bed-reáf
Entry preview:
Ic geann ánes beddreáfes mid ðám hryfte and mid hoppscýtan and mid eallum ðám ðe ðǽrtó gebyreð . . . and ic geann mínum suna ánes beddreáfes, C. D. iii. 294, 4, 35. Hió becwið eal ðæt bedréf ðe ðǽrtó gebyreð, vi. 133, 10. Búrþénon his beddreáf, Fulcris
bed-wahrift
This might be a link to, a part of or a variant of another entry.
bed-þén
Entry preview:
Bedþegn cubicularius, custos cubili, Wrt. Voc. ii. 137, 37. Add
be-dragan
To draw aside ⬩ seduce ⬩ seducere
Entry preview:
To draw aside, seduce; seducere Ðe hie dearnenga bedróg who seduced her secretly, Cd. 29; Th. 38, 5 ; Gen. 602
Linked entry: be-dróg
bedding
BEDDING ⬩ covering of a bed ⬩ stramentum ⬩ stratum ⬩ a bed ⬩ lectus
Entry preview:
BEDDING, covering of a bed; stramentum, stratum, Ælfc. Gl. 111; Som. 79, 60 Mid mínum teárum míne beddinge ic beþweá lacrimis meis stratum meum rigabo, Ps. Lamb. 6, 7. a bed; lectus Gyf ic astíge on bedinge strǽte mínre si ascendero in lectum strati
Linked entry: beding
beþian
To warm ⬩ foment
Entry preview:
Gesæt hé under sunn-beáme and his scencan beðode, Hml. Th. ii. 134, 26. Seóð on wætre, beþe mid . ꝥ lim, Lch. ii. 146, 5 : 148, 9: 154, 17.
ge-béd-dagas
Prayer-days ⬩ Lītănia mājor ⬩ Lītănia mĭnor
Entry preview:
Prayer-days; Lītănia mājor : this greater Litany is for St. Mark's day, and the Less Litany, Lītănia mĭnor, is for gang-dagas the Rogation days In Letănia mājōre : ðás dagas synd gehátene Letăniæ, ðæt sint, Gebéd-dagas on the greater Litany : these days
ge-béd-stów
A prayer place ⬩ place where prayers have been offered ⬩ an oratory ⬩ orātiōnis lōcus ⬩ orātōrium
Entry preview:
A prayer place, place where prayers have been offered, an oratory; orātiōnis lōcus, orātōrium In ðære gebédstówe æfter ðon monige mægen and hǽlo tácen gefremede wǽron in cūjus lŏco orātiōnis innŭmĕræ virtūtes sanĭtātum noscuntur esse patrātæ, Bd. 3,
ge-béd-man
A prayer-man ⬩ one whose duty it is to pray ⬩ one of the clergy ⬩ worshipper ⬩ ōrātor ⬩ adōrātor
Entry preview:
A prayer-man, one whose duty it is to pray, one of the clergy, worshipper; ōrātor, adōrātor He sceal hæbban gebéd-men and fyrdmen and weorcmen he must have prayer-men and soldiers and workmen, Bt. 17; Fox 58, 33, Sóþe gebéd-men gebiddap fæder on gáste
ge-béd-rǽden
The office of prayer ⬩ prayer ⬩ precātiōnis offĭcium ⬩ prĕces
Entry preview:
The office of prayer, prayer; precātiōnis offĭcium, prĕces Heó hí ealle eádmódlíce heora gebédrǽddenne bæd se omnium prĕcĭbus humĭlĭter commendāvit, Bd. 3, 8; S. 531, 34 : R. Ben. 52. Hí beóþ on ealdra eorþlícra gebédrǽdenne ðe Cristene wǽron they shall
Linked entry: béd-rǽden
ge-béd-hús
A prayer-house ⬩ an oratory ⬩ house of prayer ⬩ orātōrium ⬩ dĕmus orātiōnis
Entry preview:
A prayer-house, an oratory, house of prayer; orātōrium, dĕmus orātiōnis Habbaþ ða wíc gebéd-hús the dwellings have a prayer-house, Bd. 5, 2; S. 614, 33. Mín hús biþ genemned gebéd-hús dŏmus mea dŏmus orātiōnis vocābitur, Mk. Bos. 11, 17. Godes cyrce
bædling
A delicate fellow ⬩ tenderling ⬩ one who lies much in bed ⬩ homo delicatus
Entry preview:
A delicate fellow, tenderling, one who lies much in bed; homo delicatus Bædlingas effeminate men; μaλaκoí, Cot. 71: 1 Cot. 6, 9
Linked entry: bedling
beddian
Entry preview:
Þá woldon ðá préóstas him wurðlíce beddian, and bǽron micel streáw tó his beddinga, Hml. S. 31, 848. Dó hyne on wearme húse, and bedde hys bed myd mórsecge, Lch. iii. 140, 25. He lette hine baðien and beddien feire, Laym. 6658. Add
hús-bonde
Entry preview:
for a-forms
beddian
To prepare or make a bed ⬩ sternere
Entry preview:
To prepare or make a bed; sternere Ic strewige, oððe beddige I make or prepare a bed, Ælfc. Gr. 28, 1; Som. 30, 34. Féde þearfan, and beddige him feed the needy, and make a bed for them, L. Pen. 14; Th. ii. 282, 16
be-dípan
to dip ⬩ plunge
Entry preview:
to dip, plunge Bedýp on fontwætre, Lch. ii. 344, 23. Sié bidéped (intinguatur) fót ðín in blóde, Ps. Srt. 67, 24. Se ráp wæs bedýped (-dyp-?) in þám wætre funis tingeretur aqua, Gr. D. 214, 26. Bedíped inditus, Wrt. Voc. ii. 48, 62. Hé biþ bedýped on
baðian
To wash ⬩ foment ⬩ cherish ⬩ lavare ⬩ fovere ⬩ To BATHE ⬩ lavari ⬩ balneare ⬩ aquis se immergere
Entry preview:
v. trans. To wash, foment, cherish; lavare, fovere Hí baðedon ðone líchoman they washed the body, Bd. 4, 19; S. 589, 38. Wit unc in ðære burnan baðodan we two washed ourselves in that brook, Exon. 121b; Th. 467, 2; Hö. 132. v. intrans. To BATHE; lavari
ge-rid
Entry preview:
which may mean the food laid up by the ants in the ant-hill Ball seó lustfulnes and swetiies þæs lichaman weorðeþ tó wyrma geride dulcedo illius vermes (Job 24, 20 where the A. V. has, ' the worm shall feed sweetly on him '), Gr. D. 323, 3
Linked entry: -rid
wíg-gebed
Prayer to an idol
Entry preview:
Prayer to an idol (?) Wíggebed (wigg-bed?) ara, Wrt. Voc. ii. 9, 43
biddan
to ask ⬩ to ask ⬩ to pray to
Entry preview:
Add: to ask, make a request Hit bið swá þú bidest. Shrn. 89, 1. Biddað, and gé underfóð, Jn. 16, 24. Nele se sláwa erian on wintra, ac hé wile biddan on sumera, Past. 285, 6. þ hé þon bid*-*dendan líf forgeáfe, Bl. H. 19, 35. to ask, make request to