ymb-bígness
Entry preview:
A bending round, a bend of a river Ðæt mynster is of ðam mǽstan dǽle mid ymbbígnesse (ymbbegange [ymbegang?]
Linked entry: ymb-begang
ancra
Entry preview:
Mid fæstum geþances ancran, Angl. xiii. 367, 34. Hig brúdon úp heora ancran, Chr. 1052; P. 180, 16. Add
be-hyldan
Entry preview:
Hí behyldon ǽnne oxan and besywodon Crisan-tum mid þǽre hýde tó his nacodum líce, Hml. S. 35, 158. Behyldan, befleán deglobere, i. decoriare, An. Ox. 3280: Wrt. Voc. ii. 82, 13. Ódre wǽron cuce behylde, Hml. Th. i. 542, 29. Add
birgness
Tasting ⬩ taste
Entry preview:
Mid byrinesse (byrig-, beorh-, v. ll.) ðæs wæteres aquae gustum, Bd. 5, 18; Sch. 649, 16
bón
Ornament
Entry preview:
Plummer quotes the further description, 'Proram cum puppi pondus graue scilicet auri, Artificum studio fusile multiplies,' ii. 251) þér mid, Chr. 1063 ; P. 191, 16
cyne-gird
Entry preview:
Hé bícnode hire tó mid his cynegyrde extendit contra eam virgam auream, Hml. A. 97, 181
druncen
Entry preview:
Add: Mið druuncen (druncennisse, R.) ebrietate, Lk. L. 21, 34. Ne e]cen, Mód. 12. [Þat folc þurh heore drunken moni þusend swulten, Laym. 6070. Þa þe luueden hordom and drunken, O. E. Hml. i. 175, 253. Goth. druggkanei: O. H. Ger. trunchení.]
fearn
Entry preview:
Wiþ þeóhece, smíce mid fearne swíþe þá þeóh, Lch. ii. 64, 26. Add:
ge-beógol
Entry preview:
Ready to yield Beó ðú swýðe gebeógul (-bugol, v. l.) mid gebýgedum (-bíg-, v. l.) móde þínum wiðerwinnan esto consentiens adversario tuo cito, Hml. A. 4, 93. Ús ne hét ná se Hǽlend him ( the devil) beón gebeógole (-bug-, v. l. ), 5, 123
Linked entry: ge-bugol
ge-hæftnan
Entry preview:
Þú bist mid deófles anwealde gehæftned juri diaboli mancipaberis, Gr. D. 135, 16. Ealle þe þǽr gehæftnede wǽron captivi omnes, 292, 18. Fram deófle hí beóð hæfde and gehæftnede a diabolo captivi tenentur, 336, 5.
ge-hlencan
Entry preview:
Gif men sió heáfodpanne beó gehlenced, álege þone man úpweard, dríf . ii. stacan æt þám eaxlum, lege þonne bred þweóres ofer þá fét, sleah bonne þriwa on mid slegebytle; hió gǽþ on riht sóna, Lch. ii. 342, 4 : 302, 29
ge-hwemman
Entry preview:
To slope Næs þæt hús æfter manna gewunan getimbrod, ac mid mislicum torrum gehwemmed ( the walls were not smooth and vertical but of varying inclination on account of projecting rocks ) tó gelícnysse sumes scræfes, Hml. Th. i. 508, 17.
Linked entry: hwemman
ge-médred
Entry preview:
Substitute: Having the same mother Wé habbað ealdne fæder, and hé hæfð mid him úrne gingstan bróðor . . and his gemédryda bróðor (uterinus frater) wæs deád, Gen. 44, 20. Jósep geseah his gemédrydan bróðor Benjamin, 43, 29.
ge-sméþan
Entry preview:
Add: to smooth what is rough to the touch, polish Ðá stánas on ðǽm temple wǽron swá emne gesnidene and gesméðde, Past. 253, 14. to remove irritating properties in food, v. sméþe; Meoluc mid hunige gesméþed, Lch. ii. 222, 13. See next word
god-webben
Entry preview:
Ástreht mid godwebbenum (godewebnum, v. l.) pællum strata palliis, 176, 1. of silk or cotton Godwebbenum olosericis, Hpt. Gl. 480, 61. Godwebbenum, sidenum bombicinis, 66
hemeþe
a shirt
Entry preview:
Gescrýdd mid hemeþe (interula), Augl. xiii. 443, 1114. Gif þú hemeþe habban wille, þonne nim þú slýfan þé on hand and wege hí. Tech. ii. 127, 6
on-wunung
Entry preview:
Add Ofsett eorðlice onwunung (the earthly tabernacle) andgyt fela þencendne deprimit terrena inhabitatio sensum multa cogitantem, Scint. 138, 16. dwelling in a place, indwelling, sojourn Seó heorte bið geglenced þurh Godes neósunge, and mid his onwununge
raciend
Entry preview:
One who addresses an assembly Se sóðsagola raciend and déma, sé þe mid his áþenedre handa gestilleþ ꝥ gehlýd eallra manna, and hí gespaneð tó ánum dóme concionator verax extensa manu omnium tumultus sedat, eosque ad unam sententiam revocat, Gr.
sceó-ness
Entry preview:
Undercropen beón mid scinnysse subripi, 41, 16. Gebí[gað] eów fram þæs líchoman sciónesse, Verc. Först. 145, 15. Add
Linked entry: scý-nes
spellung
Entry preview:
Add Wén is þæt sume sittende mid ídelre spellunge deófle tó micelne forwyrdes intingan gesealden, R. Ben. 68, 21. Add Spellungum fabulis. R. Ben. I. 76, 14. Spellingum, 83, 8. Ðætðín mód ne beó yfele besmiten þurh ðá ýdelan spellunga, Hex. 48, 12