níþ-hete
A malignant foe
Entry preview:
A malignant foe Léton ðone hálgan bídan burh-wealle néh, his níþhetum, nihtlangne fyrst, Andr. Kmbl. 1667; An. 836
sweord-gripe
Entry preview:
Fýres feng ... oððe gripe méces, B. 1765. Gáras gripon, Gen. 2063
dípan
Entry preview:
Swilce þú feþere hæb(b)e and hí dýpe, Tech. ii. 128, 18-22. to baptize Ic eówic dépu ( baptizo) wætere . . . sé eówic dépið (baptizabit ) fýre, Mt. R. 3, 11. Ꝥte hé wǽre dépid ut baptizaretur, 3, 13. Wérun dépte baptizabantur, 3, 6
Linked entry: dépan
for-niman
to comprehend ⬩ carry off ⬩ do away with ⬩ defraud ⬩ consume
Entry preview:
Fýres gecynd is þæt hit fornimð swá hwæt swá gehende bið, Hml. Th. i. 320, 27. ꝥ fýr be fornam ne án hǽr heora feaxes, Hml. S. 30, 464. Tó fornimene voraturos (ardores), An. Ox. 3979. God is fornymende fýr (ignis consumens), Hml. Th. i. 322, 9.
Linked entry: for-nǽman
tó-dwæscan
Entry preview:
and add Mid his gebedum þæs fýres mægen and strengðe hé tódwǽscte exorando flammas pressit, Gr. D. 48, 14
for-cwom
came upon ⬩ sŭpervēnit ⬩ sŭpervēnērunt
Entry preview:
came upon; sŭpervēnit, sŭpervēnērunt Egsa me and fyrhtu ealne forcwómon tĭmor et trĕmor vēnērunt sŭper me, Ps. Th. 54, 5
céling
Entry preview:
Wé férdon þurh fýr and þú ús lǽddest on célincge (kélinge, Ps. L. 65, 12) in refrigerium, Hml. S. 4, 340. Add
winter-tíd
Winter-time ⬩ winter
Entry preview:
Swá gelíc swá ðú æt swǽsendum sette mid ðínum ðegnum on wintertíde (brumali tempore), and sý fýr onǽled, Bd. 2, 13; S. 516, 16. Ðás wyrte ðú scealt niman on wintertíde, Lchdm. i. 148, 2
ferhþ-bana
A life-destroyer ⬩ murderer ⬩ vītæ destructor ⬩ interfector
Entry preview:
A life-destroyer, murderer; vītæ destructor, interfector Fyrst ferhþbana the first life-destroyer, Cd. 162; Th. 203, 5; Exod. 399
ge-bannan
Entry preview:
Þá gebeón (geban, v.l.) hé his fyrde and micel werod gesamnode exercitum colligit copiosum, Bd. 2, 12; Sch. 160, 24. Add
on-líhting
Illumination, enlightening
Entry preview:
On onlíhtinge fýres, 77, 14
éce
Entry preview:
Dele bracket, and add: perpetual, to all time Oð ðone fyrst þe hé bócland and ǽce yrfe geearnige, Solil. H. 2, 12.
stefning
Entry preview:
Cornwall Glossary stemming is given as 'a turn in succession, as when in dry seasons people have to take their regular turn for water at the common pump') Hié (seó fyrd) hæfdan heora stemninge (steminge, another MS.) gesetene, Chr. 894; Th. i. 166, col
be-scúfan
to thrust
Entry preview:
Add: to thrust, cast into a place Seó gýtsung manega bescýfð (precipitat) on fýr, Prud. 60. þeacute; se Ælmihtiga [on] heolstor besceáf, An. 1193. Hí hine on cwearterne bescufon, Hml. i. 18, 440. Hét ontendan fýr, and hí tómiddes besceófan, 7, 219.
tintreg-líc
Tormenting ⬩ torturing, ⬩ of hell
Entry preview:
Tormenting, torturing, of hell Be fyrhto ðæs tintreglícan (tintreganlíces, MS. B.) wítes de horrore poenae gehennalis, Bd. 4, 24; S. 598, 16
Etna
Etna, the volcano of Sicily
Entry preview:
Eðna] ðæt sweflene fýr tácnode, dá hit upp of helle geate asprang on Sicilia ðam lande, and fela ofslóh mid bryne and mid stence [Ors. B.
níd-cofa
A prison
Entry preview:
A prison Se hálga wæs lǽded in ðæt dimme ræced, sceal ðonne in neádcofan nihtlange fyrst wunian, Andr. Kmbl. 2619; An. 1311
fore-steall
prevention ⬩ hindrance
Entry preview:
Add: prevention, hindrance to free progress Færð fýr ofer eall, ne byð þǽr nán foresteal, ne him man náne mæg miht forwyrnan ignis ubique suis ruptis regnabit habenis, Dóm. L. 146. fine for the crime of fore-steall.
ge-rúmlíce
Entry preview:
With large limit of space pi wæs eáðfynde þe him elles hwǽr gerúmlícor ræste [sðhte] . . . heóld hyne syððan fyr þǽm feónde ætwand then was easily found who elsewhere for himself with larger limit of space looted for a bed, i. e. who would not sleep
ælan
to kindle light, fire ⬩ to burn up ⬩ to burn, expose to fire what is not consumed
Entry preview:
and add: to kindle light, fire Hí fýr ǽlað, Wal. 22. Ne scyle nán mon blǽcern ǽlan under mittan, Past. 43, 2. Ǽldon adolent, incendunt, Germ. 402. 68. to burn up. Similar entries v.