Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

be-byrgung

(n.)
Grammar
be-byrgung, be-byrigung, e; f.

Burial

Entry preview:

Burial Gearciað þá þing þe eów gewunelice synd tó bebyrigunge, Hml. S. 3, 584

be-drípan

(v.)
Grammar
be-drípan, p. te; pp. ed

To moisten

Entry preview:

To moisten Of bedrýpedum cláþe linteolo madido, Germ. 391, 18

be-fylgan

(v.)
Grammar
be-fylgan, be-fyligan; p. de

To follow uppersevere with

Entry preview:

To follow up, persevere with Gif þú him (a medicine) ǽnige hwíle befylgest, þú ongitst ꝥ hé ys frymful tó begánne, Lch. iii. 60, 2. Gif mon þisum lǽcedóme befyligð, þonne biþ se man hál, ii. 88, 12

Linked entry: be-filgan

ge-beór

Entry preview:

Tó lytlum beóde ǽwfæste þearfan Críst gebeór( conuiuam ) beón witan, Scint. 158, 11. Wæs his gewuna ꝥ hé wolde swýþe lytel drincan, þeáh hé mid gebeórum blíðe wǽre, Vis. Lfc. 24.

be-wenian

(v.)
Grammar
be-wenian, p. ede; pp. ed [be, wenian to accustom, draw to one's self, honour]

To entertain, take care ofhospitio accipere

Entry preview:

To entertain, take care of; hospitio accipere We wǽron hér tela bewenede we were here kindly entertained, Beo. Th. 3646, note; B. 1821.

Linked entry: be-þénede

be-þurfan

(v.)
Grammar
be-þurfan, bi-þurfan, ic, he -þearf, ðú -þearft, pl. -þurfon; p. -þorfte, pl. -þorfton; subj. -þurfe, pl. -þurfen; p. -þorfte, pl. -þorften; gen. or acc. or v. n.

To need, have need, want, to be in want, to requireopus habere, egere, indigere

Entry preview:

To need, have need, want, to be in want, to require; opus habere, egere, indigere Wísdómes beþearf he requires wisdom, Elen. Kmbl. 1082; El. 543. Ic árna biþearf I need mercy, Exon. 76 a; Th. 285, 17; Jul. 715: Ælfc. Gr. 26, 2; Som. 28, 48.

be-pǽcan

(v.)
Grammar
be-pǽcan, part. be-pǽcende; p. be-pǽhte; pp. be-pǽht; v. a. [be by, pǽcan to deceive]

To deceiveenticeseducedraw awaydeciperepellicereilludereseducere

Entry preview:

To deceive, entice, seduce, draw away; decipere, pellicere, illudere, seducere Seó næddre bepǽhte me serpens decepit me Gen. 3, 13 : Mt. Bos. 2, 16 : Ælfc. Gr. 28, 5; Som. 32, 1. Ic bepǽce oððe forlǽde seduco, 47; Som. 48, 53 : Jud. 16, 5

Linked entry: be-pǽcung

be-slǽpan

(v.)
Grammar
be-slǽpan, p. -slép; pp. -slǽpen; [be, slǽpan to sleep]

To sleepdormire

Entry preview:

To sleep; dormire He oft beslép he often slept, L. Pen. 16; Th. ii. 284. 3

Linked entry: be-slép

be-geondan

(prep.)
Grammar
be-geondan, be-iundan; prep. acc. [be by, geond, geondan over]

BEYONDpertrans

Entry preview:

BEYOND; per, trans Him fyligdon mycele menigu fram Iudea and fram begeondan Iordanen secutæ sunt eum turbæ multæ de Judæa et de trans Jordanem Mt. Bos. 4, 25. Alífe me to farenne and to geseónne ðæt séloste land begeondan Iordane transibo et videbo terram

Linked entries: be-giondan be-iundan

be-hydelíce

(adv.)
Grammar
be-hydelíce, &c. l. be-hýdelíce, be-hygdiglíce (bí-, bi-),
Entry preview:

and add Behigdelíce (-hýdig-), bihýdiglíce, bighigdelíce sollicite, Bd. 4, 3; Sch. 361, 7. Behýdilíce, bihýdiglíce (-higde-), Sch. 363, 4. ꝥ

beó-móder

(n.)
Grammar
beó-móder, f.

A BEE-MOTHERqueen-beechosdrus?vel castros?

Entry preview:

A BEE-MOTHER, queen-bee; chosdrus? vel castros? Ælfc. Gl. 22; Som. 59,104; Wrt. Voc. 23, 61

be-gríwan

(v.)
Grammar
be-gríwan, (only in) pp. be-griwen
Entry preview:

For ðám mannum þe beóð begriwene on middan-eardlicum lustum, ii. 368, 2. Heortan begriwene ( printed -gripene) on eorðlicum gewilnungum, i. 520, 22. [Prof. Skeat suggests comparison with χρίειν.]

Linked entries: gríwan for-gríwan

beór-setl

(n.)
Grammar
beór-setl, es; n.

A BEER-SETTLEbenchscamnum cerevisiam bibentium

Entry preview:

A BEER-SETTLE or bench; scamnum cerevisiam bibentium Ofer beórsetle [MS. -sele] on the beer-bench Exon. 75 b; Th. 283, 28; Jul. 687

be-werung

(n.)
Grammar
be-werung, e; f.

A defence, fortificationtutamen

Entry preview:

A defence, fortification; tutamen Bewerung strang a strong defence, Scint. 64

be-hwylfan

Grammar
be-hwylfan, l. be-hwilfan,
Entry preview:

and substitute Ne behwylfan mæg heofon and eorðe his wuldres word wíddra and síddra þonne befæðman mæge . . . eorðan ymbhwyrft and uprodor heaven and earth cannot form a vault that shall cover his glory's word, too wide and too ample for the globe and

be-siftan

(v.)
Grammar
be-siftan, p. te
Entry preview:

To sift over, cover by sifting, sprinkle with dust Ealle heora heáfda wǽron mid duste besyfte, Homl. S. 23, 155

be-sígan

(v.)
Grammar
be-sígan, p. -sáh

To rush

Entry preview:

To rush On besígendum ingruenti. An. Ox. 4126

be-smeágan

(v.)
Grammar
be-smeágan, -smeán
Entry preview:

to consider about, examine into Cýðþú þæs mynstres abbude ꝥ hé hine sylfne georne besmeáge, Hml. S. 23 b, 633

be-stealcian

(v.)
Grammar
be-stealcian, p. ode
Entry preview:

To proceed stealthily so at to surprise (cf. deers*-*talking) Hinguar swá swá wulf on lande bestalcode, and þá leóde slóh, Hml. S. 32, 40

be-strícan

(v.)
Grammar
be-strícan, p. -strác
Entry preview:

To make a stroke round Wið óman. Genim ane gréne gyrde, and lǽt sittan þone man onmiddan húses flóre, and bestríc hine ymbútan (draw a circle round about him with the rod), and cweð. . . Lch. iii. 70, 13