Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

leornere

Entry preview:

Wæs se Hálga Gást áhafen ofer þá Godes leorneras, Bl. H. 135, 3. a reader, student Lá, þú leornere o Lector, Guth. Gr. 101, 22; 102, 29.

mǽrsung

Grammar
mǽrsung, <b>. II.</b>
Entry preview:

Add Wæs gemérsad mérsong (fama) of him, Lk. L. 4, 37. add On þæs regoles mǽrsunge, Hml. S. 23 b, 151. Ealle þás dǽda and mǽrsunga [ caelebrationes (Sabbati observatio, circumcisio, &amp;c. )] wé oncnáwaþ wesan gefyllede, An. Ox. 40, 10.

on-sægedness

Entry preview:

Add Críst is Lamb geháten . . . and wæs . . . his Fæder líflic onsægednys, Hml. Th. i. 358, 18. Hé bebeád þæt wé sceolon gearcian úre líchoman líflice onsægednysse . . . Se líchama bið líflic onsægednys ðe . . . 482, 11-13.

port

Entry preview:

</b> town as opposed to country :-- Hé beád ꝥ ǽlc man þe wǽre unníðing sceolde cuman tó him of porte and of uppelande, Chr. 1087; P. 224, 34

síde

Entry preview:

Add Seó dene wæs weallende mid lígum on ánre sídan, on óðre sídan mid hagole and cyle, Hml. Th. ii. 350, 8

wiþ-sacan

Grammar
wiþ-sacan, <b>. I.</b>
Entry preview:

Se man ána wæs ꝥte eádmódnysse wiðsóc, and hwæðere for hýrsumnysse geþafode. Hml. A. 157, 135. add: (4 a) with a negative clause Þú wást ꝥ ic ne wiðsace ꝥ ic sylf ne forfare, ac ic nelle secgan unsóð on mé sylfe, Hml. S. 12, 194.

rynel

(n.)
Grammar
rynel, es; m.

A runner, messenger, courier

Entry preview:

Se rynel swá dyde and myd mycelum ófste wæs fotþyrnende ... Hí clypodon tó Pilate : Héte ðú ðýnne bydel and ðýnne rynel hym swá ongeán cuman? Nicod. 3; Thw. 2, 5-16 : 4; Thw. 2, 19-36. Renula cursorum, Hpt. Gl. 406, 8.

Linked entry: rynele

wédenheortness

(n.)
Grammar
wédenheortness, e ; f.

Madness, frenzy, fury

Entry preview:

Madness, frenzy, fury He gelómlíce mid wédenheortnesse módes wæs crebra mentis vesania premebatur, Bd. 2, 5; S. 507, 3. Wiþ wédenheortnesse Macedlones contra vesaniam Macedonii, 4, 17; S. 585, 45.

Linked entry: wéden-heort

gyden

(n.)
Grammar
gyden, e; f: gydene, an; f.

A goddessdea

Entry preview:

A goddess; dea Iuno wæs swíðe heálíc gyden Juno was a very lofty goddess, Salm. Kmbl. 121, 32. Sceolde bión gydene was said to be a goddess, Bt. 38, 1; Fox 194, 19; Bt. Met. Fox 26, 105; Met. 26, 53.

of-torfian

(v.)

to stone, to kill by casting stones or similar missiles

Entry preview:

Hér wæs s s Stephanus oftorfod, Chr. 34; Erl. 6, 15: Ælfc. T. Grn. 9, 31

Linked entries: of-tyrfan torfian

sófte

(adj.)
Grammar
sófte, (sóft?); adj.

Softsoft (of sleep), quiet, undisturbed soft, luxuriousgentle, not harsh, not stern

Entry preview:

[ He wæs swíðe gód and sófte man and dyde mycel tó góde Chr. 1114; Erl. 244, 38. Hé milde man was and sófte and gód 1137; Erl. 261, 31. ]

Linked entry: un-sófte

á-wundrian

(v.)

to wonderbe astonishedto wonder atadmire magnify

Entry preview:

Áundrad wæs miratus est, 7, 9. Ꝥ hé woere áwundrad ut miraretur, Mk. L. 15, 5, Áwundrade woeron, mirati sunt, Lk. L. 2, 18: ammirati sunt, 48: 11, 14. to wonder at, admire, magnify Áuundradon God magnificabant Deum, Lk.

mǽre

(adj.)
Grammar
mǽre, adj.

Greatexcellentdistinguishedillustrioussublimesplendidcelebratedfamouswidely knownnotoriousdistinguished by evil deedsinsignis

Entry preview:

David wæs hearpera mǽrost, Ps. C. 50; Ps. Grn. ii. 276, 4. Ðás mán*-*fullan men wǽron getealde for ða mǽrostan godas, Wulfst. 106, 17. in a bad sense, notorious, distinguished by evil deeds; insignis Hæfdum énne gebundenne mǽrne (mérne.

em-sárig

(adj.)
Grammar
em-sárig, adj.

Equally sorry æque tristis

Entry preview:

Equally sorry; æque tristis Hí woldon ðæt ða óðre wíf wǽran emsárige heom they wished the other women to be equally sorry with themselves. Ors. 1, 10; Bos. 33, 1

Linked entry: emn-sárig

Englisc-man

(n.)
Grammar
Englisc-man, -mon, es; m.

An Englishman Anglĭcānus

Entry preview:

An Englishman; Anglĭcānus Ic wille ðæt gé fédaþ ealle wæga án earm Engliscmon I will that ye entirely feed one poor Englishman, L. Ath. i. prm; Th. i. 198, 5

un-sigefæst

(adj.)
Grammar
un-sigefæst, adj.

Not victoriousunsuccessful

Entry preview:

Not victorious, unsuccessful Ða ðe God wurðodon sigefæste wǽron symle on gefeohte; ða ðe fram Gode bugon tó bysmorfullum hæðenscype wurdon gescynde and á unsigefæste, Homl. Skt. i. 18, 44

Linked entry: sige-fæst

eár-hring

Entry preview:

Wǽron þá eáran him þurhþyrelode and eárhringas on hongedon of mænigfealdan gimcynne geworhte perforatis auribus, ex quibus uniones dependebant, Nar. 26, 31. Add

hirde-cnapa

(n.)
Grammar
hirde-cnapa, an; m.
Entry preview:

And þá hyrdecnapan . . . ymbe ꝥ wǽron, Hml S. 23, 417-421

snáw-hwít

Entry preview:

Geseah hé mycele weorud swylce on gangdagon, and þá wǽron ealle mid snáwhwítum reáfe gescrýdde, Vis. Lfc. 12. Wé habbað cynehelmas. . . snáwhwíte swá swá lilie, Hml. S. 34, 115. Add

stán-weall

Entry preview:

Þæt wæter stód him on twá healfa swilce óðer stánweall, Hml. Th. ii. 194, 22. Úp oð ðone ealdan stánweall . . . on stánwealles bróc, C. D. iii. 416, 12-22. Add