Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-béldan

Similar entry: ge-bildan

ge-belg

Entry preview:

Add: — Gif hwám fram his ealdore geboden sý to ðigene, and hé hit mid gebelge forsace (and he angrily, resentfully, refuse), R. Ben. 69, 20. Lá leófan men . . . bútan gebelge hlystað (listen without taking offence), Wlfst. 178, 30

ge-bén

Entry preview:

Dele Ben. Lye. and add: — Waciað . . . on gebedum, and gif seó cyrce bið geopenad þurh eówre gebéna, habbað hí eów siþþan ǽfre, Hml. S. 3, 331

ge-bendan

(v.)
Grammar
ge-bendan, to put in bonds.
Entry preview:

Hiene þá burgleóde gebundon . . . Ac hé fealh of þǽm bendum þe hiene mon gebende (lapsus e vinculis), Ors. 5, 11; S. 236, 13. Man þá hálgan hæfte and gebende, Hml. S. 23, 105. Gebænde, Wlfst. 14, 6. xi síðan hund þúsenda hí lǽddon gebende, 296, 26. Add

ge-benn

Entry preview:

For Cot. 79 substitute Gebennum edictis, Wrt. Voc. ii. 33, 12

ge-freólsian

(v.)
Entry preview:

Add: to free. to free from obligation, labour, & c. Gefreólsod feriatus, An. Ox. 1012. to free from (secular) claims, to consecrate Gefreólsod consecratur, An. Ox. 1493. to free from an unpleasant condition (e. g. doubt) Þú mé hæfst gefreól-sod

ge-frettan

(v.)
Grammar
ge-frettan, p. te
Entry preview:

To devour Tó flégendum ðá ðe gefrettað ðá ad volatilia quae comedunt messes, Rtl. 147, 9

ge-fricgan

(v.)
Grammar
ge-fricgan, to ask.
Entry preview:

Gefraigende Drihtne interrognnte Domino, Mt. p. 17, 16. Add

ge-friéga

Similar entry: ge-freógan

ge-frófor

(n.)
Entry preview:

consolation Ðínes gifrófo ? tuae consolationis. Rtl. 18, 35. Gifrófrum consolationibus, 39, 15

ge-frohtian

(v.)
Entry preview:

Dele

ge-fullian

(v.)
Grammar
ge-fullian, to become full.
Entry preview:

Add:

ge-fultumend

Entry preview:

Gefultumend æt ǽlcere ðearfe adjutor in opportunitatibus, Ps. Th. 9, 10: 39, 21. Gefultumigend, Ps. L. 77, 35: fautor, Wrt. Voc. ii. 34, 36. Add

ge-funtian

(v.)
Entry preview:

to baptize Sé þe gelýfd and is gefunted ( baptizatus ), Mk. 16, 16 (12th cent. MS.)

ge-fýlan

Entry preview:

Ǽlc hine sylfne on líchaman and on sáwle mid þám hǽþengylde earmlíce gefýlde, Hml. S. 23, 31. Ic þé wille biddan ꝥ deóflu . . . mínne clǽn[n]e líchaman ne gefýlan, Hml. A. 172, 65. Speccan blæccan gefýlede (saecularis) scoriae atramento foedatos, An.

ge-fylce

Entry preview:

Dele Nar. 19, 22 at end, and add Gefylce commanipulares, commilitones, socii, Wrt. Voc. ii. 132, 51: An. Ox. 859. Harold cyningc and Tostig eorl and heora gefylce wǽron áfaren of scipe, Chr. 1066; P. 198, 19. Fram gefylce a manipulo, An. Ox. 2555: manipulo

ge-fylgan

Entry preview:

Add: to obtain (with dat.) 'Gif monn mínne noman nemneð in ǽnigre frécennisse . . ., ðonne gefylge sé ðínre mildheortnesse.' Ðá cóm stefn of heofenum . . . 'Swá hwelc swá . . . mínne naman þurh þé gecégð, ic hine gehére,' Shrn. 73, 7

ge-fyllendlic

Entry preview:

Add: that may be completed Gefyllendlicre eldo consummabilis aevi, Wrt. Voc. ii. 134, 7

Linked entry: fyllend-lic

ge-fylstend

(n.)
Grammar
ge-fylstend, es; m.
Entry preview:

A helper Gefylstend adjutor, Ps. Rdr. 17, 3: 26, 9

Linked entry: fylstend

ge-fýnd

Similar entry: ge-find