Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-férlíþlíce

(adv.)
Grammar
ge-férlíþlíce, adv.
Entry preview:

Sociably Heom bám wæs forgifen; ꝥ moston on ánre eardungstówe geférlíðlíce (-líflíce, v.l., socialiter) lifian ; þám eác gelamp ꝥ samod geférlíðlíce (-líflíce, v. l. ) férdon of líchoman, Gr. D. 313. 23-25

mígan

Entry preview:

Gif gemían ne mæge, and gif blóde míge, 8, 24

ofer-cídan

Entry preview:

sylf cídde (ofercídde, v. l.) and þreáde (vehementer increpavit) þæs muneces dysignysse, and þá swá gecíded (ofercíded, v. l. ) wæs eft gecyrred tó his mynstre, Gr. D. 111, 16: 132, 23. Add

swefecere

(n.)
Grammar
swefecere, es; m.
Entry preview:

A sleeper Þá gedwyldmen man hǽt on Grécisc Nictates ( = Nyctages), and wé on úre geþeóde slúmeras magon oððe swefeceras nemnan, and eác man mæg sláperas hátan, Chrd. 26, 2. See next word

ælmes-líce

(adv.)
Grammar
ælmes-líce, adv.

Charitably

Entry preview:

Charitably Fóe tó thaem londe and hit forgelde and thaet wiorth gedaele fore hiora gástas suae aelmeslíce and suae rehtlíce suae him seolfa on his wísdóme geleornie, C. D. i. 234, 34

wíg-bord

(n.)
Grammar
wíg-bord, es; n.

A shield

Entry preview:

A shield He héht him gewyrcean eallírenne wíg-bord; wisse he gearwe, ðæt him holtwudu helpan ne meahte, lind wið líge, Beo. Th. 4667; B. 2339. Wígbord scinon, Cd. Th. 207, 14; Exod. 466

getan

(v.)
Grammar
getan, p. de, te; pp. ed

To GETtakeobtainadipiscicapereassequi

Entry preview:

To GET, take, obtain; adipisci, capere, assequi Cwæþ he on mergenne méces ecgum getan wolde said he in the morning would take them with the edges of the sword, Beo. Th. 5872; B. 2940

a-swond

(v.; part.)
Grammar
a-swond, = a-swand

he weakenedenervatedenervavit

Entry preview:

he weakened, enervated; enervavit,Cot. 71;

sporu

(n.)
Entry preview:

a spike, v. hand-, hún-sporu

ge-treówe

(adj.)
Grammar
ge-treówe, -trýwe, -trúwe, -tréwe; def. se -treówa; comp. -treówra; superl. -treówest; adj.

Truetrustyfaithfulfīdusfīdēlis

Entry preview:

Ðe he, getreóweste, gelufade whom, most faithful, he loved, Exon. 43 a; Th. 144, 21; Gú. 681

steng

(n.)
Grammar
steng, es; m.
Entry preview:

H.), Lchdm. i. 132, 4. Wið wunda som sýn of íserne, som sýn of stence (stæncge, MS. H.), 166, 10. Ðá hét se déma nacode gebindan tó ánum stænge, Shrn. 115, 13. Heáfod on steng (stipitem) ásettan, Bd. 3, 12; S. 537, 34.

Linked entry: stæng

þæc

(n.)
Grammar
þæc, es; n.
Entry preview:

a roof Ðá geségon ðone hræfn ða glofe teran uppe on ánes húses þæce ... Wilfrið mid gyrde of ðæs húses hrófe ða glofe gerǽhte, Guthl. 11; Gdwin. 54, 16-22 : Ps. Th. 128, 4. Gé þearfum forwyrndon, ðæt under eówrum þæce mósten in gebúgan, Exon.

þrǽstan

(v.)
Grammar
þrǽstan, p. te.

to twistwritheroll aboutto torturetormentharassplagueafflictto pressconstrain

Entry preview:

misenlícum styrenessum ongan his limu ðrǽstan diversis motibus coepit membra torquere, 3, 11; S. 536, 15. to torture, torment, harass, plague, afflict Ǽnne of ðám mannum ðe on ðam fýre bærndon anð ðrǽston unum de eis quos in ignibus torrebant,

þráwan

(v.)
Grammar
þráwan, p. þreów; pp. þráwen

To throwTo twistracktortureTo twistturn roundto take a different directionto turn roundrevolveto curl

Entry preview:

To twist, rack, torture hét on hencgene ástreccan and ðráwan swá swá wiððan, Homl. Skt. i. 8, 113. hér hine hón on hengene, and mid hengene ðráwan tó langere hwíle, Homl. Th. ii. 308, 31. Grammar þráwan, intrans.

be-leán

Entry preview:

-lagen. to restrain a person (dat.) from something (acc.) by blaming, to prohibit willnode þæt móste mid him sweltan, þeáh se bisscop him þæt swíðe belóh (tametsi ipso multum prohibente), Bd. 5, 19; Sch. 661, 18. ꝥ preóstas ofer-druncen georne

earnung

Entry preview:

For his hálgena earnunge, Hml. S. 23, 314: Solil. H. 1, 21. Earnunga meritorum, Rtl. 39, 32. Edleán heora geearnunga (earnunga, v. i. ), Bt. 31, 1; F. 112, 1.

ege-full

Entry preview:

Alexander se egefulla cyning, Hml. S. 25, 1. geseóð egefulne þone ðe eádmódne forhygedon, Hml. Th. i. 300, 19. of things, terrible, tremendous Beó him swíðe egefull ðæt éce wíte aeterna supplicia perhorrescant, Past. 263, 16.

ge-hírsumian

(v.)
Entry preview:

hine hálsedon ꝥ gehýrsumode þæs engles wordum. Hml. A. 124, 263. Gif gé willað mínum bebodum gehýrsumian, Hml.

god-fæder

Entry preview:

Mark's ) godfæder and hine Gode gestrýnde, and lange folgode his fulluhtfædere Petre, Hml. S. 15, 143. Ic eom þín godfæder and þú mín goddohtor, Hml. A. 178, 297.

hleór

a cheeka face

Entry preview:

hét mid handum sleán on ꝥ hleór ꝥ heó hlýdan ne sceolde, Hml. S. 8, 70. legde hleór on eorðan cecidit in faciem suam Gen. 2337. S. gegrípeð feónd be þám fótum, lǽteð foreweard hleór on strangne stán and stregdað tóðas. Sal. 113