Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

un-geleáffulness

(n.)
Grammar
un-geleáffulness, e; f.

Unbeliefincredulity

Entry preview:

Ne dó ðú æfter heora ungeleáffulnesse, Blickl. Homl. 237, 9. Ungeleáfulnesse, 241, 34. For hyra ungeleáffulnysse, Mt. Kmbl. 13, 58: 17, 20. Hé tǽlde hyra ungeleáffulnesse, for ðam ðe hí ne gelýfdon ðám ðe hine gesáwon of deáþe árísan, Mk. Skt. 16, 14

bóc-cest

(n.)
Grammar
bóc-cest, -cist, e; -ciste, an; f.
Entry preview:

Apollonius his bócciste untýnde and ásmeáde þone rǽdels æfter údwitena wísdóme, Ap. Th. 5, 24. Bóccysta armaria, An. Ox. 27, 19. of books for sale Bóccest taberna (libraria ), Wrt. Voc. i. 22, 7

beór-scipe

(n.)
Grammar
beór-scipe, es; m.

A feast

Entry preview:

Æfter þæs beórscipes geendunge, Ap. Th. 17, 19. Gelaðod tó lustfullum beórscype, Hml. S. 8, 98. Hig wrohton him beórscipe (cenam), Jn. 12, 2. Hé ðone beórscipe mid blóde gemencgde, Hml. Th. i. 484, 2.

stalian

(v.)
Entry preview:

Gang nú and æfter þissere tíde ne stala (stel, v. l. ) þú her ná má, Gr. D. 25, 6-20. Þæt seofoðe bebod is: 'Ne stala þú' (cf. ne stel þú, Ex. 20, 15), Hml. Th. ii. 208, 24

of-rídan

(v.)

to overtake by riding, overtake

Entry preview:

Se cyng hét rídan æfter, and ne mehte hine mon ofrídan, Chr. 901; Erl. 98, l: 877; Erl. 78, 21

ende-leán

(n.)
Grammar
ende-leán, es; n. [leán a reward]

A final rewardfinālis retrĭbūtio

Entry preview:

A final reward; finālis retrĭbūtio Him ðæs æfter becwom yfel endeleán for this an evil final reward came on him afterwards. Cd. 181; Th. 227, 15; Dan. 187.

fóre-cwide

(n.)
Grammar
fóre-cwide, fore-cwide, es; m.

a prediction

Entry preview:

Substitute: a prediction Wæs his sóð syn wítnad æfter forecwide (juxta praedictum) ðæs Godes weres, Bd. 3, 22; Sch. 296, 11. Forecwida ðæs wítges praedicta Ezechielis, Mt. p. 9, 9. heading of a chapter Forecwide capitulum, Mt. p. 4, 1.

hwet-stán

Grammar
hwet-stán, Add:, <b>hwete-stán</b>
Entry preview:

Mon heardlíce gníde þone hnescestan mealmstán æfter þǽm ꝥ hé þence þone soelestan hwetstán on tó gerǽceanne, Ors. 4, 13 ; S. 212, 29

wealg

(adj.)
Entry preview:

Tie meaning &#39;insipid, nauseous&#39; is borne out by what follows áspiwen For ðǽm ǽlc wæter bið ðý unwerodre tó drincanne, æfter ðǽm ðe hit wearm bið, gif hit eft ácólað, ðonne hit ǽr wǽre, ǽr hit mon ongunne wleccan. The &#39;?

ge-spyrian

(v.)
Grammar
ge-spyrian, p. ede; pp. ed

To tracksearchseek

Entry preview:

Loca nú hwæðer ðú wille ðæt wit gespyrigen æfter ǽnigre gesceádwísnesse further look now whether you wish us two to seek further after any argument, Bt. 35, 5; Fox 162, 30, note

genge

(n.)
Grammar
genge, f.
Entry preview:

Hé sende æfter Leófríce eorle and æfter Síwarde eorle and bæd heora gencges. Hí him tó cómon mid medemum fultume, 1052; P. 175, 17. Se cining sende Ealdred mid genge, P. 176, 13.

Indéas

Entry preview:

Æfter þǽm hé for on Indie ... hé, geeóde Nisan, India heáfodburg ... Æfter þǽm þe hé hæfde ealle Indie him tó gewildon gedón ... Hé cóm on India eástgemǽra post haec Indiam petit ... Nyssam urbem adiit ... Perdomita India ...

beorþor

(n.)
Grammar
beorþor, byrþor, berþor, borþor, es; n?

Child-birththat which is borna fetuspartusfetus

Entry preview:

Child-birth, that which is born, a fetus; partus, fetus Æfter beorþre after child-birth Med. ex Quadr. 4, 6; Lchdm. i. 344, 1 : L. M. 3, 37; Lchdm. ii. 330, 1. Ðe him hyra beorþor losie quibus fetus pereat Med. ex Quadr. 4, 4; Lchdm. i. 342, 21.

bót-leás

Entry preview:

Open þýfðe and hláfordes searwu and ábǽre morð æfter woruldlagu is bótleás þing, Wlfst. 274, 24. Substitute: Not to be expiated by the payment of bót, that cannot be compensated for by payment of bót; and add

forst

Entry preview:

Æfter Candelmæssan cóm se stranga winter mid forste and mid snáwe, Chr. 1046; P. 164, 33. Se mere wæs mid forste oferþeaht, and se winterlica wind wan mid þám forste, Hml. S. ii. 143. hoarfrost, rime In forste in pruina, Ps. Srt. 77, 47

ge-impian

(v.)
Grammar
ge-impian, p. od
Entry preview:

To engraft; fig. to introduce into, mingle in Ðonne hwelc æfter hálgum háde hine selfne fæstlíce geimpað on eorðlicum weorcum cum quilibet post sanctitatis habitum terrenis se actibus inserit, Past. 133, 25.

Linked entry: impian

stelan

Entry preview:

Gang nú, and æfter þysum ne stel þú nán þing, 25, 19. Hé begann tó stelenne on heora gewunan he began to steal according to their custom, Ælf. T. Grn. 17, 18. Add

wearme

(adv.)
Grammar
wearme, adv.

Warmly

Entry preview:

Warmly Genim þreó snǽda, gerest æfter wearme take three slices, go to bed afterwards and keep warm, Lchdm. ii. 52, 23. Bewreóh ðé wearme wrap yourself up warmly, 116, 20: 118, 10. Bebinde þonne genóh wearrne, 270, 9.

hádung

Entry preview:

Þá sóna æfter his hádunga (ordinatione), Gr. D. 225, 23. Add

manna

Grammar
manna, man.
Entry preview:

Sé ðe herian wille háligne mannan, herige hine. . . æfter his geendunge, Hml. Th. ii. 560, 18. 'Þú ácenst sunu.' Oncnáwað þurh þás word sóðne mannan ácennedne of mǽdenlicum líchaman, i. 198, 10. Add