Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

stán-geweorc

(n.)
Grammar
stán-geweorc, es; n.
Entry preview:

Working in stone, stone-work Bæd ðæt him onsende sumne heáhcræftigan stángeweorces architectos sibi mitti petiit, Bd. 5, 21; S. 643, 1. On hire wurðmynte is árǽred mǽre cyrce mid wundorlícum stángeweorce, Homl. Th. i. 440, 18. Cf. stán-weorc

swǽs-líc

(adj.)
Grammar
swǽs-líc, adj.
Entry preview:

sylþ ðam, ðe on hine gelýfaþ, goldes and seolfres genyhða, Wulfst. 196, 21

un-áwendendlíce

(adv.)
Grammar
un-áwendendlíce, adv.

Unalterablywithout possibility of change

Entry preview:

Ðá cwæþ : 'Ne þearf hit nó eall gewiorþon unáwendendlíce; ac sum hit sceal geweorþan unáwendendlíce, Bt. 41, 3; Fox 248, 30-250, 2

beterung

(n.)
Grammar
beterung, e; f.

Improvement

Entry preview:

Improvement anbidað úre betrunge, Hml. Th. i. 350, 19. leofode on mynstre for neóde swídor þonne for bete*-*runge, 534, 2. For úre beterunge, 272, 1 : 414, 26. Ús tó beterunge, 360, 30. tó fire beterunge, Hml. A. 8, 211

ge-metfæstlíce

(adv.)
Entry preview:

Add: gently, meekly Drihten ꝥ ongeat, ꝥ se deófol þone Iudas lǽrde ꝥ hine belǽwde. Ac ꝥ þeahhwæþere geðyldelíce ábær and gemetfæstlíce scírde, Hml. A. 154, 68.

ge-racenteágian

(v.)
Grammar
ge-racenteágian, ge-racentteágian, ge-racodteágian; pp. od
Entry preview:

To chain, put in chains wearð geracenteágod [and] betǽht tó þám gewinne (cf. wearð gelæht tó þám gecampe, and on racenteágum gelǽd, Hml. Th. ii. 500, 8), Hml. S. 31, 35. Geracodteágodum earmum catenatis lacertis, Wrt. Voc. ii. 129, 47

Linked entry: racent-teágian

hirste-panne

(n.)
Grammar
hirste-panne, an; f.

A frying-pan

Entry preview:

him tǽhte ðæt him genáme áne írene hierstepannan (hearste-, v. l.) sume tibi sartaginem ferream, Past. 160, 7: 163, 22: 165, 9

Linked entry: hearste-panne

lǽwe

(n.)
Grammar
lǽwe, (?), es; m.
Entry preview:

A betrayer Him wǽre betere ꝥ geboren nǽre þonne his lǽwe (lǽwa, v. l.) wǽre. Nǽron þa Iúdéiscan ne se dyrna lǽwe (lǽwa, v. l. ) þurh God geneádode, Hml. S. 27, 163-166. Cf. (?) ge-fére, ge-síþ for declension

mildelíce

(adv.)
Entry preview:

Uton wendan ús tó úrum Drihtne, us wyle mildelíce underfón, Wlfst. 142, 10. Se cyning andwyrde þǽre cwéne swíðe mildelíce, Hml. A. 101, 304. hit swíðe mildlíce ágeaf ðám bisceop, C. D. v. 140, 29. Add

regnian

(v.)
Entry preview:

Sé þe yldeð, ꝥ tó Gode ne gecyrre, rénað pleoh his ágene sáwle, Archiv cxxii. 257, 4. Gé timbras ł hrínas byrgenno wítgena and gé hrínas byrgenna sódfæstra aedificatis sepulchra prophetarum et ornatis monumenta justorum, Mt. L. 23, 29. Add

sceamian

(v.)
Entry preview:

