Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

geómor-gid

(n.)
Grammar
geómor-gid, -gidd, -gyd, es; n.

A mournful song, dirge, lamentationlūgubris cantus, nēnia, lāmentātio

Entry preview:

A mournful song, dirge, lamentation; lūgubris cantus, nēnia, lāmentātio Wæs geómorgidd wrecen a mournful song was sung, Andr. Kmbl. 3094; An. 1550. Geómorgyd, Beo. Th. 6291; B. 3150

ge-orwénan

(v.)
Grammar
ge-orwénan, p. de; pp. ed [wén hope]

To despair, to be out of hopedespērāre

Entry preview:

To despair, to be out of hope; despērāre Georwened despērātus, Ælfc. Gr. 47; Som. 48, 38. Ðæt he ðý earmlícor georwénedre hǽlo hér nú forwurde quo mĭsĕrābĭlius ipse despērāta sălūte pĕrīret, Bd. 5, 14; S. 635, 3

Linked entry: or-wénan

ge-mǽdan

(v.)
Grammar
ge-mǽdan, p. de; pp. ed

To madden, make foolish

Entry preview:

To madden, make foolish Swá gemǽdde m-ode bestolene dǽde gedwolene so foolish bereft of mind erring in deed, Exon. 103 b; Th. 393, 6; Rä. 12, 6. Gemǽded vecors, Lye

Linked entries: ge-mád wíf-gemǽdla

swólig

(n.)
Grammar
swólig, (cf. dysig for the form), es; n.
Entry preview:

Burning, heat Swólig caumatio, Wrt. Voc. ii. 130, 8. Hát lyft and swólga ( sultriness? ) bringaþ ádle on ðam milte, ðonne se mon wyrð tó swíþe forhǽt, Lchdm. ii. 244, 7

Linked entry: swól

þyle

(n.)
Grammar
þyle, es; m.

An oratorspokesman

Entry preview:

An orator, spokesman Gelǽred þyle fela spǽca mid feáwum wordum geopenaþ doctus orator plures sermones paucis verbis aperit, Scint. 119, 3. Þylas oratores, Wrt. Voc. ii. 63, 1. Þyle is found in Exon. Th. 320, 5; Víd. 24 : -- Þyle weóld Rondingum. ¶ In

Linked entries: þele þyl-cræft

þífe-þorn

Grammar
þífe-þorn, þeófe-, þéfe-, þýfe-, þéfan-þorn, es; m.
Entry preview:

Buckthorn Ðeófeðorn, thébanthorn ramnus, Txts. 93, 1710. Þífeþorn, Wrt. Voc. i. 33, 43. Þéfeþorn, 68, 34. Þýfeþorn ramnus vel sentix ursina, 39, 23. Þéfanðorn, coltetræppe ramnus, 285, 47. Þéfanþorn, Lchdm. ii. 312, 15: 352, 12: 354, 24. Nim ðéfeþorn

Linked entry: þýfe

under-wed

(n.)
Grammar
under-wed, under-wedd, es; n.

A pledgesecurity

Entry preview:

A pledge, security 'Gif ðú mé sylst underwedd ( arrhabonem) óð ðæt ðú mé sende ðæt ðú mé behǽtst' ... 'Hwæt wilt ðú tó underwedde (pro arrhabone ) nyman?' ... Iudas sende án tyccen wið his hirde, ðæt hé fette ðæt underwedd, Gen. 38, 17-20. Gylde hé ðæt

un-nyt

(n.)
Grammar
un-nyt, un-nytt, es; n.

a vain thingvanityfrivolityan evil thinginiquity

Entry preview:

Lamb. ii. 3. an evil thing, iniquity Hí unnyt sæcgeaþ loqueutur iniquitatem, Ps. Th. 93, 4

un-wæstm

(n.)
Grammar
un-wæstm, es, e; m. f. n.

an evil growtha bad planta tareweedbad growthfailure of crops

Entry preview:

an evil growth, a bad plant, a tare, weed Unwæstm (ða weód, Rush.) zizania, Mt. Kmbl. Lind. 13, 38. Huona hafes unwæstm (ðæt weód, Rush.) unde habet zizania? 13, 27. Gié geadrias ðæt unwæstm, 13, 28. Ða unwæstma zizania, 13, 30, 40.

wóddor

(n.)
Grammar
wóddor, (= wóþ-dor ?), es; n.

