Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

stród

(n.)
Grammar
stród, strod ?, es; n. ? Substitute: <b>stród,</b> es; n.
Entry preview:

Marshy land (overgrown with brushwood or trees?, v. Philol. Trans. 1895-8, p. 537), and add Haec sunt prata que ad illam terram pertinent .i. et bioccan leá and an súðhealfe stródes an cyninges médum ðá ðe ðǽrtó belimpað, C. D. B. ii. 202, 13

sulung

(n.)
Grammar
sulung, e; f. l. <b>súlung,</b> es; n.

súþ-ende

(n.; adj.)
Grammar
súþ-ende, es; m.
Entry preview:

The south end Súð andlang mearce tó ðæs gáres súðende, C. D. v. 86, 28

swǽr

(n.)
Grammar
swǽr, swár, es; n.
Entry preview:

What is heavy or grievous, labour, trouble Ðis syndon swáres and geswinces dagas, Verc. Först. 173

swefecere

(n.)
Grammar
swefecere, es; m.
Entry preview:

A sleeper Þá gedwyldmen man hǽt on Grécisc Nictates ( = Nyctages), and wé on úre geþeóde slúmeras hí magon oððe swefeceras nemnan, and eác hí man mæg sláperas hátan, Chrd. 26, 2. See next word

swelgend

(n.)
Grammar
swelgend, es; m.
Entry preview:

Add:

sweord-tyge

(n.)
Grammar
sweord-tyge, sweord-tige, es; m.
Entry preview:

Drawing the sword, fighting with the sword Fýnd áteórodun fram sweordtige (mid sweorde, Ps. Vos., Srt.: of sweorde, Ps. Rdr., Spl.) inimici defecerunt frameae, Ps. L. 9, 7

Linked entry: tyge

swín-hege

(n.)
Grammar
swín-hege, es; m.
Entry preview:

A fence to keep swine from straying Tó bysceopes swýnhege; ondlong heges, C.D. iii. 77, 11. Of ðǽre burnan on ðane swýnhege; andlang heges, 78, 5

swín-hirde

(n.)
Grammar
swín-hirde, es; m.
Entry preview:

A swine-herd Swýnhyrde subulcus, Hpt. 33, 239. 7

swin-swég

(n.)
Grammar
swin-swég, es; m.
Entry preview:

Melody Swinswéges melodie, An. Ox. p. xxxiii, note 2

Linked entry: swég

sylhðe

(n.)
Grammar
sylhðe, es; n.
Entry preview:

A team of oxen Hé geann Godríce an sylhðe oxna, Cht. Crw. 23, 4

teosu-word

(n.)
Grammar
teosu-word, es; n.
Entry preview:

An injurious word Þá hé swíðust óðre men mid tesowordum tǽl[d]e in his renceo, þá earnode hé mé þæs écan teónan, Nap. 62. Þá hé oftost tesoword spræc in his onmédlan gealpettunga, þá earnode hé mé þára mǽstan benda, 27, 39

timber-land

(n.)
Grammar
timber-land, es; n.
Entry preview:

Land on which to grow timber .x. hýde æt Ercecombe tó tymberlonde, C.D. v. 236, 12. Cf. wudu-land

þeódend

(n.)
Grammar
þeódend, es; m.
Entry preview:

A translator. Cf. geþeódan to translate Ðeódend translator, An. Ox. 15, 6

þrowend

(n.)
Grammar
þrowend, es; m.
Entry preview:

A martyr. See next word

þrowend-hád

(n.)
Grammar
þrowend-hád, es; m.
Entry preview:

Martyrdom Þæs þrowendhádes seó geearrung martyrii meritum, Gr. D. 231, 8

þrowet-hád

(n.)
Grammar
þrowet-hád, þrowot-hád, es; m.
Entry preview:

Martyrdom Hé onféngon þá ILLIGIBLE þæs þrowethádes (martyrii) . . . underfón þone þrowothád (martyrium) Gr. D. 233, 14-20

undern-geweorc

(n.)
Grammar
undern-geweorc, es; n.
Entry preview:

Breakfast Sealde né heom flascan wínes fulle tó þon ꝥ hí mihton heom þá on heora færelde tó undern-geweorce (tó hyra gereorde, v.l.) habban (in prandio habere ), Gr. D. 66, 12. Hé gelaðode þysne cyning tó underngeweorce ( ad prandium), 186, 3. Mid his

un-gescróp

(n.)
Grammar
un-gescróp, es ; n.
Entry preview:

An inconvenience. See preceding word

Linked entry: ge-scróp

den-bǽre

(n.)
Grammar
den-bǽre, es; n. l. den-bǽr, e; f.

Linked entry: weald-bǽre