Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

-gilde

(adj.; suffix)
Grammar
-gilde, adj.
Entry preview:

v. ǽ-gilde, ander-gilde, or-gilde, un-gilde, unander-gilde

gíme-leás

(adj.)
Grammar
gíme-leás, adj.
Entry preview:

that does not take care or trouble, careless, negligent Wé wénað ꝥ mænige gímeleúse menn ne réccean hú heora yrfe fare, Ll. Th. i. 238, 5. Útádrǽfdum gýmeleásra preósta fýlþum ejectis negle-gentium clericorum spurcitiis, Angl. xiii. 366, 16. <b>

gímeleáslic

(adj.)
Grammar
gímeleáslic, adj.
Entry preview:

That is done without care, careless, thoughtless Unwærlicu and giémeleáslicu sprǽc menn dweleð incauta locutio in errorem pertrahit Past. 89, 8. In manegum gýmeleáslicum wordum þe steór-leáslicu cildru gewuniað tó sprecanne. Gr. D. 289, 9

gin

(adj.)
Grammar
gin, adj.
Entry preview:

Vast

ge-tunecod

(adj.)
Grammar
ge-tunecod, adj.
Entry preview:

Provided with a tunic, dressed in a tunic Ge-tunecude togatos, Germ. 393, 155

Linked entry: tunece

ge-twinn

(adj.)
Grammar
ge-twinn, adj.
Entry preview:

twin; geminus, gemellus Getuin gemellus, Wrt. Voc. ii. 98, 11. Getwinre edwiste gemine substantiae, Hy. S. 44, 13. Getwinnum gemina, Hpt. Gl. 407, 5. Getwinre mænifyld gemina, i. dupla-praeditus (gratia ), An. Ox. 1459. Getwinne lǽcedóm gemellam anodiam

ge-tynge

(adv.)
Grammar
ge-tynge, adv.
Entry preview:

Courteously Getincge affabiliter, An. Ox. 2853

glíw-georn

(adj.)
Grammar
glíw-georn, adj.
Entry preview:

Eager for amusement, fond of jesting or minstrelsy Bisceopum gebyreð ꝥ hí ne beón tó glíggeorne, ne hunda ne hafeca hédan tó swýðe, Ll. Th. ii. 316, 29

gníþelíce

(adv.)
Grammar
gníþelíce, adv.
Entry preview:

Scantily, sparingly Geótende swíþe gnéðelíce exigue fundendo, Gr. D. 51, 13

Hámtúnisc

(adj.)
Grammar
Hámtúnisc, adj.
Entry preview:

Of Northampton Harold sǽde ꝥ hé Cnutes sunu wǽre and Ælfgyfe þǽre Hámtúnisca[n], Chr. 1035; P. 159, 29

haswe

(adv.)
Grammar
haswe, adv.
Entry preview:

Greyly Ic eom wráþre þonne wermód sý [þe] hér on hyrstum heasewe (cf. wermód se hára, Lch. iii. 30, 14) stondeþ durior quam glauca absinthia campi, Rä. 41, 61

hát

(adj.)
Grammar
hát, adj.
Entry preview:

Add: having or communicating heat. of the sun, atmospheric conditions, &amp;c. Seó háte sunne scíneþ, E. S. viii. 478, 82. Scíneð sunne swegle hát, Met. 28, 61. Sceal eft cuman sumor swegle hát, Gn. Ex. 78. Se háta sumor drýgþ and gearwaþ sǽd and

hátlíce

(adv.)
Grammar
hátlíce, adv.
Entry preview:

Ardently, fervently : — Ꝥ hí tó heofonlicre gewilnunge hátlíce beóð áweahte ut ad caeleste desiderium ardentius excitentur, Scint. 62, 6. Gebede hátlícor onstandan wé scylon, 31, 19. Ꝥ wé God hátlícur lufian, 163, 4. Cf. hát; 1

hǽwen-gréne

(adj.)
Grammar
hǽwen-gréne, adj.
Entry preview:

Bluish green Ðá hǽwengrénan ceruleus, Wrt. Voc. ii. 22, 38

hago-steald

(adj.)
Grammar
hago-steald, adj.
Entry preview:

Young and brave, warrior Æðelum kinge hýrdon holdlíce hagestealde men, Chr. 1065; P. 192, 39. v. hæg-steald; adj

heáh

(adv.)
Grammar
heáh, adv.
Entry preview:

Add: physical. so as to extend to a great height Be ðám heán muntum and dúnum þá ðe heáh standað ofer ealne middaneard, Wlfst. 262, 13. Hlǽw sceal heáh hlifian, B. 2805: Ph. 23 : Dan. 603. at or to a position of great height Hí him ásetton segen gyldenne

heáh-græft

(adj.)
Grammar
heáh-græft, adj.
Entry preview:

Substitute: heáh-græft a carving in relief Heáhgræfte anaglifa, Wrt. Voc. ii. 6, 13

heáh-steáp

(adj.)
Grammar
heáh-steáp, adj.
Entry preview:

Lofty Se hálga heáhsteáp reced timbrede, Gen. 2839

Linked entry: steáp

heáh-þrymme

(adj.)
Grammar
heáh-þrymme, (?); adj.
Entry preview:

Of exalted glory Hú andrysne heáhþrymme (or a case of preceding word ?) cyningc heár wile déman quam celsithronus metuendus adveniet Judex, Dóm. L. 95

Linked entry: -þrymme

hæg-steald

(adj.)
Grammar
hæg-steald, adj.
Entry preview:

Add: v. hago-steald; adj