Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

síþ-weg

(n.)
Grammar
síþ-weg, es ; m.
Entry preview:

gehǽlde hygegeómre ðe hine gesóhtun of síðwegum (síd- ? v. síd-weg) he (Guthlac, who lived in the wilderness) healed the sad in heart that from the travelled ways sought him, Exon. Th. 155, 13 ; Gú. 859

un-leoþuwác

(adj.)
Grammar
un-leoþuwác, adj.

Inflexibleintractableimplacable

Entry preview:

Ðá wæs mín hláford in micle hátheortnysse, and wæs swíðe unlioðewác geworden wið mé, and gebrægd his swurd and wolde mé ofsleán, Shrn. 39, 14

eást-weardes

(adv.)
Grammar
eást-weardes, adv.
Entry preview:

D. 176, 2. of position oðstód eástweardes wendende, Hml. S. 33 b, 162. geseah þæs wífes líchaman orsáwle licgende, and þá handa . . . eástweardes gewende, 743. v. preceding word

Linked entry: weardes

ed-sceaft

Entry preview:

Oþ edsceafte, Dan. 112. a new creature His gesceafta . . . of heora sǽde weorþaþ eft geedníwade, swylce þonne weordon tó edsceafte; . . . ǽlce geáre weorþaþ tó ædsceafte, Bt. 34, 11; F. 150, 12-16

féðan

(v.)
Grammar
féðan, féþan; p. de

walk

Entry preview:

námon þá hors þe þyder bróhton, and wǽron ðá rídende ðe ǽr wǽron féðende, Hml. A. 116, 449. Substitute:

Linked entry: féþa

ge-sinlíce

(adv.)
Entry preview:

breác gesinlíce Dúnstánes rǽdes, Lch. iii. 440, 4. diligently georne behogige and gesinlíce (georne, v.l.) gíme hwæþre . . . curiose intendat et sollicitus sit. . . R. Ben. 97, 14

hegian

(v.)
Grammar
hegian, hegegian

to hedgefence

Entry preview:

Á mæig findan hwæt mæig on byrig bétan. . . grép hegian, dícsceard bétan, Angl. ix. 262, 19. Geneát sceal . . . burh hegegian (v. burg-hege), LI. Th. i. 432, 16

Linked entries: hegegian be-hegian

íren-gelóma

Entry preview:

Sealde him írengelóman ꝥ is háten wudubiil (ferramentum quod falcastrum vocatur), Gr. D. 113, 18. hét weorpan írengelóman (ferramenta) in þæs mynstres wyrtgeard, þá írengelóman wé hátaþ spadan and spitelas, 201, 19.

neádunga

Grammar
neádunga, <b>, neádunge.</b>
Entry preview:

Is óðer ðeówt neádunge búton lufe, óðer is sylfwilles mid lufe, Hml. Th. ii. 524, 5 : i. 580, I. Genam se sciphláford mé neádinga æt him, Hml. S. 30, 358. Þá þe bepǽcan ne mæg, þá wile neádunga nýdan, Wlfst. 84, 21. Add

Linked entry: nídinga

or-sáwle

Entry preview:

geseah þæs hálgan wífes líchaman orsáwle licgende, Hml. S. 23 b, 742. Wénest þú ꝥ ic sý orsáwle? me esse exanimem credis?, Gr. D. 268, 7. eóde tó þǽre stówe þær se orsáwla (sáwulleása, v. l.) líchama (corpus exanime) læg, 84, 33. Add

scearp

Entry preview:

Add Tó þám ꝥ þe scearpran on þǽre sóðan Godes lufu æteówdon, Hml. S. 23 b, 94. <b>VI a.</b> add :-- Godes word is cucu and scearp innan lǽrende þis mennisce andgyt, Hml. S. 23 b, 595

sealmsang-mǽrsung

(n.)
Grammar
sealmsang-mǽrsung, e; f.
Entry preview:

Hml.

teolen

(n.)
Grammar
teolen, tilen, e; f.
Entry preview:

Þá þá wæs swýðe georne behealdende ðá teolone (tilone, v.l.) his gestlíðnesse cum hospitalitatis studio valde esset intentus, 194, 12

Linked entry: tilen

brim-þisa

(n.)
Grammar
brim-þisa, an; m: -þise, an; f. [brim, -þisa, -þise,
a noise
]

a noiseA shipnavis

Entry preview:

A ship; navis He brimþisan æt sǽs faroþe sécan wolde he would seek a ship on the sea-shore, Andr. Kmbl. 3313; An. 1659. Léton ofer fífelwǽg scríðan bronte brimþisan they let the high ships go over the ocean, Elen. Kmbl. 475; El. 238

ge-stépan

(v.)
Grammar
ge-stépan, p. -stépte; pp. -stépt [stapan to raise] .

to set erectraiseērĭgĕreto assistsustainsupporthelpsublĕvāresustentārefulcĭreauxĭliāri

Entry preview:

to set erect, raise; ērĭgĕre Syndon ða fóreweallas fægre gestépte the forewalls are fairly raised, Cd. 158; Th. 196, 26; Exod. 297. to assist, sustain, support, help; sublĕvāre, sustentāre, fulcĭre, auxĭliāri He gestépte sunu Ohtheres he supported Ohthere's

a-beódan

(v.)
Grammar
a-beódan, p. -beád; pp. -boden; v. a. [a, beódan to order]

To announcerelatedeclareoffercommandreferrenuntiareannuntiareedicereofferrejubere

Entry preview:

To announce, relate, declare, offer, command; referre, nuntiare, annuntiare,edicere, offerre, jubere Ðæt he wolde ðæt ǽrende abeódan that he would declare the errand, Ors. 4, 6; Bos. 86, 20: Cd. 91; Th. 11514 ; Gen. 1919: 200; Th. 248, 9; Dan. 510

Linked entry: a-boden

a-borgian

(v.)
Grammar
a-borgian, p. ode; pp. od

To be suretyto undertake forto assignappointfidejubere

Entry preview:

To be surety, to undertake for, to assign, appoint; fidejubere Gif he nite hwá hine aborgie; hæfton hine if he know not who will be his borh, let them imprison [lit. have, detain] him L. Ath. i. 20; Th. i 210, 8

beadu-róf

(adj.)
Grammar
beadu-róf, adj.

War-renownedbold in warin pugna strenuus

Entry preview:

He hǽlo and frófre beadurófum abeád he offered safety and comfort to the bold in war, Andr. Kmbl. 191; An. 96

Linked entry: beado-róf

byrigan

(v.)
Grammar
byrigan, birigan; p. de; pp. ed
Entry preview:

Bos. 9, 59 : 9, 60: Chr. 1036; Th. 294, 21: Hy. 10, 29; Hy. Grn. ii. 293, 29: Nicod. 21; Thw. 10, 30: 21; Thw. 11. 4

Linked entry: be-byrigan

ceáp-sceamul

(n.)
Grammar
ceáp-sceamul, -sceamel, es; m. [scamel = a bench, seat]

A toll-booth, custom-house, treasury mercatorium scabellum, telonium = HEBREW , gazophylacium = τελώνιον

Entry preview:

Ðás word he spæc æt ceápsceamele hæc verba locutus est in gazophylacio, Jn. Bos. 8, 20

Linked entry: cép-sceamol