wín-tæppere
A wine-seller ⬩ tavern-keeper
Entry preview:
A wine-seller, tavern-keeper Wíntæpperum cauponibus, Hpt. Gl. 468, 42
Linked entry: tæppere
winter
a season of the year ⬩ winter ⬩ wintry weather ⬩ cold ⬩ a year
Entry preview:
a season of the year, winter Feówer tída syndon getealde on ánum geáre, ðæt synd uer, aestas, autumnus, hiems... Hiems is winter, Lchdm. iii. 250, 12. On ðone .vii. dæg ðæs mónðes (November) bið wintres fruma ; se einter hafaþ tú and hundnigontig daga
Linked entries: ǽ-wintre-cyning -wintre
winter-gegang
What happens as the years pass
Entry preview:
What happens as the years pass Winter-gegonge fato, (cf. wyrde oððe gegonges fati, 33, 65) Wrt. Voc. ii. 37, 9
Linked entry: ge-gang
winter-getæl
A number of years
Entry preview:
A number of years Ða ágán wæs winter-geteles (-tæl-,v. l.) seofon and twéntig, Chr. 973; Erl. 124, 22
wil-síþ
A desired journey, ⬩ a wished for, welcome journey
Entry preview:
A desired journey, a wished for, welcome journey Eádga ús siges, wlitigan wilsíþes, Exon. Th. 2, 18; Cri. 21. Ðæs sǽs smyltnys eów blíþe on eówerne willsíþ hám forlǽteþ serenitas maris vos cupito itinere domum remittet, Bd. 3, 15; S. 541, 36. Gewát Matheus
wil-spell
Welcome news ⬩ glad tidings
Entry preview:
Welcome news, glad tidings Wæs him frófra mǽst æt ðam willspelle (the news of the finding of the cross), Elen. Kmbl. 1985; El. 994. Wilspella mǽst gesecgan, 1965; El. 984
winter-geweorp
A winter-cast ⬩ storm of snow or hail ⬩ tempest
Entry preview:
A winter-cast, storm of snow or hail, tempest Nis ðǽr ne wintergeweorp ne wedra gebregd non ibi tempestas, nec vis furit horrida venti, Exon. Th. 201, 16; Ph. 57. Snáw eorðan band wintergeweorpum, weder cóledon heardum hægelscúrum, Andr. Kmbl. 2513;
Linked entry: ge-weorp
winter-set
A place to stop in for the winter; ⬩ in pl. winter-quarters
Entry preview:
A place to stop in for the winter; in pl. winter-quarters Se here... ðǽr wintersetu (-sætu, v. l.) námon, Chr. 886; Th. i. 156, cols. 2, 3
winter-setl
A place to stop in for the winter ⬩ winter-quarters
Entry preview:
A place to stop in for the winter, winter-quarters Se consul wénde ðæt hé búton sorge mehte on ðæm wintersetle gewunian ðe hé ðá on wæs, Ors. 4, 8; Swt. 188, 5. Hié ðǽr sceoldon wintersetl habban, 4, 10; Swt. 200, 11. Hié wintersetl (-setle,v. l.) námon
winter-steall
A yearling foal
Entry preview:
A yearling foal (?) Hors mon sceal gyldan mid .xxx. sciłł., myran mid .xx. sciłł., and wintersteal ealswá, L. O. D. 7; Th. i. 356, 3
Linked entry: -steall
winter-rím
A number of years
Entry preview:
A number of years Heora winterrím anni eorum, Ps. Th. 89, 5
winter-scúr
A winter shower
Entry preview:
A winter shower Ne mæg ðǽr wearm weder ne winterscúr wihte gewyrdan, Exon. Th. 198, 31; Ph. 18
wín-treów
A vine
Entry preview:
A vine Wíntreów vitis, Wrt. Voc. i. 33, 52: 80, 27: Ælfc. Gr. 5; Zup. 14, 10: Ps. Surt. 127, 3. Wíntreó, Jn. Skt. Lind. Rush. 15, 1, 5. Hwylc treów is ealra treówa betst? Wín-treów, Salm. Kmbl. p. 188, 10. Wæstma ðæs wíntreówes, Mt. Kmbl. Rush. 21, 34
wín-wyrcend
A vine-dresser
Entry preview:
A vine-dresser Uínwirccendum vinitoribus, Mt. Kmbl. p. 19, 3
Linked entry: wyrcan
wíg-bed
An altar
Entry preview:
An altar [from wíg (wíh) and beód; some forms, e.g. wígbeddes, weóbedd, suggest that the word was thought to be derived from bed] Weófod altar vel ara, Wrt. Voc. i. 26, 51. Hé scolde ðone Godes alter habban uppan áholodne, ðæt hé meahte on healdan ða
wíg-gild
An idol
Entry preview:
An idol Hié onhnigon tó ðani herige, hǽðne þeóde wurðedon wíhgyld, Cd. Th. 227, 5; Dan. 182. Cf. deófol-gild
Linked entry: wíh-gyld
wígle
Divination ⬩ heathen practice
Entry preview:
Divination, heathen practice Wíglum cere-monias (the passage is: Ad tortas simulacrorum ceremonias, Ald. 41), Anglia xiii. 33, 162. [Þurh Merlines wiȝel (craft, 2nd MS.), Laym. 19250.] [He (devil) makeð be unbilefulle man to leven swilcne wigeles, swo
wiht
a wight ⬩ creature ⬩ being ⬩ created thing ⬩ a whit ⬩ thing ⬩ aught ⬩ anything ⬩ without a negative ⬩ aught ⬩ alone ⬩ with a genitive
Entry preview:
a wight, creature, being, created thing Nis nán wuht (cf. nán gesceaft, 22) ðe mæge oððe wille swá heágum Gode wiþcweþan . . . Ne wéne ic ðæt ǽnig wuht (cf. gesceaft, 24) sié ðe wiþwinne non est aliquid, quod summo huic bono vel velit, vel possit obsistere
Linked entries: eall-wihta uht wuht ǽnig-wiht Wiht-land
wíg-trod
A war-track ⬩ the road along which an army has passed
Entry preview:
A war-track, the road along which an army has passed Wítrod ( = wígtrod) gefeól heáh of heofonum handweorc Godes on to the track where the host of Israel had passed fell from the heavens the lofty walls raised by God's hand (cf. se ágend up árǽrde reáde
Linked entry: wí-trod