The gate of speechthe mouth

Entry preview:

The gate of speech (?), the mouth (?) T hine teswaþ, and hine on ða tungan sticaþ, wrǽsteþ him ðæt wóddor, and him ða wongan briceþ, Salm. Kmbl. 191 ; Sal. 95

Linked entry: wóþ-dor

wíþig-bed

(n.)
Grammar
wíþig-bed, wíþig-bedd, es; n.

A bed of willowsan osier-bed

Entry preview:

A bed of willows, an osier-bed On ðæt wíðigbed, Cod. Dip. Kmbl. iii. 437, 21

wyrm-cyn

(n.)
Grammar
wyrm-cyn, wyrm-cynn, es; n.

the genus reptilereptilesserpentsa species of reptileserpent

Entry preview:

On ðam fíftan dæge hé gesceóp eall wyrmcynn, and eall fisccynn, Lchdm. iii. 234, 11. a species of reptile or serpent Scorpio, ðæt is án wyrmcynn, Lk. Skt. 11, 12. Wyrmcyn, Nar. 13, 10.

wrǽt

(n.)
Grammar
wrǽt, wrǽtt, es; m. : e ; f.

Crosswort

Entry preview:

Crosswort Wrǽttes cíð, Lchdm. iii. 12, 28 : 24, 4. Mid wrǽte, ii. 306, 18. Genim nioþowearde wrætte, 304, 26

wundor-clam

(n.)
Grammar
wundor-clam, wundor-clamm; es; m.

A wondrous clasp

Entry preview:

A wondrous clasp Wæs gebunden deóran since duru ormǽte, wundurclommum bewriþen, Exon. Th. 19, 33; Cri. 310

be-swilian

(v.)
Grammar
be-swilian, (-swillan); pp. ed

To beswill

Entry preview:

To beswill, cover with liquid Hit wæs mid wǽtan bestémed, beswyled mid swátes gange, Kr. 33

Linked entry: be-swylian

bismer-gleó

(n.)
Grammar
bismer-gleó, bismer-gleów, es; n.

Unseemly

Entry preview:

Unseemly, disgraceful sport Ic geháte ꝥ ic nǽfre ofer þis mínne líchoman ne besmíte þurh ꝥ grimme bysmergleów þæs mánfullan geligeres, Hml. S. 23 b, 451. Bysmergle(ó) ludicra (prima juventutis calcans severe, Ald. 158, 8: cf.lascivam aetatis petulantiam

ber-land

(n.)
Grammar
ber-land, bere-land, es; n.

bear-land

Entry preview:

Land where barley grows, bear-land (D. D. ) On berlandes heáfda, C. D. iii. 367, 9

breóst-beorh

(n.)
Grammar
breóst-beorh, -beorg, es; m.
Entry preview:

Substitute, e; f. A breast-work

ellen-stybb

(n.)
Grammar
ellen-stybb, -stubb, es; m.

An elder-stump

Entry preview:

An elder-stump Æt þæne ellenstyb; of ðám stybb, C. D. iii. 24, 3. On ðone ellenstyb, 437, 19. Ellenstub, 10, 17: 25, 21. Of ðá(m) ellenstubbe on ðane óðerne ellenstubbe, vi. 102, 25. Usque le ellerne stubbe, iii. 407, 25. On þá ellenstybbas; þonne of

eorþ-geberst

(n.)
Grammar
eorþ-geberst, -gebyrst, es; n.

land-slip

Entry preview:

A chasm in the ground, land-slip In ðæt eorðebyrst; of ðám eorðgebyrste, C. D. iii. 52, 10. Úp tó ðám eorðgeberste tó foxes beorge, v. 297, 30. On eorþgeberst, Cht. Crw. 3, 17. [On ðár eordebriste, C. D. vi. 262, 15.]

Linked entry: ge-berst