Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

þeówan

Entry preview:

Take here V. under þeówan to press, and add Ðone þriddan dæg hí þeówdon Marte him tó fultume. Ðone feórðan dæg hí sealdon him tó frófre þám foresǽdan Mercurie, Sal. K. 124, 126

ge-reording

Entry preview:

D. 86, 23. ꝥ wé é Metes gereordung (cibi refectionem) ána hé underfó, R. Ben. 1. 57, 7

swat-þyrel

(n.)
Grammar
swat-þyrel, es; n.
Entry preview:

A pore Swátþyrlu pori i. spiramenta unde sudor emanat. Wrt. Voc. i 44, 25

elpend

(n.)
Grammar
elpend, es; m. An elephant; ĕlephas = ἐλέφας
Entry preview:

He genéþde under ánne elpend he went boldly under an elephant, Ors. 4, 1; Bos. 77, 20: 78, 9. He hæfde xx elpenda he had twenty elephants, 4, 1; Bos. 77, 5: 5, 7; Bos. 107, 8. To ðám elpendum [MS. elpendan] to the elephants, 4, 1; Bos. 77, 26.

Linked entries: ylp ylpend

EODOR

(n.)
Grammar
EODOR, eoder, eodur, edor, eder, es; m. I.

a hedge, fence, enclosure, dwelling, house sēpes, sēpīmentum, dŏmus, tectum

Entry preview:

a hedge, fence, enclosure, dwelling, house; sēpes, sēpīmentum, dŏmus, tectum Héht ðá eahta mearas on flet teón in under eoderas he commanded then eight steeds to be led into the court under the enclosures, Beo. Th. 2078; B. 1037.

Linked entries: eder edor eodur eðer

swegel

(n.)
Grammar
swegel, swegl, es; n.
Entry preview:

Under swegle under heaven, 31, 27; Cri. 502: 210, 15; Ph. 186: Cd. Th. 85, 13; Gen. 1414: 105, 36; Gen. 1764: Beo. Th. 2160; B. 1078.

þeóster-cofa

(n.)
Grammar
þeóster-cofa, an; m.
Entry preview:

A dark chamber, used of the place where a person or thing is buried Under neólum niðer næsse gehýdde in þeóstorcofan, Elen. Kmbl, 1662; El. 833. Ðæt heó ðis bánfæt beorge bifæste, láme bilúce líc orsáwle in þeóstorcofan, Exon. Th. 173, 29; Gú. 1168

wíte-lác

(n.)
Grammar
wíte-lác, es; n.

Punishment tormentpain

Entry preview:

Weras básnedon wíteloccas (wíteláces, Grn.) weán under weallum, 146, 5 ; Gen. 2417

á-ferian

(v.)
Entry preview:

Take the last two passages under next word, and add On weg áferide, an uoeg áueridæ avehit , Txts. 43, 246. Siððon þú forð ofer þone bist áferod. Bt. 36, 3; S. 105, 14. ꝥ ne sý áfered ut non auferetur , An. Ox. II, 56

brycgian

(v.)
Entry preview:

Wlfst. 239, 9 given under brycg) Brycgaþ calabit (cf. (?) cala a billet; caladia via via strata , Migne), Wrt. Voc. ii. 127, 72. Betweox húsan bricgian, Angl. ix. 262, 22

enge

narrowconfinedpainfulgrievouscruel

Entry preview:

Under enge treówe sub ipso stipite, Germ. 395, 24. Nearusorge dreáh, enge rúne, El. 1262

folc-getæl

Entry preview:

Ia) Wæs on ánra gehwám álesen under lindum on folcgetæl fíftig cista in each tribe were picked out for service, elected into the number of the folk that should fight, fifty troops, Exod. 229. Substitute:

tó-weaxan

(v.)
Entry preview:

to grow in a scattered way, cover with a scattered growth Under þám eáhþýrle geonode mycclu neolnes, and seó wæs eall tóweaxen mid mycelnessum þára clifstána sub fenestra ingens praecipitiwm patebat saxorum molibus asperum (aspersum seems to have been

tillan

(v.)
Grammar
tillan, p. tilde
Entry preview:

In compounds á-, ge-tillan; instances omitted under those words are given here Ðeáh ðe hé stæpe fulfremednysse átilþ ( adtingit ), Scint. 100, 15. Getilþ contingat, getilde contigit, Wrt. Voc. ii. 135, 9-13.

sweord-bora

Grammar
sweord-bora, <b>. I.</b>
Entry preview:

e first two examples should be put under II. Add Þæs cyningces sweordbora ( spatharius: spatharii munus erat spatham sive ensem principis gerere, ejusque latus custodire) wæs Ricgo geháten, Gr. D. 130, 31.

ge-heald

(n.)
Grammar
ge-heald, -hæld, es; m. [?] n. [?]

a holdingkeepingguardobservingobservantiaa keeperguardianprotectioncustostūtēla

Entry preview:

He beó ðǽrto geheald and mund under me let him be thereto guardian and patron under me, Thorpe Chart. 391, 17

ginne

(adj.)
Grammar
ginne, adj.
Entry preview:

Under gynne grund under the broad earth, B. 1551. ample, of great amount Hé him grundwelan ginne sealde, hét þám sinhíwum sǽs and eorðan túddorteóndra teohha gehwilcre wæstmas fédan, Gen. 457

Linked entries: gin gin

hǽs

(n.)
Grammar
hǽs, e; f.

A command, hest, behest

Entry preview:

Under abbodes hǽsum under the commands of an abbot, Homl. Th. ii. 118, 29

Linked entry: be-hǽs

fíf-teóþa

Entry preview:

Under þám fífteóðan (-teogeþan, -tigeþan, -tegþan, -téþan, v. ll.) geáre, Bd. 4, 17; Sch. 430, 22. Gér ðe fíftegða (ðió fífteiðe, L.) anno quinto decimo, Lk. R. 3, 1. Ðió fífteiðo, Lk. p. 4, 6. On þone fíftegðan dæg, Shrn. 104, 12. Add

munuc-líf

Entry preview:

Chr. 964 ; P. 116, 3 under munuc), C. D. iii. 128, 20. add On ðám munuclífe þe is Lindisfarneá geháten, Hml. Th. ii. 142, 6. Hú wel hit férde mid ús þá ðá munuclíf wǽron mid wurðscipe gehealdene. Hml. S. 13, 149