brýd-þing
Entry preview:
Ꝥ heó mihte féran tó þǽm brýdþingum, 87, 22. Ongunnon hys yldran hyne laþian tó brýdþingum his parents wanted him to marry, 152, 22
for-molsnian
Entry preview:
Hire líchama ne mihte formolsnian on eorðan ... God mæg árǽran ðá formolsnodon líchaman, 20, 108-110. Seó anlícnys tófeól tó heora fótum formolsnod, 2, 374. Add:
neáh-hergung
Entry preview:
harrying in one's neighbourhood Ne mihte ic gangan tó eástdǽlum for Rómwarena cempena neéhhergunge I could not go East because the Roman soldiers were harrying in the neighbourhood, Hml. A. 200, 174
herigend-lic
praiseworthy ⬩ approbation ⬩ excellent
Entry preview:
Se man nǽre herigendlic, gif hé for þí ne syngode þe hé ne mihte; ac hé wǽre hérigendlic, gif hé ne syngode þá þá hé mihte . . . drecð deófol mancyn mid costnungum, ꝥ þá be-ón hergendlice and hálige þe him wiðstandað magnae laudi non esset, si ideo homo
Linked entries: heregend-líc heregend-líc bodiend-lic
melu
Entry preview:
Orn seó cweorn ðurh godcunde miht. . . and wæs genihtsumnes meluwes, Shrn. 145, 26. Ðeós wyrt mid meoluwe gecnucud, Lch. i. 270, 23. Mid berenum meluwe, 15.
ymb-set
Entry preview:
Hé ne mihte ne mid gefeohte ne mid ymbsete ( obsidione ) ða burh ábrecan ne gegán, 3, 16; S. 542, 19
eáþ
Entry preview:
More easily Þæt hé þe eáð (iéð, S. 68, 14) mihte winnan, Ors. 2, 3; Bos. 42, 6: An. 368. Þæt mæg engel þín eáð geféran, 194
wealdend-god
The Lord God
Entry preview:
The Lord God Ic cleopige tó Heáhgode and tó Wealdendgode ðe mé wel dyde clamabo ad Deum altissimum, et ad Dominum qui bene fecit mihi, Ps. Th. 56, 2. Se is wealdendgode wellícendlíc beneplacitum est Deo, 67, 16
geóc
Safety, help, aid, succour, comfort, consolation ⬩ salus, auxĭlium, subsĭdium, consōlātio
Entry preview:
Ne miht ðú me ofer ðisne dæg ǽnige helpe ne geóce gefremman non mihi aliquid utilitatis aut salutis potes ultra conferre, Bd. 5, 13; S. 632, 30.
ár-geótere
A caster or pourer of brass ⬩ melter of brass ⬩ brass-founder ⬩ ærarius
Entry preview:
A caster or pourer of brass, melter of brass, brass-founder; ærarius Ðá wæs sum árgeótere, se mihte dón anlícnessa there was a certain brass founder, who could make images, Ors. 1, 12; Bos. 36, 26
earm-sceapen
Miserable, wretched ⬩ mĭser
Entry preview:
Miserable, wretched; mĭser Ne mihte earm-sceapen áre findan the poor wretch might not find pity, Andr. Kmbl. 2259; An. 1131: 2689; An. 1347: Beo. Th. 2707; B. 1351: Cd. 206; Th. 255, 30; Dan. 632
Linked entry: sceapen
sócn
Entry preview:
Add Þá word mé secgendum eft óðru sócn and frignung mé is on mód becumen mihi haec dicenti alia suboritur quaestio, Gr. D. 137, 29. Þurh sócne per inquisitionem, 265, 8. v. fird-, hundred-, tó-sócn
ge-cænnan
to declare ⬩ clear ⬩ prove ⬩ advocare ⬩ purgare ⬩ manifestare
Entry preview:
to declare, clear, prove; advocare, purgare, manifestare Hine gecænne ðæt he ðane banan begeten ne mihte let him prove that he could not obtain the slayer, L. H. E. 2; Th. i. 28, 2 : 4; Th. i. 28, 8
Linked entry: ge-cennan
segling
Entry preview:
Sailing Ðæt wé ne mid seglinge ne mid równesse ówiht fremian mihte ut neque velo neque remigio quicquam proficere valeremus, Bd. 5, 1 ; S. 613, 25. Hé mid seglunge binnon ánum dæge com tó Antiochian, Ap. Th. 6, 27
un-gefyrn
At no distant date ⬩ before long ⬩ soon
Entry preview:
At no distant date, before long, soon Ðú áfindst his mihte ungefyrn on ðé sylfum, Homl. Skt. ii. 25, 153. Eallum folce ðæs swíðe ungefyrn ( very soon after that ) hé geswutelian wolde hwæs gehwá gelýfan sceolde, i. 23, 405
Linked entry: ge-fyrn
wiþerbrocian
To oppose ⬩ be adverse to ⬩ be against
Entry preview:
Ða ðe wiðerbrociaþ mé qui adversantur mihi, Ps. Spl. C. 34, 22. Similar entries v. preceding word
minsian
To lessen ⬩ diminish ⬩ become small
Entry preview:
Ne mæg ǽnig man Godes mihta ne his mǽrþa geminsian, Wulfst. 35, 3
Linked entry: min
ceald
Entry preview:
., þæt hig mihte fram úses Drihtnes lufan ásceádan, Wlfst. 184, 19. Dó on sumes cynnes cald (MS. B. adds seáw), Lch. i. 80, 19
un-nytt
Entry preview:
Add: what is useless or unprofitable Ic nát hwes ic bydde hweder ic bydde nyttes þe unnyttes mé sylfum oððe þám freóndum þe ic lufige nescio quid mihi ex eo ulile sit, vel eis quos diligo, Solil. H. 13. 18
un-eáþness
Entry preview:
In 1. 7 after fare insert: non mihi labor est ad Dominum meam uenire, and add: distress of body or mind Mid þiére unéþnysse (-eáð-, v.l. ) swá myccles sáres onǽled doloris magni stimulis accensus, Gr. D. 207, ii