Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

of-hreówan

Entry preview:

Þe lǽs þe ofhrýwe þé ne forte peniteat te, Scint. 177, 2

be-dydrian

(v.)

to deludeto conceal from (wið)

Entry preview:

God sylf forbeád ꝥ wé swefnum ne folgion, þe lǽs ðe se deófol ús bedydrian (bedrian, Glostr.

Linked entry: bedrian

créda

Entry preview:

Se lǽssa créda. Ic gelýfe on God, Fæder ælmihtigne . . . on flǽsces ǽrist and þæt éce líf, Angl. x. 100, 7. Se mæssepreóst sceal secgan Sunnandagum . . . be þám Paternoster and be þám crédan eác, swá hé oftost mage, Ll. Th. ii. 350, 30.

ge-mǽgþ

Entry preview:

Substitute: A collection of kinsmen, a family Seó dǽd . . . þætte ealre worolde swelce sibbe bringan mehte, ꝥte twá þeóda ǽr habban ne mehton, ne ðætte lǽsse wæs, twá gemǽgþa omnibus gentibus unam fuisse voluntatem inservire paci; quod prius ne una quidem

un-meahtig

(adj.)
Grammar
un-meahtig, -mehtig, -mihtig; adj.

not mightyweakimpotentof little power or meansimpossible

Entry preview:

Ðé læs ðe unmihtig man feorr for his ágenon swince, L. Ff.; Th. i. 224, 27. Tó ánum mǽdene unmihtigum tó wíge, Homl. Skt. i. 10, 257. Ðý læs mon unmihtigne man tó feor for his ágenan swencte, L. Eth. ii. 9; Th. i. 290, 3.

un-gerisene

(adj.)
Grammar
un-gerisene, -gerisne; adj.

unsuitableinappropriateunseemlyindecent

Entry preview:

Nis ungerisne ðæt wé án wundor of monegum ásecgan nec ab re est unum e pluribus miraculum enarrare, Bd. 3, 2; S. 524, 38. unseemly, indecent Ðý læs hé ówiht unwyrþes oððe ungerisenes dyde mid his múþe ne aliquid indignum suae personae vel ore proferret

Linked entry: ge-risene

be-lǽdan

Entry preview:

Þe lǽs ús se lytiga belǽde on his sylfes wíte, Hml. A. 195, 10. Nellan on belǽdan (inferre) swincgla ús, Coll. M. 18, 22. Of rihtan wege belǽdan, Btwk. 196, 19. On belǽdan inrogare, ingerere. An. Ox. 3944

hosu

(n.)
Grammar
hosu, e (an ?); f. (and <b>? hosa,</b> an; m.; but perhaps hosa, Wrt. Voc. i. 81, 48, might be pl., or a mistake for hose (cf. eága for eáge, 70, 42,
Entry preview:

See hosa in Dict. v. leþer-hosu, scin-hosu; lǽs-hosum

Linked entry: hosa

secgan

Entry preview:

Add Þe lǽs þe hig sæggon, 'Hwǽr is heora god?,' Ps. L. 78, 10. 2. Add Cirus, Persa cyning, þe wé ǽr beforan sægdon Cyrus, rex Persarum, quem superius commemoraveram, Ors. 2, 4; S. 72, 22. Add Ðǽm welwillendum is tó sæcganne, ðæt . . .

ofer-módigian

(v.)
Grammar
ofer-módigian, -módgian, -módigan

to be proud or haughty, to be puffed up with pride

Entry preview:

Ðé læs ðe hira fýnd ofermódegodun ne forte superbirent hostes eorum, Deut. 32, 27. Hwý gé ofer óðre men ofermódigen, Met. 17, 16

Linked entries: módigian ofer-módian

ge-stælan

(v.)
Grammar
ge-stælan, p. de; pp. ed

To set upput uponimputeaccusestatuereimponere inimputarearguereaccusare

Entry preview:

Ðý læs on me mǽge ídel spellung oððe scondlíc leágung beón gestæled ne aut fabulæ aut turpi mendacio dignus efficiar, Nar. 2, 21

deór

(n.)
Grammar
deór, an animal.
Entry preview:

Holmes læst and heofonfuglas and wildu deór, 1516. Manna pað semila, deóra pað callis, Wrt. Voc. i. 37, 42. Dióra, Met. 26, 92. Leó, deóra cénost, Exod. 322.

mis-beódan

(v.)
Grammar
mis-beódan, p. -beád, pl. -budon; pp. -boden

To do wrong toto offendabuseill-use

Entry preview:

Ðé læs ǽnig man óðrum misbeóde lest any do wrong to other, L. I. P. 7; Th. ii. 312, 22: Chart. Th. 320, 13: 416, 13.

mis-fón

(v.)

to fail to taketo mistake

Entry preview:

Ðý læs ǽnig ðære tale brúce ðæt hé ðý dæge misfénge ( mistook the day), Lchdm. iii. 442, 3. [Mine songe þah he beó god me hine mai misfonge (mis-apply, take wrongly ), O. and N. 1374:

Linked entries: mis-cirran fón

líchamlíce

(adv.)
Entry preview:

Add: physically Þe lǽs hig þone deáð on heora sáwle þolian, ðe hig líchamlíce (lícumlíce, v. l. in carfare) ðoledon, R. Ben. 94, 14. Ealle men líchomlíce sweltaþ, and þeáh seó sáwl bið libbende, Bt. 18, 4; F. 68, 13.

spellung

(n.)
Grammar
spellung, e; f.

talkingconversationdiscoursenarrationa taleconversationdiscoursenarrative(talking and tasting)tragoediae

Entry preview:

talking, conversation, discourse, narration Ðý læs on mé mǽge ídel spellung oþþe scondlíc leásung beón gestǽled ne aut fabulae aut turpi mendacio dignus efficiar, Nar. 2, 20.

rýman

Entry preview:

Add Þe lǽs þe se húsbónda háte þé árísan and rýman þám óðrum, Mt. 20, 28

stillíce

(adv.)
Grammar
stillíce, adv.
Entry preview:

Þe lǽs þe þænne hé on cyricean specan ongynð, stillíce gehwilc andswarige, 'Hwý þás sylf þú ná dést ?

wiþer-winna

(n.)
Grammar
wiþer-winna, an; m.

An adversaryopponentenemy

Entry preview:

Beó ðú onbúgende ðínum wiþerwinnan (adversario tuo ) . . . ðe læs ðe ðín wiðerwinna ðé sylle ðam déman, Mt. Kmbl. 5, 25: Homl. Ass. 4, 95.

un-gemetgod

(adj.)
Grammar
un-gemetgod, adj.

Immoderateexcessiveintemperateindiscreet

Entry preview:

Ne durre wé ðás bóc ná miccle swíðor gelengan, ðí læs ðe heó ungemetegod sý, Homl. Th. ii. 520, 4. Ungemetegod lufu, 220, 6: Homl. Skt. i. 16, 276. Tunge ungemetegud(-ad) lingua immoderata, Scint. 78, 10: Kent. Gl. 507.

Linked entries: ge-metgian un-gemetegod