Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

druncen-læt

(adj.)
Grammar
druncen-læt, lentus, Cot. 12.
Entry preview:

This seems to be the gloss given as Lent, ... dru ... dryncwírig, Wrt. Voc. ii. 53, 9

for-hogness

(n.)
Grammar
for-hogness, (-hoh-), e; f.

Contempt

Entry preview:

Contempt Tó worolde forhohnesse (-hoge-, v. l.) ad contemtum saeculi, Bd. 4, 24; Sch. 481, 15

Linked entry: -hogness

for-scytlic

(adj.)
Grammar
for-scytlic, adj.
Entry preview:

That may be shut or bolted Þǽre forscytlican dura vectifere valve, Wrt. Voc. ii. 90, 55

Linked entry: -scytlic

gelógend-lic

(adj.)
Grammar
gelógend-lic, adj.
Entry preview:

Disposable, that is to be laid in order Þá gelóhgenlican recolligenda, R. Ben. I. 63, 5

ge-sigfæstnian

(v.)
Entry preview:

For 'crown' read 'be crowned,' and for 'Mt. Kmb.,' 'Jn. Skt.' read 'Mt. p.,' Jn. p.'

ge-edyppol

(adj.)
Grammar
ge-edyppol, adj.
Entry preview:

That should be brought up again for examination Geedyppole recensendos, Germ. 396, 280. Cf. yppan, yppe

Linked entries: -yppol ed-yppol

ge-cwémedlic

Entry preview:

Substitute: Well-pleasing, and add Hit bið swýðe rihtlic líf and Gode gecwémedlic. Wlfst. 304, 19

Linked entry: cwémedlic

hagal-scúr

Entry preview:

Ne bið þǽr hagulscúras hearde mid snáwe non veniet . . . nix, grando, procella, Dóm. L. 264. Add

gryllan

(v.)
Grammar
gryllan, p. de
Entry preview:

To gnash the teeth, rage, be angry Grylde frendit, Germ. 399, 393. Gryllendum stridentibus, 398, 173

Linked entry: grillan

lár-bodung

(n.)
Grammar
lár-bodung, e; f.
Entry preview:

Preaching Dó man þá lárbodunge ( predicationem ) be þám þe ꝥ folc understandan mage, Chrd. 50, 10

Linked entry: bodung

on-byrgan

(v.)
Entry preview:

to be surety Ambyriendum sequestra, An. Ox. 11, 142. Onbyrgedum, 7, 99. Cf. on-borgian; byrgen

Linked entry: -byrgan

scín-lic

Entry preview:

Be þám ꝥ preóstas hí warnien wið þá scýnlican híwinga deófla prættes, Chrd. 98, 32. Add

searu-hwít

(n.)
Grammar
searu-hwít, es; n.
Entry preview:

Whiteness produced by art, lustrous whiteness — Searohwít solað, Reim. 67. v. hwít; n. cf. searu-fáh

Linked entry: hwít

stocc-gemǽre

(n.)
Entry preview:

a boundary marked by logs (?) Andlang stódfaldgemǽres þæt hit cymð tó stoccgemǽre, Cht. Crw. 25, 43

un-coþu

Entry preview:

Add: plague Sé bid tó forfleónne swilce uncoðu oððe cwyld quasi pestis fugiendus, Chrd. 70, 7

Linked entry: coþu

á-rísan

Grammar
á-rísan, <b>.
Entry preview:

</b> add: of a result produced by human agency Fyrdwíc árás, Exod. 129

forhtian

(v.)
Grammar
forhtian, <b>; II 2.</b>
Entry preview:

Þæt hí ne forhtgean þæs gewinnes ne þæs síþfætes, Bd. 1, 23; Sch. 50, 3. Add

bisceop-weorod

(n.)
Entry preview:

a bishop's band Mid ealle his biscopweorode (campwerede, v. l. ), Bd. 3, 24; Sch. 309, 11

rúm-gifa

(n.)
Grammar
rúm-gifa, an; m.

A liberal giver

Entry preview:

A liberal giver Hé wæs eallum rúmgifa manu omnibus largus, Bd. 3, 14; S. 540, 8

Linked entry: rúm

sacerd-gerisne

(adj.)
Grammar
sacerd-gerisne, adj.
Entry preview:

Befitting a priest Hé hæfde sacerdgerisene ealdorlícnysse auctoritatem sacerdote dignam, Bd. 3, 17; S. 545, 11