freó-bearn-fæder
A father of noble children ⬩ nōbĭlium fīliōrum păter
Entry preview:
A father of noble children; nōbĭlium fīliōrum păter.Cd. 163; Th. 206,1; Exod. 445
basu
Entry preview:
Baeso, beoso(-u) finicia, Txts. 62, 411. Baso, Wrt. Voc. ii. 35, 46, 39, 4. Basu, hǽwen (or? basu-hǽwen) indicum, 49, 55. Beasu finicium, i. coccinum luteris, 148, 59. Baso popig astula regia, i. 66, 65. Mið basewium purpureo, Hpt. Gl. 436, 49. Hé wæs
be-arn
occurred
Entry preview:
occurred,Wanl. Catal. 154, 5;
be-bod
A command ⬩ mandate ⬩ decree ⬩ order ⬩ mandatum ⬩ jussum
Entry preview:
A command, mandate, decree, order; mandatum, jussum Hwilc ðære geógoþe gleáwost wǽre bóca bebodes which of the youth was most skilful in the precepts of books, Cd. 176; Th. 221, 2; Dan. 82. Eall ðín bebodu omnia mandata tua, Ps. Th. 118, 172. Ealra beboda
Linked entry: bi-bod
be-láf
remained
Entry preview:
remainedJos. 5, 1
be-held
availed
Entry preview:
availed Chr. 1123; Th. 374, 23
be-hlád
covered
Entry preview:
covered Ors. 3, 3; Bos. 56, 6;
be-wand
wrapped, enwrapped
Entry preview:
wrapped, enwrapped, Bd. 3, 11; S. 536, 9: Lk. Bos. 2, 7; Similar entries p. of be-windan
be-léd
Entry preview:
Dele, and see preceding word
ge-byrd
Bearded ⬩ barbātus
Entry preview:
Bearded; barbātus Gebyrd barbātus, Ælfc. Gr. 43; Som. 45, 11. Gebyrdne hine he gesihþ he sees himself bearded, Lchdm. iii. 200, 4
be-léd
impelled
Entry preview:
impelled R. Ben. 64;
be-léd
charged ⬩ accused
Entry preview:
charged, accusedL. O. D. 4; Th. i. 354, 15
be-seald
surrounded
Entry preview:
surrounded, Cd. 2; Th. 3, 27; Gen. 42; Similar entries pp. of be-sellan
be-bod
Entry preview:
Bebod decretum, Wrt. Voc. ii. 25, 46: imperium, An. Ox. 1247. Man mót wífian æt þám þriddan cneó æfter þǽre ealdan ǽ bebode (secundum veteris legis sanctionem), Ll. Th. ii. 216, 21. Hét hé beódan þæt hié fóron ealle út ætsomne. Þá ætsǽton ða Centiscan
ge-belgan
To make one angry ⬩ irritate ⬩ enrage ⬩ īra se tumefăcĕre ⬩ irrītāte ⬩ exaspĕrāre ⬩ To anger ⬩ incense ⬩ irrītāre ⬩ exaspĕrāre ⬩ To be angry ⬩ indignāri ⬩ irasci
Entry preview:
v. reflex. acc. [ge, and belgan to irritate] To make one angry, irritate, enrage; īra se tumefăcĕre, irrītāte, exaspĕrāre Se wísa Catulus hine gebealg the wise Catulus made himself angry, Bt. 27, 1; Fox 94, 32. Ðá gebealh he hine tunc ille indignātus
Linked entries: ge-bealg ge-bilegan ge-bolged ge-bolgen ge-bylgan
for-belgan
To get angry
Entry preview:
To get angry, get in a rage Forbealh hé hine for þon þe ꝥ hrýþer him þúhte on wédenheorte, Bl. H. 199, 10
Linked entry: belgan
ge-béd
a prayer ⬩ petition ⬩ supplication ⬩ ōrātio ⬩ prĕces ⬩ supplĭcātio ⬩ a religious service ⬩ an ordinance ⬩ verbum legĭtĭmum ⬩ cærĭmōnia
Entry preview:
Beald in gebéde bold in prayer, Exon. 71 a; Th. 265, 28; Jul. 388. Wæs wacigende on Godes gebéde ĕrat pernoctans in orātiōne Dei, Lk. Bos. 6, 12. Hie to gebéde feóllon they fell to prayer, Cd. 37; Th. 48, 18; Gen. 777.
in-belgan
To exasperate
Entry preview:
To exasperate Ða inbolgeno aspirando, Rtl. 15, 40
in-beódan
To announce ⬩ declare ⬩ proclaim
Entry preview:
To announce, declare, proclaim Inboden fæsten indicto jejunio, Mt. Kmbl. p. 9. 5