Add Hwá bið gesciended ðæt ic eác ðæs ne scamige?, Past. 101, 5. scamode his wiþ men, gif ne eóde intó cyrican in swá hálgan dæge þára eástrena si tanto die non iret ad ecclesiam, erubescebat homines, Gr. D. 308, 23

þeówetling

Entry preview:

Se mæssepreóst cóm sume dæge hám of síðfæte, and þá eóde in bis hús cleopode réceleáslíce tó his þeówtlinge (ðeówet-, v.l. mancipio suo ) and cwæð: 'Cum, deófol, hider and unscó mé,' Gr. D. 221, 21. Þeówetlinge (þeówit-, v.l. ), 222, 1. Add

wer

(n.)
Grammar
wer, a man, [The form were also occurs
Entry preview:

Gif ꝥ wíf hire were forlǽt, Mk. lo, 12. Ic were ne oncnáwe, Lk. l, 34. Cf. wer aad were =wer-gild; also the form were-wulf.] Add blissode on þam ꝥ his ágenre dohtor wer wæs, Ap. Th. 3, 5

sǽd-cynn

(n.)
Grammar
sǽd-cynn, es; n.

A kind of seed

Entry preview:

Sǽdere gebyreþ ðæt hæbbe ǽlces sǽdcynnes ǽnne leáp fulne, ðonne ǽlc sǽd wel gesáwen hæbbe ofer geáres fyrst, L. R. S. 11; Th. i. 438, 9

weá-dǽd

(n.)
Grammar
weá-dǽd, e ; f.

A deed of woe an ill-deed

Entry preview:

A deed of woe, an ill-deed ( Stephen ) bæd þrymcyning ðæt him ða weádǽd tó wræce ne sette (cf. Domine, ne statuas illis hoc peccatum, Acts 7, 60), Elen. Kmbl. 987; El. 495. Árísaþ weádǽda, Fins. Th. 15 ; Fin. 8

Linked entry: weá

ofer-slype

(n.)
Grammar
ofer-slype, es; m.

An over-garment, surplice

Entry preview:

An over-garment, surplice Ðæt mæssepreósta ǽnig ne cume binnan circan dyre búton his oferslipe (-slope), L. Edg. C. 46; Th. ii. 254, 10. He is ymbscrýd mid hwítum oferslype he is clad in a white upper garment, Homl. Th. i. 456, 19

Linked entry: slype

ge-somnian

(v.)
Grammar
ge-somnian, p. ode; pp. od

To assemblecollectcongregarecolligere

Entry preview:

To assemble, collect; congregare, colligere He us to dæge wolde on ðisse tíde gesomnian he wished to assemble us to-day at this time, Blickl. Homl. 139, 31. Gesomna cúe mesa collect cow's dung, L. M. 1, 38; Lchdm. ii. 98, 5

ge-stíðian

(v.)
Grammar
ge-stíðian, p. ode, ude; pp. od, ud

To become hardstrongindurare

Entry preview:

Mægen on him weóx and gestiðode his power waxed and was strengthened, Guthl. 2; Gdwn.12, 26. Ðá ðá he gestíðod wæs when he was grown up, Homl. Th. ii. 38, 3

tǽling

(n.)
Grammar
tǽling, e; f.

reproof, rebukeevil-speaking, slander, calumny

Entry preview:

Hié forberaþ ǽghwelce unryhte tǽlinge ... hié forberaþ ðæt hié mid ðæm sweorde hiera tungna tǽlinge ne sleáþ hira hláfurdes ðeáwas piae subditorum mentes ab omni se peste obtrectationis abstinentes praepositorum vitam nullo linguae gladio percutiunt,

wiþ-ferian

(v.)
Grammar
wiþ-ferian, p. ede

To carry offto rescue

Entry preview:

Ðæt ðú symle sáwle míne álýse, láðum wiðferige liberabit in pace animam meam ab his qui adpropiant mihi, 54, 18. Ðú áwurpe ðá wéndan, ðæt wǽron álýsde, láðum wiðferede dejecisti eos dum allevarentur, 72, 14