Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-lífedlíce

(adv.)
Grammar
ge-lífedlíce, adv.
Entry preview:

With confidence in a person, trustfully, in good faith Mardonius hiene wæs georne lǽrende þæt hé hámweard fóre . . . Xersis swíþe geliéfedlíce his þegne gehiérde, and þonan áfór regem Mardonius adgreditur, suadens regem in regnum redire oportere . .

ge-lífedlíce

(adv.)
Grammar
ge-lífedlíce, adv.
Entry preview:

Lawfully Bútan gileofa' ł (gileofadlíce ?) gifehte nisi legitime certauerit, Rtl. 60, 15

ge-lífen

(adj.)
Grammar
ge-lífen, adj.
Entry preview:

Having belief or faith, believing, faithful

gelógend-lic

(adj.)
Grammar
gelógend-lic, adj.
Entry preview:

Disposable, that is to be laid in order Þá gelóhgenlican recolligenda, R. Ben. I. 63, 5

ge-lóm

(adj.)
Grammar
ge-lóm, adj.
Entry preview:

Frequent Hí worhton áne cyrcan þám hálgan, for þan þe gelóme ( or adv. ?) wundra wurdon set his byrgene. Hml. S. 32, 172. Þá wunda þe þá hǽþenan mid gelómum scotungum on his lîce macodon, 182. Hé mid gelómum siccetungum mǽnde, 31, 1019

Linked entry: -lóm

ge-lumpenlic

(adj.)
Grammar
ge-lumpenlic, adj.
Entry preview:

occasional, accidental Þá óðre bróðru tó cirican gewitene wéron fore sumum gelumpenlicum intingan, Angl. x. 143, 82. opportune, suitable Hé in gelumpenlicum stówum biscopas hálgede, Angl. x. 141, 17. From a twelfth-century MS

ge-lustfull

(adj.)
Grammar
ge-lustfull, adj.
Entry preview:

Welcome Gelustfullesta desiderantissimus, i. qui desideralur. Wrt. Voc. ii. 139, 25

Linked entry: lust-full

ge-mǽte

(adv.)
Grammar
ge-mǽte, adv.

Similar entry: un-gemǽte

ge-médren

(adj.)
Grammar
ge-médren, adj.
Entry preview:

Having the same mother, born of the same mother Þá þrié gebróðor nǽron ná Philippuse gemédren (ge-médred, Bos. 60, 19), ac wǽron gefæderen fratres patri ex noverca genitos, Ors. 3, 7; 8. 114, 13

Linked entries: ge-fæderen ge-médred

ge-mengedlíce

(adv.)
Grammar
ge-mengedlíce, adv.
Entry preview:

Confusedly. See preceding word

ge-metfæstlic

(adj.)
Grammar
ge-metfæstlic, adj.
Entry preview:

Moderate, gentle Mid gemetfæstlicre þreáunge modesta increpatione, Gr. D. 145, 17

gemynd-blíþe

(adj.)
Grammar
gemynd-blíþe, adj.
Entry preview:

Happy from what one recollects (?), having happy memories (?). The word, however, glosses memoriale Gemynd-blíþe memoriale, Ps. Spl. T. 101, 13

ge-mynde

(adj.)
Grammar
ge-mynde, adj.
Entry preview:

Mindful: Sécende blód heora gemynde hé is requirens sanguinem eorum recordatus est, Ps. L. 9, 13. Elenan wæs mód gemynde ymb þá mǽran wyrd El. 1064. —

ge-myndiglic

(adj.)
Grammar
ge-myndiglic, adj.
Entry preview:

That brings to mind, that serves to warn, admonitory Ðes cwyde mæg beón swýðe gemyndiglic eallum þám þe tó þám gesette sýn, þæt hí Godes folce riht bodian sculon, Wlfst. 7, 3

gemynd-wirþe

(adj.)
Grammar
gemynd-wirþe, adj.
Entry preview:

Worthy to be had in remembrance, of persons Wé witon manige foremǽre and gemyndwyrþe weras forþ-gewitene þe swíþe feáwa manna á ongit, Bt. 19; F. 70, 12. of things, worthy of record Hé mé ealle ðá þe gemyndwurðe wǽron onsende ea mihi, quae memoria digna

gén

(adv.)
Grammar
gén, adv.
Entry preview:

Add: — Ðæs gén tó tácne is (is git to tácne, v. l.) denique, Bd. 2, 6; Sch. 138, 14. And gýn (gyt, v. l.) sóðre þæt ic Drihtnes wordum sprece immo ut uerbis Domini loquar, 4, 23; Sch. 476, 13

ge-neahhelíce

(adv.)
Grammar
ge-neahhelíce, adv.
Entry preview:

Constantly, perpetually Þ wæs eallra mǽst þǽr getácnod genehhelíce, ꝥ God worhte þurh his gegyrelan illud tamen est praecipuum, quod Deus per vestimentum illius assidue dignabatur operari, Gr. D. 210, 14

genge

(adj.)
Grammar
genge, adj.
Entry preview:

Add: in season Ðonne sceadd genge (not sceadd*-*genge under which the passage is given in Dict.) sý when shad is in season, Cht. Th. 544, 28

ge-níhe

(adj.)
Grammar
ge-níhe, adj.
Entry preview:

Near. Take here <b>ge-nýh</b> in Dict

Linked entry: ge-nýh

ge-nóg

(adj.)
Grammar
ge-nóg, adj.
Entry preview:

Add: in agreement with a noun, which it generally follows Ne bið ðǽr nǽnig ealo gebrowen, ac þǽr bið medo genóh, Ors. 1, 1; S. 20, 19. Hond gemunde fǽhðo genóge, B. 2489. Hé cúðe sóð genóg, Gú. 266. Gefæstnodon mé feóndas genóge, Kr. 33. Ꝥ hé næbbe sǽlþa