Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

eald-ness

Grammar
eald-ness, old age.
Entry preview:

Seó endlyfte tíd bið seó forwerode ealdnyss, þám deáðe geneálǽcende. ... Sume beóð gelǽdde tó rihtum lífe on forwerodre ealdnysse, Hml. Th. ii. 76, 21-26. Ealdnesse vetustatem, R. Ben. I. 91, 16. Add

leornere

Entry preview:

Hieronirnos tíd þæs mæssepreóstes and þæs æðelan leorneres, 136, 23

eft-hweorfan

(v.)

To turn back, returnrĕ-vertĕre

Entry preview:

To turn back, return; rĕ-vertĕre Æfter tíde eft-hweorfende to heofonum after a time returning again to the heavens, Bd. 4, 3; S. 568, 29. Eft-hwurfon returned again, 5, 6; S. 619, 9

wépend-líc

(adj.)
Grammar
wépend-líc, adj.
Entry preview:

Lamentable, mournful Reówlíc and wépendlíc tíd wæs ðæs geáres, ðe swá manig ungelimp wæs forðbringende, Chr. 1086; Erl. 220, 22. Wépendlíce flebiles (and wépendlíc flebilis. v. Wülck. Gl. 240, 16), Wrt. Voc. ii. 149, 41

nép-flód

(n.)
Grammar
nép-flód, es; m.

A neap-tidea very low tide

Entry preview:

A neap-tide, a very low tide Népflód vel ebba ledona, Wrt. Voc. i. 57, 11 : ledo, 63, 74: ii. 98, 22.

Linked entry: ap-flód

bi-leóran

(v.)
Grammar
bi-leóran, p. de, -ade; pp. ed

To pass by or overtransire, præterire

Entry preview:

To pass by or over; transire, præterire Gif bileórade fram [MS. from] him seó [MS. ðio] tíd si transiret ab eo hora, Mk. Skt. Lind. 14, 35, 36. Se bileórde qui præterivit, Ps. Surt. 89, 4

Linked entry: be-leóran

irþ

Entry preview:

Add: ploughing On manegum landum tilð bið redre ðonne on óðrum; ge yrðe tíma hrædra, Angl. ix. 259, 10. Yrðe georne forðian, 261, 21. Yrde, 5. a crop ; seges Eard, Bd. 4, 28; Sch. 521, 15

wlátian

(v.)
Grammar
wlátian, p. ode

To gazelook

Entry preview:

To gaze, look Hraðe wæs æt holme hýðweard, se ðe ǽr lange tíd feor wlátode, Beo. Th. 3837; B. 1916. Ðæt is gefylled, ðæt se fróda mid eágum on wlátade, Exon. Th. 20, 34; Cri. 327

sib-líc

(adj.)
Grammar
sib-líc, adj.
Entry preview:

God biddan ðæt hé forgefe siblíce tíd and smyltelíco gewidra, Shrn. 74, 11. Wé sceolan ús geearnian ða siblecan wǽra Godes and manna, Blickl. Homl. 111, 3

smeá-mete

(n.)
Grammar
smeá-mete, es; pl. -mettas; m.

A delicacy

Entry preview:

A delicacy On ðás tíd (Lent) sceal beón forhæfednes gehwylcra smeámetta L. E. I. 40; Th. ii. 438, 9. Disc mid cynelícum mettum (smeámettum, MS. B.) gefylled discus, regalibus epulis refertus Bd. 3, 6; S. 528, 15

em-niht

(n.)
Grammar
em-niht, es; n. [em, emn equal; niht night]

Equal day and night, equinoxæquĭnoctium

Entry preview:

Ver is lencten tíd, seó hæfþ emnihte spring is the lenten tide, which hath an equinox, 8, 28; Lchdm. iii. 250, 10. Autumnus is hærfest, ðe hæfþ óðre emnihte Autumn is harvest, which hath the other equinox, 9, 1; Lchdm. iii. 250, ii.

Linked entry: efen-niht

feówertig-líc

(adj.)
Grammar
feówertig-líc, adj.

Of or belonging to fortyquadrāgēnārius

Entry preview:

Ealle tíd ðæs feówertiglícan fæstenes tōtum quadrāgēsĭmæ tempus, 3, 23; S. 554, 31

snúd

(adj.)
Grammar
snúd, adj.

Coming at once, coming soon or suddenly

Entry preview:

Coming at once, coming soon or suddenly Biþ ǽghwylcum synwyrcendra on ða snúdan tíd (the day of judgment, which was to come suddenly cf. Matt. 24, 39; or to come soon?) Exon. Th. 52, 32; Cri. 842

wíf-cyn

(n.)
Grammar
wíf-cyn, wíf-cynn, es; n.

woman-kindwomenfemale sex

Entry preview:

Hwylce wihta beóð óðre tíd wífcynnes, óðre tíd wǽpned*-*cynnes? Salm. Kmbl. p. 202, 12 : Lchdm. iii. 10, 12

un-gewís

(adj.)
Grammar
un-gewís, adj.

Uncertainunknown

Entry preview:

q. v.) seó tíd ðære ylcan forðfóre eo quod certus sibi exitus, sed incerta ejusdem exitus esset hora futura, Bd. 3, 19; S. 547, 16

ele-berge

Entry preview:

Seó tíd ꝥ man sceolde eleberigean somnian colligendae olivae tempus, Gr. D. 50, 10. Eleberigan (-berian), 28. Men wrungun elebergean ( olivas ) on þǽre treddan . . . Hí náht ne geháwedon flówan þæs eles of þám elebergum, 250, 13-26. Add

ge-hringan

(v.)
Grammar
ge-hringan, ge-hringian; p. (o)de ; pp. ed. od
Entry preview:

To ring Sý gehringed þonne seó eahteoðe tíd bið healf ágau, R. Ben. 73, 14. Sé gehringed ( pulsetur ) belle, Angl. xlii. 380, 212. Beóþ gehringde ( pulsantur ) ealle bécnu, 428, 902. Gehrinde, 401, . 525. Gehringede, 402, 537. Gehringode, 530

Linked entry: hringan

preówt-hwíl

(n.)
Grammar
preówt-hwíl, e; f.
Entry preview:

The time taken to close and open the eye, the twinkling of an eye Preówthwíle, beorht (bearhtme?) atomo (έν άτομω in an instant.

Linked entry: be-prenan

for-teón

(v.)
Grammar
for-teón, -tión; impert. -teó, -teóh, pl. -teóþ; subj. -teó, pl. -teón [for-, teón to draw, lead]

To misleadseducesedūcĕre

Entry preview:

To mislead, seduce; sedūcĕre

Linked entries: for-togen for-tión

tæl-met

(n.)
Grammar
tæl-met, es; n.

A measure expressed by number

Entry preview:

A measure expressed by number Is tó ðære tíde tælmet hwíle seofon and twentig nihtgerímes there is to that season a space of time expressed by the number twenty-seven if the reckoning be by days, Andr. Kmbl. 226; An. 113