or-módness
Desperation, despair
Entry preview:
Ðá se earma man ðus mid ormódnesse sprecendé wæs sic loquebatur miser desperans, 5, 13; S. 633, 21. Tó ormódnesse ad desperationem, Past. 14, 3; Swt. 83, 19: 21, 7; Swt. 165, 19.
a-cuman
To come ⬩ bear ⬩ venire ⬩ ferre ⬩ sustinere
Entry preview:
To come, bear; venire, ferre, sustinere Wæs of fere acumen he had come from the vessel, Cd. 75; Th. 93, 12; Gen. 1544. Ðæt land híg ne mihte acuman non sustinebat eos terra, Gen. 36, 7. Ge hyt ne mágon nú acuman non potestis portare modo, Jn.
BÆR
BARE ⬩ naked ⬩ open ⬩ nudus
Entry preview:
Wit hér baru standaþ unwered wǽdo we stand here naked, unprotected by garments, Cd. 38; Th. 50, 20; Gen. 811
Linked entry: bare
ealdor-burh
A royal city, metropolis ⬩ rēgia arx, metrŏpŏlis
Entry preview:
A royal city, metropolis; rēgia arx, metrŏpŏlis On Cantwara byrig, seó wæs ealles his ríces ealdor-burh in civĭtāte Doruvernensi, quæ impĕrii sui tōtīus erat metrŏpŏlis. Bd. 1, 25; S. 487, 19: I. 13; S. 482, 6.
Linked entry: aldor-burh
mægen-leást
Weakness ⬩ feebleness ⬩ impotence
Entry preview:
Weakness, feebleness, impotence Ðá ofhreów ðam munece ðæs hreóflian mægenleást ( inability to walk ), Homl. Th. i. 336, 11. Módes mægenleást weakness of mind, ii. 220, 5.
mann-rím
A number of men
Entry preview:
Hwæt ðǽr eallra wæs on manríme ... deádra gefeallen. Elen. Kmbl. 1296; El. 650
milde-líce
Graciously ⬩ kindly ⬩ mercifully
Entry preview:
Swá mildelíce wæs Rómeburg on fruman gehálgod mid bróðor blóde, 2, 2; Swt. 66, 4. Háwa mildelíce on ðás earman eorþan, Bt. 4; Fox 8, 20. Mildelíce propitiatus, Rtl. 120, 9
mist-hliþ
A mist-covered hill-side
Entry preview:
Ðis leóhte beorht ( the sun )cymeþ morgna gehwam ofer misthleoþu wadan ofer wǽgas, Exon. 93 a; Th. 350, 8; Sch. 60
pápa
Entry preview:
A pope Ðá wæs on ða tíd Vitalianus pápa ðæs apostolican setles ealdorbiscop sede apostolicae tempore illo Vitalianus praeerat, Bd. 4, 1 ; S. 563, 23. Gregorius se hálga pápa, Homl. Th. ii. 116, 24. Æfter ðæs pápan geendunge, 122, 18.
ge-myndelíc
Belonging to memory, memorable ⬩ mĕmŏriālis, mĕmŏrābĭlis
Entry preview:
Ðyssum tídum wæs sum gemyndelíc wundor, and ealdum wundrum gelíc on Breotone geworden his tempŏrĭbus mīrācŭlum mĕmŏrābĭle, et antīquŏrum sĭmĭle in Britannia factum est, Bd. 5, 12; S. 627, 4: 3, 16; S. 542, 14
streám-racu
Entry preview:
Him þurh streámræce strǽt wæs gerýmed, Andr. Kmbl. 3158; An. 1582. Fram streámracum óþ ðysse eorðan útgemǽru a flumine usque ad terminos orbis terrae, Ps. Th. 71, 8
bisig
Busy ⬩ occupied
Entry preview:
Se bisceop wæs bysig mid þám cynincge, 21, 235. Mín dohtor is nú swiðe bisy ymbe hyre leornunge, Ap. Th. 20, 5
blód-ryne
Entry preview:
Sum wíf wæs on blódryne þearle geswenct, Hml. S. 31, 1256. Gefór hé on blódryne effusione sanguinis, quod Graece apoplexis vocatur, mortuus est, Ors. 6, 33; S. 288, 27. Ðeós wyrt þone blódryne gewríð, Lch. i. 306, 22. Hé blódrynas áfeormaþ, 300, 16.
ealde-móder
Entry preview:
Þone bule ðe wæs hire ealder-móder, 548, 8. [O. Frs. ald-móder (alde móder according too]
fram-síþ
Entry preview:
Cf. hé on færelde wæs, 28, 21) gangan inn tó þǽra fǽmnena gesomnunge, Gr. D. 29, 2. Ful oft mec hér wráðe begeat fromsíð freán, Kl. 33
ge-dafen
Entry preview:
What is due or fitting Þá wæs þǽr ylding þǽre tíde þe man sceolde þá lícþegnunge and þá gedafenu þǽre byrgene gefyllan and gyldan cum mora esset temporis ad explendum debitum sepulturae, Gr. D. 84, 5.
ormǽtlíce
Entry preview:
Ðá becóme wit tó ánre dene, seó wæs ormǽtlíce deóp and wíd (deuenimus ad uallem multae latitudinis ac profunditatis, Bd. 5, 12), Hml. Th. ii. 350, 6. Ormǽtlíc(e) brád, Lch. iii. 242, 24
snide
Entry preview:
Add Ꝥ þǽr ne ætéwde nǽnige swaþe þæs snides ( sectionis) . . . wæs geméted se líchoma swá gesund swylce him nǽfre ne gehrine ǽniges írenes snide (incisio ), Gr. D. 199, 1-5. Add Sniþes (for another reading see snáþ) occisionis, An. Ox. 3070.
reord
A meal, refection, food
Entry preview:
Th. 81, 12; Gen. 1344, Hé wæs swá gistlíþe, ðæt hé for Godes lufon eode tó reordum mid ðám tócumendum mannum Shrn. 129, 27
ǽmerge
embers, ashes ⬩ dust ⬩ busta ⬩ embers
Entry preview:
embers, ashes Se hláf wæs mid ðám glédum and mid ðǽre ǽmyrgan (-yrian, -ergean, v. ll.) (cineribus) bewrigen, Gr. D. 87, 11. Beréc hý on háte ǽmergean, Lch. iii. 30, 18. fig. dust Ic nán gást ne eom ac ǽmerge and axe and eall flǽsc, Hml.
Linked entry: ǽmyrge