Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-háthirtan

(v.)
Grammar
ge-háthirtan, ge-heortan; pp. ge-háthirt (ge-hyrt, ge-heort).
Entry preview:

<b&gt;I a.</b&gt; reflexive, to become angry (v. háthirtan) :-- Se Godes wiðersaca hine ðá geháthyrte he worked himself into a fury, Hml. Th. i. 450, 9. to be angry Ðá ðe on cildum mid ungesceáde gehátheortað ( exarserint ), R. Ben. 130, 7

ge-sceot

(n.)
Grammar
ge-sceot, ge-sceót
Entry preview:

(l. ge-sceot)

ge-feaxe

Grammar
ge-feaxe, l. (?) ge-feax, and add: [O. H. Ger. ge-fahs comatus. ]
Entry preview:

Cf. ge-hǽre

ge-lísnes

Grammar
ge-lísnes, redemption, v. ge-lésness in Dict. : <b>ge-lisþelicnis.</b>
Entry preview:

Dele, and see ge-hýþclicnes

ge-tídran

(v.)
Grammar
ge-tídran, ge-tídrian; pp. ge-tídred, ge-tídrod
Entry preview:

To make or to become weak: — Sceall nýde ꝥ lícumlice fæt beón getýdrod (infirmetur), Gr. D. 227, 27

ge-tíme

(n.)
Grammar
ge-tíme, es; n. [<b>ge-tímu;</b> f. (?); pl. ge-tíme; gen. ge-tímena. Cf. ge-timbre.]
Entry preview:

A yoke of oxen Ic bohte án getýme (getýmðe, v. l.) oxena jugum boum emi, Lk. 14, 19. 'Ic bohte fíf getýme oxena ...' Ðá fíf getýma getácniað ðá fíf andgitu ... Þás andgitu sind rihtlíce wiðmetene fíf getýmum oxena, Hml. Th. ii. 372, 23-24. Twégra getýmæna

ge-swebban

(v.)
Grammar
ge-swebban, p. ge-swefde, ge-swefede: ge-sweflan; p. ode.
Entry preview:

<b&gt;II,</b&gt; 200. <b&gt;Ia.

Linked entry: ge-swefian

ge-scógan

(v.)
Grammar
ge-scógan, ge-sceón
Entry preview:

[O.H.Ger. ge-scuoht calciatus.]

Linked entry: ge-sceód

ge-gafelian

(v.)
Grammar
ge-gafelian, ge-gafelod.
Entry preview:

Gl. 517, 59

ge-wleccan

Grammar
ge-wleccan, ge-wlecian.
Entry preview:

Dele ge-wlecian, and add: pp. ge-wlæcced Genim beolonan seáw, gewlece, and þonne on eáre gedrýp, Lch. ii. 40, 13: 46, 30. Him mon on eáre drýpe gewlæccedne ele, 22, 8. Genim þás wyrte . . . on ele gewlæhte (-wlehte, v. l. ), i. 212, 5.

ge-wilwan

(v.)
Grammar
ge-wilwan, ge-wilwian, ge-wylian.
Entry preview:

to roll Hé hine sylfne nacodne áwearp and wylede (wylewede, v. l.) on þǽra þorna ordum, and wæs þǽr gewylwed (welwed, v. l.) lange nudum se in spinarum aculeis projecit, ibique diu volutatus, Gr.

ge-hón

(v.)
Grammar
ge-hón, ge-hongian.
Entry preview:

Substitute: <b&gt;ge-hón</b&gt; to hang (trans. ). to fasten to an object above Genim þás wyrte, and gehóh hý tó ðǽre hýfe, Lch. i. 98, i. to fasten to a cross, crucify Gehéngon hine crucifixerunt eum Mt.

ge-forewyrdan

Grammar
ge-forewyrdan, ge-forewordan.
Entry preview:

Take here <b&gt;ge-forword</b&gt; in Dict., and add: To settle the terms of an agreement, agree Nú wille ic ðæt heora cwide stande swá swá hit geforewird wes on gódre manna gewitnesse, C. D. iv. 201, 4.

ge-þweorod

(v.)
Grammar
ge-þweorod, (<b>ge-þweórod ?</b>
Entry preview:

; <b&gt;III a</b&gt;), Met. 20, 72.

Linked entry: -þweorod

ge-treminc

(n.)
Grammar
ge-treminc, <b>l.</b> ge-tremminc,
Entry preview:

and see ge-trymming

ge-unweorþian

(v.)
Grammar
ge-unweorþian, ge-unwurþian
Entry preview:

beóð geunwurðode and eác gewítnode, 11, 95

Linked entry: un-weorþian

ge-wítan

(v.)
Grammar
ge-wítan, p. ge-wát, pl. ge-witon. For <b>ge-wítan;</b>
Entry preview:

substitute: To see after, take care of. with acc. Gewíte and beseoh wíngeard þisne vide et visita vineam istam, Ps. Th. 79, 14. with clause Gewíte þǽre cirican ealdor ꝥ him mon on þám fierste mete ne selle, Ll. Th. i. 64, 16

ge-bird

(adj.)
Grammar
ge-bird, ge-birde.
Entry preview:

Take here ge-byrd in Dict. grown up; pubes Gebierdne, þone æþelan geongan indolem (perhaps the passage glossed is: Pulcherrimam pubertatis indolem, Aid. 63, 25), Wrt. Voc. ii. 44, 80. v. un-gebeard[e]

ge-wosa

Grammar
ge-wosa, ge-wesa.
Entry preview:

symle ué ðerhfylga bisine ut quos veneramur, conversationis semper sequamur exemplo, 74, 35. ge-wesan

ge-líþewǽcan

Grammar
ge-líþewǽcan, l. ge-liþewǽcan, ge-leoþewǽcan,
Entry preview:

<b&gt;I a.</b&gt; to refresh, revive :-- Geliþewǽc ús þínum bénum releva nos tuis precibus, Hy.