ífig-tearo
Entry preview:
Ýuiteruni (printed yuk-; for k = i v. 392, 59, 94) ederas, Germ. 389, 26
in-geþóht
Entry preview:
conscience Þá gewordenum þám ǽrmergene heó wearð on hire ingeþóhte (geþóhte, v. l.) áfyrhted for þon þe heó þá þurhtogenan lustas on hire líchaman gefremede cum mane facto conscientiam deterreret perpetrata carnis delectatio, Gr.
Linked entry: in-gehygd
mild-heort
Entry preview:
Add Ábiddaþ God eádmódlíce, for þǽm hé is swíþe rúmmód and swíðe mildheort, Bt. 42 ; F. 258, 22 : An. 1287. Þú eart mín Drihten God dǽdum mildheort tu, Domine, Deus meus, miserator et multum misericors, Ps. Th. 85, 14
tínan
Entry preview:
In l. 2 for tale l. tále, and add: to insult, abuse, revile Hét se árleása hine útan belúcan ... and týnde þone hálgan, Hml. S. 31, 658. Þá sǽde hé him hospword and mid manegum tálum hine týnde, 724
wundor
Entry preview:
For earnunge hálignesse wundra manega hǽla (monig wundur hálo, v.l.) gefremede wǽron ob meritum sanctitatis eius multa sanitation sint patrata miracula, Bd. 5, 15; Sch. 649, 12. Gelómlico wundor hǽla crebra sanitatum miracula, 4, 3 ; Sch. 365, 16.
sandiht
Sandy, dusty
Entry preview:
Sandy, dusty Hiora gemitting wæs on sondihtre dúne, ðæt hié for duste ne mehton geseón, hú hí hí behealdan sceolden, Ors. 5, 7; Swt. 230, 15. Of ðam stáne on ðone sandihtan hærepoþ, Cod. Dip. Kmbl. iii. 453, 22
un-wriðen
Not bound
Entry preview:
Not bound Ðæt hé mid ungemetlícre grimsunge his hiéremonna wunda tó suíðe ne slíte, ne eft for ungemetlícre mildheortnesse hé hié ne lǽte unwriðena ut neque multa asperitate exulcerentur subditi, neque nimia benignitate solvantur, Past. 17; Swt. 125,
Linked entry: un-wríþan
fyrþrung
Entry preview:
For crístendómes fyrðrunge, Wlfst. 176, 2. Ic on Róme be þes pápan fyrþrunge and leáfe mynster geworhte, Cht. Th. 116, 29. Weder hlúttor gesihð, ceápes ferðrunge hit getácnað, Lch. iii. 198, 17. Buccan gesihð, ferðrunge getácnað, 206, 2. Add
gyrn-wracu
Vengeance for trouble ⬩ injury
Entry preview:
Vengeance for trouble or injury Gearo gyrnwræce ready to revenge her grief, Beo. Th.424, 2B. 2118: 2281; B. 1138., Márum sárum gyldan gyrnwræce with greater pains to revenge their trouble, Exon. 39 a; Th. 128, 16; Gú. 405
tó-sittan
To sit at a distance from one another, ⬩ to be placed apart
Entry preview:
To sit at a distance from one another, to be placed apart Ðæs landes is .XLIII. þeóda wíde tósetene for unwæstmbǽrnesse ðæs londes gentes sunt quadraginta duae, propter terrarum infoecundam diffusionem late oberrantes, Ors. 1. 1; Swt. 14, 18
on-blinnan
Entry preview:
Först. 118, 12
á-slápan
Entry preview:
Först. 91, 6
droppetian
To drop, fall by drops, distil ⬩ distillāre
Entry preview:
Fór ansýne Drihtnes heofonas droppetaþ the heavens drop before the face of the Lord, Ps. Th. 67, 9
fleó
A white speck ⬩ disease of the eye ⬩ albūgo
Entry preview:
A white speck, disease of the eye; albūgo Ðæs eágan wǽron mid fleó and mid dimnesse twelf mónþ ofergán whose eyes had been for a twelvemonth overspread with the white speck and with dimness, Guthl. 22; Gdwin. 96, 14
gafol-land
Tribute-land ⬩ land let for rent or services ⬩ tribūtāria terra
Entry preview:
Tribute-land, land let for rent or services; tribūtāria terra Búton ðam ceorle ðe on gafollande sit except the churl who resides on tribute-land, L. A. G. 2; Th. i. 154, 2. Cf. Th. Chart. p. 144-5
Linked entry: land-gafol
ed-níwe
Entry preview:
Angl. vii. 10, 99 under edníwan) ðæs ylcan gecyndes, for ðan ðe ðá ǽrran áteoriað, Hml. Th. ii. 206, 29. ( This and Ph. 253 might be taken under ed-níwe; adj.) Add
efen-blíþe
Entry preview:
Rejoicing with another Ne wépað git mé ná swá ic deád sý, ac beóð mé efenblíðe weep not for me as if I were dead, but rejoice with me (rejoice as I do), Shrn. 56, 19. [ Icel. jafn-blíðr.]
gebed-tíd
Entry preview:
An hour appointed for prayer Hé æt nǽnigre gebedtíde wolde on ðǽre cyrican wunian ðæt hé mid þǽm óþrum his gebed gefylde, Shrn. 65, 15. Æt gehwelcre gebedtíde Godes englas cóman and lǽddan hí on ðá lyft, 107, 25
un-gewiss
Entry preview:
Ungewiss for costnunge per tentalionem imperita, 265, 9. Hí beóð deáde and ungewisse þæs écan lífes, 264, 10
stæf-wrítere
A writer about letters or grammar
Entry preview:
The word glosses historiographus, 42, 45, but perhaps stær- should be read for stæf-: and 18, 67 stæfwríterum glosses caracteribus, which seems an error