Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

feówertig-feald

Entry preview:

Þis feówertigfealde fæsten (Lent) wæs ásteald . . . ðá ðá Móyses fæste feówertig daga and feówertig nihta tósamne, Hml. Th. ii. 100, 1: Wlfst. 285, 15. Add

þurh-standan

(v.)
Entry preview:

to persist, continue Þone æftran dæg mid his nihte on bénum hé þurhstód secundo die cum nocte subsequent in precibus perstitit, Gr. D. 200, 8

wéden-heort

(adj.)
Grammar
wéden-heort, adj.
Entry preview:

Sumre nihte þá þá hé ýpte swá wéden-heort mycle stefne nocte quadam cum magnas voces scilicet ut insanns ederet, Gr. D. 247, 15. Add

Linked entry: wóden-dreám

be-stelan

to robto go secretlystealthilyto steal

Entry preview:

Se here hiene on niht up bestæl, Chr. 865 ; P. 68, ii.

un-wérig

Entry preview:

Add: unwearied Þone æftran dæg mid his nihte anwérig on bénum hé þurhstód secundo die cum node subsequenti indefessus in precibus perstitit, Gr. D. 200, 7

setlung

(n.)
Grammar
setlung, e; f.
Entry preview:

Lamb. 138, 2. setting of the sun; occasus Seó niht hæfþ seofon dǽlas fram ðære sunnan settlunge (set-lunge, MS. P.), Lchdm. iii. 242, 26. Æfter sunnan setlunge, 266, 5. Fram sunnan uprine óþ setlunge, Ps. Spl. 112, 3. Setellung, 49, 2

sunn-beám

(n.)
Grammar
sunn-beám, es; m.
Entry preview:

-Ealle ða niht stód swylce beorht sunnbeám tota ea nocte columna lucis stabat, Bd. 3, 11; S. 535, 24: Homl. Skt. ii. 26, 184. Him gǽþ of se leóma swylce óðer sunnbeám, Lchdm. iii. 272, 5. Hwæt fremaþ ðam blindan seó beorhta sunbeám? Homl.

Linked entries: sunne-beám beám

merigen-lic

Entry preview:

Ealle þás niht ic áne wunode biddende . . . and þís mergendlican dæge gelícode mé ꝥ ic eówerne sum mé tó begeáte, Hml. S. 33, 108. Meriendlice lofsangas matutini, R. Ben. I. 45, 16. Merrigenlice, 37, 14. On mergenlicum lofsangum, 42, 9.

á-dwínan

Entry preview:

Ðá nigontýne geár gedóð ðæt án dæg mid ðǽre nihte ádwínð, and swylce ic swá cweðe tó náhte gewyrð, Angl. viii. 308, 32. Áduínendan tabida, Txts. 104, 1044. Add

gegaf-sprǽc

Grammar
gegaf-sprǽc, buffoonery.
Entry preview:

Sume menn drincað æt deádra manna líce ofer ealle þá niht and gremiað God mid heora gegafsprǽce, Hml. S. 21, 315. Hí willað wacian and wódlíce drincan binnan Godes húse and mid gegafsprǽcum Godes hús gefýlan, 13, 78.

sícle

(adj.)
Grammar
sícle, adj.
Entry preview:

In bad health, sickly On .ii. nihte aldne mónan ꝥ cild, ꝥ swá bið ácenned, bið seóc and sícle (unhál, v. l. infirmus), Archiv cxxix. 21, 16

rímere

(n.)
Grammar
rímere, es; m.

A computer reckonercalculator

Entry preview:

A computer reckoner, calculator Betwux ðisre sprǽce sceal se rímre geþencean, ðæt hé gedó ðæt Februarius mónþ ðý geáre hæbbe þrittig nihta ealdne mónan Anglia viii. 307, 34

han-créd

(n.)
Grammar
han-créd, -crǽd, hon-, es; m.

Cock-crowing, cock-crow, a division of the nightgallicinium, galli cantus

Entry preview:

Seó niht hæfþ seofan dǽlas ... fífta is gallicinium ðæt is hancréd the night has seven divisions ... the fifth is gallicinium, that is, cock-crow, Lchdm. iii. 244, 4.

Linked entry: créd

merigen

Entry preview:

Ofer ealle niht oð leóhtne mergen, R. Ben. 47, 9. add Swá swá ꝥ godspel sægð : 'Ne þenc þú be mergene,' Hml, S. 31, 57. Heó swór ꝥ Helias sceolde ðæs on mergen (merigen, v. l. ) sweltan, 18, 158

hwæt-hwára

(adv.)
Grammar
hwæt-hwára, adv. A
Entry preview:

Þæt þá munecas hwæthwára furþor restan þonne healfe niht ut modice amplius de media nocte pausentur, R. Ben. 32, 13. Gelencged hwæthwára, 37, 8. Syricas hwæthwára (-hwega, v. l. modice ) beteran, 91, 11.

Linked entry: æt-hwára

móna

(n.)
Grammar
móna, an; m.: but also móne, an; f.

the moonmoon as in new, full moon

Entry preview:

On ánre nihte ealdne mónan ... on tweigra nihta mónan, etc., 154, 15-28, 156, 1-16. Hé gesette ðone mónan fulne, 238, 27. Ðæt geár hæfþ twelf níwe mónan, 248, 25-26

gereord-dæg

(n.)
Grammar
gereord-dæg, es; m.
Entry preview:

A day on which a meal or feast is celebrated On þám mónðe þe Aprilis [hátte], þǽre nigeðan nihte, on þám drihtenlican gereorddæge (on Holy Thursday. Cf. tó þon hálgan n

grǽdan

(v.)
Grammar
grǽdan, p. de
Entry preview:

Ðonne grǽt se láreów swá swá kok on niht prædicator clamat quasi gallus cantat in nocte, Past. 63; Swt. 459, 32; Hat. MS. Hine mon sceal swíðe hlúde hátan grǽdan oððe singan he must be bidden to cry out or sing very loud, L.

Linked entry: han-grǽd

á-fleón

(v.)
Entry preview:

Se mæssepreóst andswarode ꝥ hé wǽre on niht onweg áflogen hunc presbyter fugisse respondit, Gr.

flyge-reów

(adj.)
Grammar
flyge-reów, adj. [reów wild, fierce, cruel]

Wild-flyingwild inflightvŏlātu férus

Entry preview:

Wild-flying, wild inflight; vŏlātu férus Flygereówe þurh nihta genipu neósan cwómon, hwæðere . . . the wild-flying [evil spirits] came in the darkness of night to find out, whether . . . Exon. 37b; Th. 123, 10; Gú. 320