stefnan
Entry preview:
Ongann timbrian ða stówe ðæs mynstres ðe hé from ðam cyninge onféng and mid regollícum ðeódscipum stæfnde curavit locum monasterii, quem a rege acceperat, construere ac regularibus instituere disciplinis, Bd. 3, 19; S. 547, 21 note. to alternate Staefnendra
Linked entries: á-stemnian stefn stefn-byrd stefnian stemnan ge-stefnan ge-stefnan be-stefnan stæfnan
sweord-bora
Entry preview:
Totila ásende his swurdboran, Riggo geháten, gescrýdne mid his cynelícum gyrelum, Homl. Th. ii. 168, 12
tealt
in a physical sense, unsteady ⬩ in a figurative sense, unstable, not to be relied on, untrustworthy, precarious
Entry preview:
Tealte getrýwða sindon mid mannum, 82, 12: 129, 6: 159, 14. Similar entries v. next word
Linked entry: un-tealt
un-berende
not bearing ⬩ barren ⬩ sterile ⬩ unbearable
Entry preview:
Ne biþ mid eów nán þing unberendes ne on mannum ne on nytenum, Deut. 7, 14. Ðæt unberende treó hé genimes palmitem non ferentem fructum tollet, Jn. Skt. Lind. 15, 2 margin. Unbeorende sterilem, Ps. Surt. 112, 9.
un-áræfnedlíc
Intolerable ⬩ impossible to bear
Entry preview:
Mid unárefnedlíce þurste geswencte, Nar. 9, 17: 8, 21. Wæter unárefnedlíc aquam intolerabilem, Ps. Lamb. 123, 5. Þurh ða lond ðe ða unárefnedlícan cyn nædrena in wǽron in execrabilia serpentum genera, Nar. 6, 22
un-tǽle
Blameless ⬩ without reproach
Entry preview:
Sió wiþerweardnes biþ simle untǽlu and wracu áscirred mid ðære styringe hire ágenre frécennesse videas adversam fortunam sobriam, succintamque, et ipsius adversitatis exercitatione prudentem, Bt. 20; Fox 72, 5. Ic ða leóde wát ǽghwæs untǽle, Beo.
un-hírlíc
fierce ⬩ savage ⬩ dismal ⬩ doleful
Entry preview:
Homl. 203, 7. dismal, doleful Ic forht and unrót ðás unhýrlícan fers onhefde mid sange carmina prae tristi cecini haec lugubria mente, Dóm. L. 11
Linked entries: un-heórlíc hír-lic
wiþer-cora
an adversary ⬩ opponent ⬩ rebel ⬩ a reprobate person
Entry preview:
Mid micelre geornfulnysse gewilniaþ ða wiðercoran (the wicked in hell ) ðæt hí móton of ðære susle ðe hí on cwylmiaþ, Homl. Th. i. 332, 19
Linked entry: -cora
den-bera
Entry preview:
Mid ðǽm denbǽrum in Limenwero wealdo and in burhwaro wealdo and in bócholte, C. D. B. i. 344, 10. ¶ Add: to the Latin forms given in Dict. :-- Adiectis IIII daenberis in commune saltu, C. D. i. 140, 12. v. weald-, wer-bǽre; bǽr; denn, II
dim
Entry preview:
Voc. ii. 138, 55. dark-coloured. v. dim-híw Seó byrgen is bewrigen mid dimmum stánum and yfellicum, Shrn. 66, 24. wretched, grievous, sad, unhappy Of dimre, earmre calamitosa (fames atrocitate ), An. Ox. 3853. Dymre, 2, 261.
fágettan
to quibble
Entry preview:
Se geféfa cwæð: "Hwæt fágettest ðú mid wordum ?" (why do you use this word treasures with double meaning?), Hml. Th. i. 422, 34. Similar entries Cf. fágian
ge-fýsan
Entry preview:
Add: to impel, incite, make eager Ne leng bídan wolde wyrm, ac mid bǽle fór fýre gefýsed no longer would the dragon bide, but fared forth furious with fire and flame, B. 2309.
ge-gada
Entry preview:
Cóm þæs geréfan suna mid his sceandlicum gegadum, 163: 19, 40. Seó myltestre began faran tó hire gegadan, Hml. A. 195, 21. Hét se cásere his gegadan tó faran and beódon þám crístenum ꝥ hí cómon him tó, Hml. S. 28, 41
ge-hirstan
Entry preview:
Haran sina gedrýgede and mid sealte gebrǽdde and gehyrste, i. 344, 13. figurative Hwæt is ðinga þe ðæs láreówes mód swíður gehierste and gegremige ðonne se anda ðe for ryhtwísnesse bið úp áhafen quid vere acrius doctoris mentem quam zelus Dei frigit
Linked entries: ge-hyrstan hirstan
ge-cýþnes
Entry preview:
Hí cýþdon ꝥ mid leásre gecýþnesse, Bl. H. 173, 35. of the scriptures, testament Gecýþnesse instrument) (ueteris propheta), An. Ox. 1765. Þis fæsten wæs ásteald on ðsére ealdan gecýðnysse, Hml. Th. ii. 100, 2 : Wlfst. 285, 16.
ge-týd
Entry preview:
Add: -tydd Swylce sum getýd wer sum metervers mid his feþere áwríte, Angl. viii. 317, 22. On hwylcere yldo oððe hú getýd ( quomodo edoctus ) se man beó, Ll. Th. ii. 156, 19. Se getýda lǽce ðæs heofonlican lǽcedómes, ðæt wæs Sc.
god-webb
Entry preview:
[Mid godewebbum sericis, 5322. Here the word seems to be a noun: see last passage under god-webb; I.]
híg
hay ⬩ mown grass
Entry preview:
Ic sceal fyllan binnan oxan mid híg (foeno), Coll. M. 20, l. 'Hé máweþ heig (gærs, v.l. fenum) on þissere dene' . . . þá geseah hé ꝥ hí ealle meówon ꝥ heig . . . ' Ber þis gréne híg (gærs, v.l.) þám horsum tó mete,' Gr. D. 36, 2-29.
Linked entry: hefung
ládian
Entry preview:
In l. 3 read 241 for 244, and add: to clear, excuse, defend a person Manigra manna gewuna is ðæt hié hié mid ðissum wordum ládiað and cueðað: 'Wé brucað úres ǽgnes, ne gítsige wé nánes óðres monnes,' Past. 337, 19: 439, 21.
lár-lic
Entry preview:
Cf. lár; lǽran ; 1 Hé hine getrymede mid his lárlicum wordum ( verbis persuasoriis ), Gr. D. 299, 2. concerned with learning, of learning, learned. Cf. lár; Hé underfǽng þone cnapan tó lárlicre scóle, Hml. S. 3, 14.