Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

weax-bred

(n.)
Grammar
weax-bred, es; n.
Entry preview:

a table, tablet for writing on Ðá wrát hé gebedenum wexbrede (wæx-, Lind.) postulans pugilarem scribsit, Lk. Skt. 1, 63. Sýn gesealde from ðæm abbode ealle neádbehéfe þing, ðæt is ... græf, ... weaxbreda dentur ab abbate omnia quae sunt necessaria, id

weax-gescot

(n.)
Grammar
weax-gescot, es; n.
Entry preview:

A contribution of wax, due to a church Swá hwæt swá witan tó ðearfe gerǽdan, hwílum weaxgescot, Wulfst. 171, 1

web-geweorc

(n.)
Grammar
web-geweorc, es; n.
Entry preview:

Weaving Hió ( the Virgin Mary ) on hyre mægdenháde dyde fela wundra on webgeweorce, Shrn. 127, 16. Heó wolde beón fram ðære þriddan tíde óð ða nigoþan tíd ymbe hyre webb-geweorc, Homl. Ass. 127, 348

web-hóc

(n.)
Grammar
web-hóc, es; m.
Entry preview:

Some implement used in weaving, a tenter-hook (?): Webhóc apidiscus, Wrt. Voc. i. 59, 41: 66, 24: 282, 7: ii. 7, 70

wealdend-god

(n.)
Grammar
wealdend-god, es; m.
Entry preview:

The Lord God Ic cleopige tó Heáhgode and tó Wealdendgode ðe mé wel dyde clamabo ad Deum altissimum, et ad Dominum qui bene fecit mihi, Ps. Th. 56, 2. Se is wealdendgode wellíc*-*endlíc beneplacitum est Deo, 67, 16

Wealh-cyn

(n.)
Grammar
Wealh-cyn, Wealh-cynn, es; n.
Entry preview:

The Celtic race Ða land ðe ic on Wealcynne ( the Celts of the south-west ) hæbbe bútan Triconscíre, Chart. Th. 488, 26. Hig gegaderadan mycle fyrde mid Walkynne ( the Celts of Wales ), Chr. 1055; Erl. 188, 33. Griffin wæs kyning ofer eall Wealcyn, 1063

wealh-stod

(n.)
Grammar
wealh-stod, es; m.
Entry preview:

An interpreter Wealhstod interpres, Wrt. Voc. i. 86, 60: Ælfc. Gr. 9, 26; Zup. 51, 14. one who serves as a medium between speakers of different languages Se cyning gerehte his witan on heora ágenum gereorde ðæs bisceopes bodunge, and wæs his wealhstod

Linked entry: -stod

wealh-word

(n.)
Grammar
wealh-word, es; n.
Entry preview:

A wanton word Ic eom ondetta ðæt ic onféng on mínne múð wealworda, Anglia xi. 98, 37. v. wealh, <b>II a,</b> wealian

Linked entry: weal-word

weall

(n.)
Grammar
weall, es; m.
Entry preview:

a wall that is made, wall of a building, of a town, side of a cave Weal murus, Wrt. Voc. i. 36, 35: Exon. Th. 281, 23; Jul. 650. Ofer wealles hróf super muros Ps. Th. 54, 9. Wealles rihtungþréd perpendiculum, Wrt. Voc. i. 39, 64. Seó heánnes ðæs walles

weall-dor

(n.)
Grammar
weall-dor, es; n.
Entry preview:

A door in a wall Ðú eart ðæt wealldor; þurh ðé Freá on ðás eorþan út síðade, Exon. Th. 21, 1; Cri. 328

weall-gebrec

(n.)
Grammar
weall-gebrec, es; n.
Entry preview:

A breaking down of a wall Hié noldon ðæs weallgebreces geswícan donec perfractis muris, Ors. 3, 9; Swt. 134, 30

weall-þrǽd

(n.)
Grammar
weall-þrǽd, es; m.
Entry preview:

A plumb-line Walðrǽd perpendicula, Wrt. Voc. ii. 91, 68

wæter-pyt

(n.)
Grammar
wæter-pyt, wæter-pytt, es; m.
Entry preview:

A water-pit, well Of ðam wege on ðone wæterpytt; of ðam pytte on dene, Cod. Dip. Kmbl. vi. 186, 19. On ðone wæterpyt; of ðam wæterpyt, iii. 359, 15. Heó geseah sumne wæterpytt videns puteum aquae, Gen. 21, 19. Done wæterpytt puteum illum (cf. wyllspring

wæter-scipe

(n.)
Grammar
wæter-scipe, es; m.
Entry preview:

A body of water, a piece of water, water Gif hit beón mæg, swá sceal mynster beón gestaþelod, ðæt ealle neádbehéfe þing ðǽr binnan wunien, ðæt is wæterscipe, mylen, wyrtún (aqua, molendinum, ortus), R. Ben. 127, 5. On ðære neáwiste næs nán wæterscipe

wæter-seáþ

(n.)
Grammar
wæter-seáþ, es; m.
Entry preview:

A water-pit, well, reservoir Ðá wæs ðǽr on óþre sídan ðæs hláwes gedolfen swylce mycel Wæterseát wǽre. Guthl. 4; Gdwin. 26, 8. Wæterseáðes cisternae, Hpt. Gl. 418, 27

wæter-slæd

(n.)
Grammar
wæter-slæd, es; n.
Entry preview:

A valley with water in it On wæterslædes díc, Cod. Dip. Kmbl. v. 297, 11. On ðæt wæterslæd, iii. 394, 17

wæter-spring

(n.)
Grammar
wæter-spring, es; m.
Entry preview:

A springing up of water Upcyme, wæter-sprync wylla, Cd. Th. 240, 13 ; Dan. 386

wæter-steal

(n.)
Grammar
wæter-steal, wæter-steall, es; m.
Entry preview:

Standing water, a pool Ðǽr synd unmǽte móras, hwílon sweart wætersteal, hwílon fúle eáríþas yrnende ( sometimes black stagnant water, sometimes foul streams running, Guthl. 3; Gdwin. 20, 5

wæter-will

(n.)
Grammar
wæter-will, es; m.
Entry preview:

A spring of water Ðæt man weorðige wæterwyllas oþþe stánas, L. C. S. 5; Th. i. 378, 20

wæter-write

(n.)
Grammar
wæter-write, es; m. (or ? -write, an; f.)
Entry preview:

A vessel measuring time by the running of water Wæterwrite clepsydra, Wrt. Voc. ii. 22, 12

Linked entry: -write