)
Grammar
bógan, bógian, bón; p. bóe
Entry preview:

Ic ne férde on mǽrðum, ne wundorlíce mid getote ne bóde, R. Ben. 22, 17. Þæt nán þing flǽsclices beforan Gode mid getote ne bógie ut non glorietur omnis caro coram Deo, 139, 2. Add:

land-firding

(n.)
Grammar
land-firding, e; f.
Entry preview:

Military operations on land Æt ðám ende ne beheóld hit nán þing seó scipfyrding ne seó landfyrding búton folces geswinc and feós spylling, Chr. 999; Erl. 134, 36

Linked entry: firding

nebbian

(v.)
Grammar
nebbian, p. ode

To turn the face towards anyoneto retort upon anyone

Entry preview:

Ac se apostol Paulus hine nebbaþ mid ðisum wordum ( retorts upon him, meets him, with these words ) : ' Ne brohte wé nán þing tó ðisum middangearde, nenán þing heonon mid ús lǽdan ne mágon, Homl. Th. i. 256, 7-12

beódan

Entry preview:

Be þǽm þe nán óðrum dynt ne beóde ut non presumat quisquam alium cedere, R. Ben. 8, 26. Ǽnig man óðrum ne beóde bútan riht; þæt is, þæt gehwá óðrum beóde þæt hé wille, þæt man him beóde, Wlfst. 29, 4-6: 112, 5: 179, 28.

fandere

(n.)
Grammar
fandere, es; m.
Entry preview:

swylce leornungcniht ac swylce fandere (temptator), Scint. 206, 4

un-sceapen

(adj.)
Grammar
un-sceapen, adj.
Entry preview:

Not created [ðrý] unscapene non tres incriati, Angl. ii. 361, 2 ; Ps. Rdr. 298, 12

Linked entry: un-gesceapen

ceás-lunger

(adj.)
Grammar
ceás-lunger, odj.
Entry preview:

Quick to quarrel, contentious Se hordere sceal beón sýfre and ceáslunger (conteniiasvs), Chrd. 19, 12