un-fǽge
Not fey ⬩ not appointed to die
Entry preview:
Not fey, not appointed to die Mæg unfǽge eáðe gedígan weán and wræcsíð, se ðe Waldendes hyldo gehealdeþ out of misery and exile may easily come one not appointed to die, who possesses God's favour, Beo. Th. 4571; B. 2291.
Linked entry: un-fǽglíc
wic-þegnung
Entry preview:
Service which lasts for a week Se ðe ða ǽrran wicþénunga geendod hæbbe, þonne hé út of ðære wicþénunge fære, cweþe ðis fers . . . and swá mid bledsunge of ðære wicþénunge fare.
cwedol
Entry preview:
Ne sý nán tó þæs cwidol wíf ne tó þæs cræftig man þæt áwendan ne mæge word þus gecwedene, Lch. i. 402, 13. v. hearm-, wearg-cwedol (-cwidol)
Linked entry: cwidol
ge-liþewácian
Entry preview:
to render gentle, soften a person Hié wǽron tó sybbe geliðewácede and gefeohtan ne meahton they were brought to the gentleness of peace and could not fight, Nap. 15, 28. to mitigate, soften the rigour of misery, pain, & c.
Linked entry: leoþuwácian
on-íwan
Entry preview:
S. 23, 263. reflex, with complement, to appear so and so Ne sceall ic nǽfre læng unþancfull þǽre þegnunge mé onýwan þám were viro illi qui mihi solet obsequi ingratus apparere non debeo, Gr. D. 343, 12
þider
Entry preview:
Hit gebyreð rihtor intó West-Sexan; þyder hý scylan gafol syllan, Ll. Th. i. 356, 19. Add Far nú þider þe (swá hwider swá, v.l. ) þú wille, Gr. D. 25, 1
á-stýfecigan
Entry preview:
Hwæðer þín ealde gýtsung eallunga of ðínum mode ástýfcod wére, Shrn. 184, 3. Add
á-gán
Entry preview:
D. iv. 56, 27. to come out, become known Hé létt ágán út hú fela hundred hýda wǽron innon þǽre scíre he made it come out how many hundred hides there were in the shire , Chr. 1085; P. 216, 18
Linked entry: á-gangan
fyrmest
Entry preview:
Swá micel swá wé hit fyrmest witon to the best of our knowledge; in quantum cognitioni hominis conceditur, Ors. 1, 1; S. 14, 28.
ge-wenian
to accustom ⬩ to accustom any one to one's self ⬩ assuefacere ⬩ to wean ⬩ to separate ⬩ ablactare ⬩ a lacte depellere ⬩ depellere ⬩ seducere
Entry preview:
Edg C. 55; Th. ii. 256, 9. to wean, to separate; ablactare, a lacte depellere, depellere, seducere Ðæt cild wearþ gewened puer ablactatus est, Gen. 21, 8. Se deófol wolde hine fram Gode gewenian the devil would wean him from God, Job. Thw. 165, 11
Linked entry: ge-wænian
a-dǽlan
To part ⬩ divide ⬩ separate ⬩ partiri ⬩ dividere ⬩ separare
Entry preview:
Ða wǽron adǽlede ealle of ánum these were parted all from one, 12; Th. 14, 13; Gen. 218; Ps. Th. 54, 20
a-drincan
To be immersed ⬩ extinguished ⬩ quenched by water ⬩ to be drowned ⬩ immergi ⬩ exstingui ⬩ aquis suffocari
Entry preview:
Mycele má moncynnes adranc on ðam wætere many more of mankind were drowned in the water, Bd. 3, 24; S. 556, 36
be-lendan
To deprive of land ⬩ terris privare
Entry preview:
Wearþ Eoda eorl and manege óðre belende earl Eudes and many others were deprived of their lands 1096; Th. 362, 36
Linked entries: be-landian ge-lend
béna
A petitioner ⬩ demander ⬩ rogator ⬩ supplex
Entry preview:
Hý béna wǽron they were demanders, or they demanded Ors. 3, 11; Bos. 73, 36. Hence béna wesan to demand, request Beo. Th. 6272; B. 3140 : Cd. 107; Th. 142, 6; Gen. 2357
éðel-riht
A land or country's right ⬩ patrium jus
Entry preview:
A land or country's right; patrium jus Wǽron orwénan éðelrihtes they were hopeless of country's right, Cd. 154; Th. 191, 8; Exod. 211.
helde
Allegiance ⬩ fealty
Entry preview:
Heanrig ofer sǽ fór on ðæs cynges heldan Henry went over sea as liege man of the king, 1095; Erl. 231, 9
ge-beterian
To better ⬩ make better ⬩ meliōrāre ⬩ emendāre
Entry preview:
To better, make better; meliōrāre, emendāre Ðe mid ðære láre gebeterode wǽron who were bettered by that instruction, Homl. Th. i. 406, 32. Ða scamfæstan beóþ oft mid gemetlícre láre gebetrode the modest are often improved with moderate instruction.
Linked entry: beterian
læt-ness
Entry preview:
S. 23 b, 647. slowness of intellect Þín gerecenes weóx fram mínre lætnysse and dysegan swongernesse ex tarditate mea crevit expositio tua Gr. D. 174. 23
rǽd-lic
Entry preview:
Nis ðæt rǽdlic ðing, gif hlútor wæter hlúd and undióp tóflóweð æfter feldum, oð hit tó fenne werð, Past. 469, 6. Þonne cymð óðer ðing þe mé þincð rihtlicre and rǽdlicre, ðonne forlét ic þæt þæt ic ǽr genóh hæfde, Solil.
ganra
Entry preview:
Gif wíf eteð hanan flǽsc oððe ganran, Lch. iii. 144, 24. in a place-name Andlang weges upp on gandran dúne, C. D. v. 166, 6