Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

bora

(n.; part.)
Grammar
bora, an; m. [boren; pp. of beran to bear]

One who bears or sustains the charge of anything, a rulerqui rem aliquam gerit, gestor

Entry preview:

One who bears or sustains the charge of anything, a ruler; qui rem aliquam gerit, gestor Ríces boran the rulers of the state, Cd. 224; Th. 296, 10; Sat. 500

Linked entry: -bǽre

breneþ

(v.)
Grammar
breneþ, =berneþ; 3rd sing. pres. of bernan.

burns

Entry preview:

burns, Runic pm. 15; Kmbl. 342, 11; Hick. Thes. i. 135

Linked entries: bærnan bærnan

bǽr

a biera litter,

Entry preview:

Add: a bier Líc cadaver, Wrt. Voc. i. 85, 55. bǽr feretrum, Wrt. Voc. i. 85, 55. Hé hreopode þá bǽre . . . Seó bǽr ðe þone deádan ferode, Hml. Th. i. 492, 26. Geneálǽcað ðǽre bǽre, 372, 6. Ofer þá bǽre þe his líc on wæs, Gr. D. 329, 23. a litter, Beer

beren

(adj.)
Grammar
beren, adj.

Barleymade of barleyhordeaceus

Entry preview:

Barley, made of barley; hordeaceus Genim smæl beren mela take fine barley-meal, L. M. 1, 36; Lchdm. ii. 86, 24. Hæfþ fíf berene hláfas habet quinque hordeaceos, Jn. Bos. 6, 9 : 6, 13

blæc-berie

(n.)
Grammar
blæc-berie, l. blæc berie.

Similar entry: BLÆC

bergena

(n.)
Grammar
bergena, g. pl. of berie.

of berries,

Entry preview:

of berries, Deut. 23, 24;

ge-bernan

(v.)
Grammar
ge-bernan, [ge-, bernan to burn]

To burncombūrere

Entry preview:

To burn; combūrere Geberneþ combūret, Lk. Skt. Lind. 3, 17

eów-berge

(n.)
Grammar
eów-berge, an; f.

A yew-berrytaxi bacca

Entry preview:

A yew-berry ; taxi bacca, L. M. 3, 63; Lchdm. ii. 350, 24

heorot-berge

(n.)
Grammar
heorot-berge, an; f.

Berry of the buckthorn

Entry preview:

Berry of the buckthorn, Lchdm. iii. 331, col. 1

wéde-berge

(n.)
Grammar
wéde-berge, an ; f.

A plant that is used against madness, hellebore

Entry preview:

A plant that is used against madness, hellebore Woedeberge, woedibergæ eleborus, Txts. 59, 736. Woidiberge helleborus, 67, 1017. Wédeberge, Wrt. Voc. ii. 29, 21 : 32, 30. Ðeós wyrt ða man elleborum album . . . and eác sume men wédeberge hátaþ, Lchdm.

Linked entries: woide-berge berge

berstan

Entry preview:

Add: literal Seó eorþe wæs cwaciende and ber*-*stende, Ors. 88, 11. Berstende líc a body breaking out into eruptions, Lch. i. 272, 1. figurative Þ him náðor ne burste ne áð ne ordál, Ll. Th. i. 280, 10. to break away, cf. æt-berstan Gelæhton þá weardmen

ge-býrian

(v.)
Grammar
ge-býrian, l. -byrian, take here ge-berian
Entry preview:

in Dict., and add: to happen. where the subject is a noun (or pronoun) Gif him forðsíð gebyrige, Ll. Th. i. 236, 35: 434, 27. Ǽlc þing cymþ of sumum ðingum, for ðý hit ne biþ weás gebyred; ac þǽr hit of náuhte ne cóme, þonne wǽre hit weás gebyred, Bt

æsc-berend

(n.)
Grammar
æsc-berend, es; m. [æsc a spear, berende bearing, part, from beran to bear]

A spear or lance-bearera soldierhastifer

Entry preview:

A spear or lance-bearer, a soldier; hastifer Eorre æscberend the fierce spear-bearer, Andr. Kmbl. 93; An. 47: 2153; An. 1078. Ealde æscberend the old spear-bearer, 3072; Au. 1539

ge-beorg

(n.)
Grammar
ge-beorg, -beorh, -berg; gen. -beorges, -beorhges; n. [ge-, and beorg a protection, refuge]

A defenceprotectionsafetyrefugepræsĭdiumrefŭgiumtutāmentuĭtio

Entry preview:

A defence, protection, safety, refuge; præsĭdium, refŭgium, tutāmen, tuĭtio Leófsunu ahóf bord to gebeorge Leofsunu raised up his buckler for defence, Byrht. Th. 138, 64; By. 245 : 135, 40; By. 131. Britwalum to gebeorge for the protection of the Brito-Welsh

heorot-berige

Entry preview:

Heorotberge mora, Wrt. Voc. ii. 114, 27. Heoru berge, 55, 77. Heortberige, Lch. iii. 304. 7. Heortberge celsa agreste, sicomorus, Wrt. Voc. ii. 130, 55. Heorotberge fragas, 38, 63. Add

Linked entry: heorot-beg

eorþ-berie

(n.)
Grammar
eorþ-berie, eorþ-berige, an; f.

A strawberry

Entry preview:

A strawberry Streábergan vel eorþbergan fragium, i. pumorum, Wrt. Voc. ii. 150, 31

wæstm-bǽre

(adj.)
Grammar
wæstm-bǽre, adj.

Fruitful, fertile, productive

Entry preview:

Fruitful, fertile, productive Wæstmbǽre ferax, Gr. 9, 60; Zup. 69, 5: frugalis, Wrt. Voc. ii. 34, 31. Wæstm*-*bǽru fecunda, 38, 22. referring to inanimate things Ðæt wæstm*-*bǽre land campi uberes, Ors. 1, 3;Swt. 32, 2. Sceáwiaþ ðæt land, hwæðer hit

brémel

Grammar
brémel, brémer
Entry preview:

Brémel anguens, Wrt. Voc. ii. 7, 20: murus, 55, 82. Ðá hé fleáh, ðá tórýpte hine án bré[m]ber ofer ðæt nebb, Cht. Th. 172, 28. Hí hine lǽddon betwux þá þiccan gewrido þára brémela, þæt him wæs eall se líchama gewundod, Guth. 36, 12. Of þiccum brémelum

berig-drenc

(n.)
Grammar
berig-drenc, es; m. [berige a berry, drenc a drink]

Drink made of mulberriesdiamoron

Entry preview:

Drink made of mulberries; diamoron, Wrt. Voc. 20, 23

ge-berian

(v.)
Grammar
ge-berian, p. ede; pp. ed [ge-, berian to happen]

To happenevĕnīreaccĭdēre

Entry preview:

To happen; evĕnīre, accĭdēre Geberian compĕtĕre, C. R. Ben. 37. Geberede hit dæt Ercules com to him it happened that Hercules came to him, Bt. 16, 2; Fox 52, 34, note 10, MS. Cot: Bt. Met. Fox 25, 61; Met. 25, 31