beald-wyrde
Bold in speech ⬩ saucy
Entry preview:
Bold in speech, saucy Se biscop him andwyrde: 'Ðú earming, . . .' Se cwellere mid gebolgenum móde cwaeð: 'Gif ðes bealdwyrda (this saticy priest) biscop ácweald ne bið, siððan ne bið úre ege ondrǽdendlic,' Hml. Th. i. 420, 2
Linked entry: -wyrde
be-cnáwe
Entry preview:
Ic ne am bicnówe ðat ic (printed it; but cf. ic ne eom ge-cnáwe ꝥ ic ǽnigean menn geáfe þá sócne þanon ut, 222, 27) áni man úðe ðenen út . . . hámsócne, C. D. iv. 226, 4
wiþerweard-ness
hostility ⬩ contention ⬩ opposition ⬩ perversity ⬩ frowardness ⬩ depravity ⬩ arrogance ⬩ unfavourable condition ⬩ adverse circumstance ⬩ adversity ⬩ contrariety ⬩ diversity
Entry preview:
hostility, contention, opposition. Similar entries v. wiþer-weard, I Nis ðǽr ege, ne geflit, ne yrre, ne nǽnig wiþerweardnes, Blickl. Homl. 25, 32. Hé wearð grǽdig ðæs gódan deáþes bútan ǽlcre scylde and ǽlcre wiðerweardnesse wið hine he (David) was
hǽman
To lie with, have intercourse with, to marry ⬩ concumbere, coire, nubere
Entry preview:
To lie with, have intercourse with, to marry; concumbere, coire, nubere Wit wǽron swíðe unróte geworden for ðý hǽmede ðe wé wéndon ðæt wit hǽman sceoldon we became very sad on account of the intercourse that we expected we should be obliged to have,
swíge
Entry preview:
silence, absence of speech Hú se láreów sceal bión gesceádwís on his swígean (swig*-*gean, Cott. MSS.) and nytwyrðe on his wordum . . . Sió ungemetgode suíge (swigge, Cott. MSS.) ðæs láreówes on gedwolan gebringþ ða ðe hé lǽran meahte, Past. 15; Swt.
métan
To meet with ⬩ come upon ⬩ come across ⬩ find
Entry preview:
To meet with, come upon, come across, find Ealle ðe hé mildheorte méteþ and findeþ, Ps. Th. 75, 6. For ðý hí hit ne gemétaþ (MS. Cott. métaþ) ðe hí hit on riht ne sécaþ, Bt. 36, 3; Fox 178, 4. Gé unæþelne ǽnigne [ne] métaþ (gé nánne ne mágon métan unæþelne
lytel
A little
Entry preview:
A little Dó lytel sealtes tó put a small quantity of salt to it, Herb. 2, 19; Lchdm. i. 86, 7. Hwerhwette niþewearde án lytel the lower part of cucumber, a little, L. M. 3, 41; Lchdm. ii, 336, 4. Mycel multum, lytel parum, Ælfc. Gr. 38; Som. 40, 34.
ge-fremming
Entry preview:
furtherance, a making effectual Godes miht him wæs mid tó gefremminge heora bodunga God's power was with them to make their preaching effectual, Hml. Th. i. 310, 16. operation, effect Syle drincan .ix. dagas, þú wundrasð ðǽre gefrem-mincge. Lch. i.
gnornung
Entry preview:
a feeling or expression of grief, sorrow, &c. On gnornunga módes in merore animi, Kent. Gl. 517. Hit náuht elles nát bútan gnornunga crescit in immensum noxia cura, Bt. 3, 2; F. 6, 12: Met. 3, 10. Þǽr is wóp wíde gehéred . . . and gnornunge mecga
mearrian
To err ⬩ go astray
Entry preview:
To err, go astray Ne þyncþ deáh ðám monnum ðæt hí áuht mearrigen ðe ðæs wilniaþ tó begitanne ðæt hí máran ne þu fon tilian num enim videntur errare hi, qui nihilo indigere nituntur?, Bt. 24, 4; Fox 86, 1
þorfan
Entry preview:
To need Ne ðorfeþ (-æþ, Lind.) non indiget, Jn. Skt. Rush. 13, 10. Ne ðo[r]feþ ða ðe hálo sint tó léce non egent qui sani sunt medico, Lk. Skt. Lind. 5, 31. Cf. þearfan, and see next word
fnæst
breath ⬩ blast
Entry preview:
dele last passage and bracket, and add: breath of living creatures Orþes, fnǽstes spiritus (draconis). An. Ox. 2452. Fnǽste; anhelitu, i. suspirio, 2050. Deóres fuǽstum bestiae flatibus, 2472. blast of frost, fire Ne forstes fnǽst, ne fýres blǽst, Ph
frásian
Entry preview:
Add: to question, interrogate Ne gebelg þú þé wið mé, þeáh ic þé frásige and ðín fandige, Solil. H. 35, 7. Ne gidarste ǽnig monn frásiga ( interrogare ) hine, Jn. L. 21, 12. Ðǽm frásendum Judéum interrogantibus Judaeis, p. 3, 4
mægden-lic
Entry preview:
Onféng heó þis bebod ꝥ ; heó náht ofer ꝥ ne dyde leóhtlices ne mægdenlicere wísan oððe merwelicre mandatum accepit, ut nihil ultra leve et puellare ageret Gr. D. 287, 20. Gesáwon hí cuman mycel mǽdenlic werod, Hml. S. 7, 251. Add
stód-hors
Entry preview:
Hé þone cyning bæd ꝥ hé him wǽpen sealde and stódhors (equum emissarium) . . . For þon þám bisceope hiora hálignesse ne wæs álýfed ꝥ hé móste wǽpen wegan, ne ælcor bútan on myran rídan, Bd. 2, 13; Sch. 168, 11. Add
ofer-síman
to overload, oppress
Entry preview:
to overload, oppress Gif metta oferfylle sáwl byþ ofersýmed si ciborum satietate anima obruatur, Scint. 13. Warniaþ ðæt eówere heortan ne sýn ofersýmede mid oferfylle, R. Ben. 64, 1: 138, 11. Ðæt ða unstrangan ofersýmede heora þeówdóm ne forfleón, 121
towettan
To associate with
Entry preview:
To associate with Riht is ðæt mynecena ne towettan woruldmannum ne ǽnige sundorcýððe tó heorn habban ealles to swíðe (the other reading is nǽfre wið worldmen ǽnige gemánan worldlícre cýððe habban tó swíðe), L. I. P. 15; Th. ii. 322, 33
ge-býrian
Entry preview:
in Dict., and add: to happen. where the subject is a noun (or pronoun) Gif him forðsíð gebyrige, Ll. Th. i. 236, 35: 434, 27. Ǽlc þing cymþ of sumum ðingum, for ðý hit ne biþ weás gebyred; ac þǽr hit of náuhte ne cóme, þonne wǽre hit weás gebyred, Bt
reódan
to redden, stain with blood ⬩ to redden a person by causing blood to flow from a wound, to wound, kill
Entry preview:
to redden, stain with blood Deáþwang rudon, Andr. Kmbl. 2006;An. 1005. to redden a person by causing blood to flow from a wound, to wound, kill Næs ðeós eorþe besmiten beornes blóde ðe hine bil rude (cf. ne seó eorþe besmiten mid ofslegenes monnes blóde
Linked entry: on-reódan
cerfe
shall separate ⬩ secabit
Entry preview:
shall separate; secabit Ne cerfe non secabit, Lev. 1, 17