Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

gylden-múþ

(adj.)
Grammar
gylden-múþ, gylden-múþe; adj.
Entry preview:

Golden-mouthed (translating Chrysostomos) Gyldenmúða (-múðe, v. l.) crisostomus, os aureum habens, Hpt. 31, 7, 113. Gregorius mid Grécum Crysosthomas is geháten. . . þysum wordum se ilca gyldenmúða Gregorius wæs sprecende, Gr. D 94, 20

Linked entry: -múþ

leád-gewiht

(n.)
Grammar
leád-gewiht, es; n.
Entry preview:

.) :-- Ic onborgede .xxx. mancsa goldes be leádgewihte, Cht. Crw. 9, 118. See note p. 77

Linked entry: ge-wiht

sundor-weorþung

(n.)
Grammar
sundor-weorþung, e; f.
Entry preview:

Michael's church) nalles on goldes wlite and on seolfres ne scíneþ, ac on sundorweorþunge þurh godcundra mægen heó gewuldrad stondeþ, Sundorweorðunge prerogativam, Wrt. Voc. ii

Linked entry: synder-weorðtmynt

ge-unnan

(v.)
Grammar
ge-unnan, ic, he -an; ðú -unne, pl. -unnon; p. -úðe, pl. -úðon; subj. -unne, pl. -unnen; p. -úðe, pl. -úðen; pp. -unnen

To givegrantallowconcedeconcedereindulgerepermitterelargiri

Entry preview:

Hér sit mín mǽge ðe ic geann ǽgðer ge mínes landes ge mínes goldes ge ealles ðe ic áh æfter mínon dæge here sits my kinswoman, to whom I give both my land and my gold and all that I own, after my day, Th. Chart. 337, 30: 560, 9, 11, 15.

sinc-gestreón

(n.)
Grammar
sinc-gestreón, es ; n.
Entry preview:

Hringum þénede, sinc*-*gestreónum fǽttan goldes, 2189 ; B. 1093

frætwed-nes

Entry preview:

Beorhtra ðonne on ealre eorðan sýn goldes and seolfres frætwed-nissa, Sal. K. p. 150, 18. Frætwednessa crepundiorum, Wrt. Voc. ii. 23, 63. Add

sehtness

(n.)
Grammar
sehtness, e ; f.
Entry preview:

[Geaf ðone cyng .xl. marc goldes tó sahtnysse, Chr. 1066 ; Erl. 203, 29.]

weorf

Entry preview:

Hé geann . . . þám æþelinge .XL. mancsa goldes and þǽra wildra worfa æt Æscburnan lande, Cht. Crw. 23, ii

wlite-beorht

(adj.)
Grammar
wlite-beorht, adj.

Of splendid beautybeautiful

Entry preview:

Eorþan cyningas monegum and mislícum wǽdum wlitebeorhtum scínaþ, golde gegerede and gimcynnum reges purpura claros nitente, Met. 25, 4. Wlitebeorhte wæstmas, Cd. Th. 94, n ; Gen. 1560

on-gemang

(adv.)

Among

Entry preview:

Eác ðæm golde and ðæm líne wæs ongemang purpura, 14; Swt. 85, 9. Ongemang ðæm ðe whilst, 45; Swt. 339, 24. Ongemang ðam meanwhile, Jn. Skt. 4, 31.

Linked entry: ge-mang

ge-scǽned

(v.)
Grammar
ge-scǽned, -scæned[?]; part. p.

Ornamented

Entry preview:

Cf. on ðæm scennum scíran goldes, Beo. Th. 3392; B. 1694. Grein compares with O. H. Ger. giskeinan, and translates made bright; Kemble, again, translates sheathed

ge-bæcu

(n.)
Grammar
ge-bæcu, pl. n.

Back partshinder partspostĕriōra

Entry preview:

Back parts, hinder parts; postĕriōra Synd gebæcu hire hrycges on blácunge goldes sunt postĕriōra dorsi ejus in pallōre auri, Ps. Lamb. 67, 14. He slóh heora fýnd on gebæcum percussit inĭmīci suos in postĕriōra, 77, 66

Linked entry: bæce

disc-þegn

Grammar
disc-þegn, -þegen, -þén.
Entry preview:

An ic ǽlcan gesettan discðegne hundeahtatig mancusa goldes, C. D. B. iii. 75, 30. Ic geann Ælmǽre mínon discþéne þára ehta hída æt Cateringa*-*túne, Cht. Th. 560, 36. Add

seowian

(v.)
Grammar
seowian, seówan, siwian; p. ode; pp. od, ed. id
Entry preview:

Golde siowode segmentata, Wrt. Voc. ii. 95, 49

Linked entries: siwian supe

ge-frætewian

(v.)
Entry preview:

Mid golde and seolfre gefrætwod. Bl. H. 127, 8. Þ se dæg fullíce gefrætwod sý ( be equipped) mid feówer and twéntig tídum, Angl. viii. 306, 13. Onginneþ seó feórþe bóc gefrætwedu and áwritenu mid wíslicum wordum and on gesprǽcum witena, Gr.

GLÉD

(n.)
Grammar
GLÉD, e; f.

Burning coallive coalgleedemberfireflameprunacarboflamma

Entry preview:

Goldfrætwe gléda forswelgaþ flames shall devour the gold ornaments, 22 b; Th. 62, 4; Cri. 996. Biþ eal ðes ginne grund gléda gefylled all this spacious earth shall be filled with gleeds, 116 a; Th. 445, 24; Dóm. 12: Elen. Kmbl. 2601; El. 1302.

Linked entries: gloed gléde ge-gléded

here-geatu

Grammar
here-geatu, [The word occurs very rarely in the singular; indeed be hergeate,
    Ll. Th. i. 412, 26,
seems the only instance that number. Plural forms are n. ac. -geatwei,(-a), -geata(-u, -e); dat -geat-wum, -geatum.]
Entry preview:

D. iii. 352, 16 Man selle mínum hláforde ðæt gold tó mínum heregeatum, iv. 300, 20. Ðám cinge mínne hæregeatwa, v. 333, 10. His láf his hergeatu ðám cincge bróhte, iii. 315, 8. Heregete, iv. 292, 5.

céping

(n.)
Grammar
céping, e; f.

Traffic, merchandisenegotiatio

Entry preview:

Betre is tosocnung his cépinge seolferes and goldes melior est acguisitio ejus negotiatione argenti et auri, 81, 14

weorold-gítsere

(n.)
Grammar
weorold-gítsere, es; m.
Entry preview:

One who is covetous of this world's goods Hwæt bið ðæm welegan woruldgítsere (cf. gítsere, Bt. 26, 3; Fox 94, 13) on his móde ðe bet, þeáh hé micel áge goldes and gimma and gooda gehwæs, Met. 14, 1

ge-hweorfan

(v.)
Entry preview:

Cf. ge-hwearf Hió becwið him hyre goldfágan treów-enan cuppan, þæt hé íce his beáh mid þam golde, oþþe hí mon æt him gehweorfe mid . xvi. mancussum reádes goldes. Cht.