Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

be-willan

(v.)
Grammar
be-willan, p. de
Entry preview:

To boil away Dó on wylisc ealu, bewyl oþ þrid-dan dæl, Lch. ii. 120, 15. Genim betonican, wyl in wætere, bewyll þriddan dǽl, iii. 43, 22. Wylle oþ sié twǽde bewylled þæs wóses, ii. 38, 11. Wylle on cetele oþ ꝥ se wǽ. a sié twǽde on bewylled, 332, 17:

Linked entry: willan

be-rendan

(v.)
Grammar
be-rendan, p. de
Entry preview:

To strip of peel or husk;— Gárleác gebrǽd and berend, Lch. ii. 50, 22. Nim feowertig lybcorna, berend wel and gegníd, 336, 2 : iii. 18, 29. Berende, 272, 6. Sundcorn wel berended, iii. 18, 13

be-reócan

(v.)
Grammar
be-reócan, p. -reác

To smokefumigate

Entry preview:

To smoke (trans.), fumigate: — Bereóce man mid récelse suffiatur thure, Ll. Th. ii. 164, 5

Linked entry: be-récan

be-rípan

(v.)
Grammar
be-rípan, p. te

To stripdespoilplunder

Entry preview:

To strip, despoil, plunder. with acc. of person (or thing) despoiled, alone Hé berýpð þá wannspédigan, Hml. Th. i. 66, ii: 328, 20: ii. 102, 15. Hé berýpte ðá unscæððigan, Hml. S. 19, 8: 3, 444. Ná berýp ðú þeów wísne ne defraudes seruum sensatum, Scint

Linked entry: be-rýpan

be-sǽtian

(v.)
Grammar
be-sǽtian, p. ode
Entry preview:

To lie in ambush for Hé forsǽtade hié ðǽrðǽr hió geþóht hæfdon p hié hiene besǽtedon insidiantes insidiis capit. Ors. 3, 11 ; S. 146, 11

be-sceád

(n.)
Grammar
be-sceád, es; n.

Distinction

Entry preview:

Distinction Ðerh bischeád per (minii) distinc*-*tionem, Mt. p. n, 13

Linked entry: sceád

be-sceafan

(v.)
Grammar
be-sceafan, p. -scóf
Entry preview:

To scrape thoroughly Bescæf útan swíðe clǽne ðá moran, Lch. iii. 18, 28

be-sceatwyrpan

(v.)
Grammar
be-sceatwyrpan, p. te

To betroth

Entry preview:

To betroth Besceatwyrpte desponsaret, An. Ox. 4555 : 2, 346

Linked entry: sceatwyrpan

be-sceáwere

(n.)
Grammar
be-sceáwere, es; m.

An observerspeculator

Entry preview:

An observer; speculator, Hy. S. 24, 31

Linked entry: sceáwere

be-sceredness

(n.)
Grammar
be-sceredness, e; f.

Deprivationabdication

Entry preview:

Deprivation, abdication Bescyrednesse abdicatione, Wit. Voc. ii. 7, 57

Linked entry: be-scyrednes

be-screopan

Grammar
be-screopan, l. -screpan,
Entry preview:

Hofe bescrepen . . . rinde clǽne and bescrepene. Lch. ii. 270, 3, 4. and add:

be-scúfan

Grammar
be-scúfan, -sceófan.

to thrust

Entry preview:

Add: to thrust, cast into a place Seó gýtsung manega bescýfð (precipitat) on fýr, Prud. 60. þeacute; se Ælmihtiga [on] heolstor besceáf, An. 1193. Hí hine on cwearterne bescufon, Hml. i. 18, 440. Hét ontendan fýr, and hí tómiddes besceófan, 7, 219. Hét

be-seowian

(v.)
Grammar
be-seowian, (-siwian)

to besewsew up

Entry preview:

to besew (v. N. E. D. s. v. ), sew up Hí besywodon Crísantum mid þǽre hýde, Hml. S. 35, 159. Séc stáuas . . . beseowa hira . iii. on þon þe þú wile (sew them up in anything you please), Lch. ii. 306, 9. Bisiuuidi (-siudi) uuerci opere plumario, Txts.

Linked entry: be-siwian

be-pǽcend

(n.)
Grammar
be-pǽcend, es; m.

A deceiver

Entry preview:

A deceiver Bepǽcend deceptor, Wrt. Voc. i. 49, 16: seductor, 85, 42: lllecebrosus, Hpt. Gl. 481, 34, Deófol is sáwla bepǽcend, Hml. Th. i. 102, 2 : ii. 496, 13

Linked entry: -pǽcend

be-cídan

(v.)
Grammar
be-cídan, p. de

To complain of

Entry preview:

To complain of Ðá bóceras becíddon þæt Críst mid þám synfullum mannum hine gereordode, Hml. Th. ii. 470, 6

be-clencan

(v.)
Grammar
be-clencan, p. te

To beclinchfix firmly

Entry preview:

To beclinch, fix firmly Hí beclencton on fótcopsum fét his, Ps. L. 104, 18

Linked entry: clencan

be-clypping

(n.)
Grammar
be-clypping, e; f.

Embrace

Entry preview:

Embrace Beclyppincge complexu, An. Ox. 1551. Beclyppinga amplexus, 3174

be-clýsing

(n.)
Grammar
be-clýsing, e; f.

a closed placean enclosure a clauseconclusionsyllogism

Entry preview:

a closed place, an enclosure Beclýsincga clausa, An. Ox. 1522. a clause, conclusion, syllogism Beclýsinge clausula, An. Ox. 5357. Beclýsingum conclusionibus (sillogismi ), 3210. Beclýsingca sillogismos, 4142

be-dígling

(n.)
Grammar
be-dígling, e; f.

Concealmentsecret place

Entry preview:

Concealment, secret place On bedíglingce hreóhnysse in abscondito tempestatis, Ps. Spl. 80, 7

Linked entry: -digling

be-dífan

(v.)
Grammar
be-dífan, p. de

To plungeimmerse

Entry preview:

To plunge(trans.), immerse Heó wearð gelǽdd tó sumre eá and on wætere bedýfed (in aquam mersa), Gr. D. 73, 24