Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

un-behreówsigende

(adj.)
Grammar
un-behreówsigende, adj.

Unrepentingimpenitent

Entry preview:

Unrepenting, impenitent Se ðe mid unbehreówsigendre heortan þurhwuttaþ on mándǽdum, Homl. Th. i. 500, 15

Linked entry: be-hreówsian

un-belimp

(n.)
Grammar
un-belimp, es; n.

Mischanceaccident

Entry preview:

Mischance, accident Of unbelimpum (fortunae) casibus (oppressos, Ald. 42), Hpt. Gl. 478, 25

Linked entry: be-limp

un-beorhte

(adv.)
Grammar
un-beorhte, adv.

Not brightly

Entry preview:

Not brightly Ealle steorran weorþaþ gebirhte of ðære sunnan, sume þeáh beorhtor, some unbeorhtor ( less brightly ), Bt. 34, 5; Fox 140, 6. Sume beorhtor, sume unbyrhtor, 33, 4; Fox 132, 21

Linked entry: beorhte

un-berende

(adj.)
Grammar
un-berende, adj.

not bearingbarrensterileunbearable

Entry preview:

not bearing, barren, sterile Elizabeth wæs unberende (-berend, Lind. sterilis ), Lk. Skt. 1, 7. Unbeorendu ( sterilis ) cende monige, Ps. Surt. ii. p. 186, 17. Ne biþ mid eów nán þing unberendes ne on mannum ne on nytenum, Deut. 7, 14. Ðæt unberende

un-berendlíc

(adj.)
Grammar
un-berendlíc, adj.

Unbearableintolerable

Entry preview:

Unbearable, intolerable On ðam ne eardaþ nán eorðlíc mann for ðam unberendlícum bryne, Lchdm. iii. 260, 23

Linked entry: berendlic

un-berendness

(n.)
Grammar
un-berendness, e; f.

Barrennesssterility

Entry preview:

Barrenness, sterility Unberendnise sterilitas, Rtl. 118, 1. Unbeore[n]dnisse sterilitatem, Ps. Surt. 34, 12

Linked entry: berendnis

un-besceáwod

(adj.)
Grammar
un-besceáwod, adj.

Inconsiderateheedless

Entry preview:

Inconsiderate, heedless Se ðe unbesceáwud ys tó specenne hé ongytt yfele qui inconsideratus est ad loquendum sentiet mala, Scint. 78, 7. Unbesceawad, Kent. Gl. 433. Unbesceáwode inprovida vel inconsiderata, Wrt. Voc. i. 55, 13

un-beseóndlíc

(adj.)
Grammar
un-beseóndlíc, adj.

Incomprehensible

Entry preview:

Incomprehensible God on ðrymme unbeseóndlícne (-fóndlícne?) Deum majestate incomprehensibilem, Bd. 3, 22; S. 552, 16

Linked entry: un-befóndlíc

un-besorh

(adj.)
Grammar
un-besorh, adj.

Not the object of carethat one does not care about

Entry preview:

Not the object of care, that one does not care about Ðá hét se cyning clypian him tó unbesorge men ( men that he didn't care about ), Homl. Th. ii. 486, 9

Linked entry: be-sorg

un-beþóht

(adj.)
Grammar
un-beþóht, adj.

Unreflectinginconsiderate

Entry preview:

Unreflecting, inconsiderate Micle hrædlícor hí wǽren áðwægene ðæra scylda mid ðære hreówsunga, gif hí fǽrlecor syngoden unbeðóhte citius delicta poenitendo abluerent, si in his sola praecipitatione cecidissent, Past. 56; Swt. 435, 2

un-beþirfe

Linked entry: be-þirfe

un-beweddod

(adj.)
Grammar
un-beweddod, adj.

unbetrothedunmarried

Entry preview:

unbetrothed Gif hwá líð mid unbeweddudre fǽmnan si quis dormierit cum virgine necdum desponsata, Ex. 22, 16. Gif hwá fǽmnan beswíce unbeweddode and hire mid slǽpe, L. Alf. 29; Th. i. 52, 5. Unbeweddod mǽden puellam virginem, quae non habet sponsum, Deut

Linked entry: be-weddian

un-bewilled

(adj.)
Grammar
un-bewilled, adj.

Not boiled away

Entry preview:

Not boiled away Seóþ on wætre óþ ðæt ðæs wætres sié þridda[n] dǽl unbewelled, Lchdm. ii. 248, 18

un-biddende

(adj.)
Grammar
un-biddende, adj.

Not prayingwithout praying

Entry preview:

Not praying, without praying Gif hé nele biddan ðæs écan leóhtes, hé sitt ðonne blind be ðam wege unbiddende, Homl. Th. i. 156, 4

un-birnende

(adj.)
Grammar
un-birnende, adj.

Without burningwithout being on fire

Entry preview:

Without burning, without being on fire, Beo. Th. 5089; B.2548

un-biþirfe

(adj.)
Grammar
un-biþirfe, adj.

Uselessvainunprofitable

Entry preview:

Useless, vain, unprofitable Ðú hafast unbiþyrfe ofer witena dóm wísan gefongen you have taken an unprofitable course contrary to the judgement of wise men, Exon. Th. 248, 18; Jul. 97. Ða ( false gods ) sind geásne góda gehwylces, ídle, orfeorme, unbiþyrfe

Linked entry: un-beþirfe

un-blanden

(adj.)
Grammar
un-blanden, adj.

Unmixed

Entry preview:

Unmixed Unblonden non mixtum, Rtl. 68, 30

un-gedafniendlíc

(adj.)
Grammar
un-gedafniendlíc, adj.

Unseemlyindecent

Entry preview:

Unseemly, indecent Unidafniendlíc fúlnes indecens obscenitas, Hpt. Gl. 492, 60

un-gedéfe

(adj.)
Grammar
un-gedéfe, adj.

Troublesomedisagreeable

Entry preview:

Troublesome, disagreeable Cild ácenned ungedéfe, ofermód, felasprecol, Lchdm. iii. 192, 22. Hér ys seó bót hú ðú meaht ðíne æceras bétan, gif hí nellaþ wel wexan oþþe ðǽr hwilc ungedéfe þing on gedón bið, i. 398, 2. Mannum ungedéfum hominibus importunis

un-gedyrstig

(adj.)
Grammar
un-gedyrstig, adj.

Faint-hearteddiffident

Entry preview:

Faint-hearted, diffident Ða unmódigan and ða ungedyrstigan wénaþ ðæt ðæt suíðe forsewenlíc sié ðætte hié dóð and forðon weorðaþ oft ormóde pusillanimes vehementer despecta putant esse, quae faciunt, et ideirco in desperatione franguntur, Past. 32; Swt

Linked entry: ge-dyrstig