Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

un-áwendendlíce

(adv.)
Grammar
un-áwendendlíce, adv.

Unalterablywithout possibility of change

Entry preview:

Unalterably, without possibility of change Ic nát hwæþer hit eall gewyrþan sceal unáwendendlíce, ðæt wát and getiohhod hæfþ.

un-getogen

(adj.)
Grammar
un-getogen, adj.

Uneducated

Entry preview:

geceás siððan woruldlíce úðwitan, ac hí módegodon, gif ǽr ne gecure ða ungetogenan fisceras, 578, 14

beterung

(n.)
Grammar
beterung, e; f.

Improvement

Entry preview:

Improvement anbidað úre betrunge, Hml. Th. i. 350, 19. leofode on mynstre for neóde swídor þonne for bete*-*runge, 534, 2. For úre beterunge, 272, 1 : 414, 26. Ús tó beterunge, 360, 30. tó fire beterunge, Hml. A. 8, 211

ge-metfæstlíce

(adv.)
Entry preview:

Add: gently, meekly Drihten ꝥ ongeat, ꝥ se deófol þone Iudas lǽrde ꝥ hine belǽwde. Ac ꝥ þeahhwæþere geðyldelíce ábær and gemetfæstlíce scírde, Hml. A. 154, 68.

ge-racenteágian

(v.)
Grammar
ge-racenteágian, ge-racentteágian, ge-racodteágian; pp. od
Entry preview:

To chain, put in chains wearð geracenteágod [and] betǽht tó þám gewinne (cf. wearð gelæht tó þám gecampe, and on racenteágum gelǽd, Hml. Th. ii. 500, 8), Hml. S. 31, 35. Geracodteágodum earmum catenatis lacertis, Wrt. Voc. ii. 129, 47

Linked entry: racent-teágian

hirste-panne

(n.)
Grammar
hirste-panne, an; f.

A frying-pan

Entry preview:

him tǽhte ðæt him genáme áne írene hierstepannan (hearste-, v. l.) sume tibi sartaginem ferream, Past. 160, 7: 163, 22: 165, 9

Linked entry: hearste-panne

lǽwe

(n.)
Grammar
lǽwe, (?), es; m.
Entry preview:

A betrayer Him wǽre betere ꝥ geboren nǽre þonne his lǽwe (lǽwa, v. l.) wǽre. Nǽron þa Iúdéiscan ne se dyrna lǽwe (lǽwa, v. l. ) þurh God geneádode, Hml. S. 27, 163-166. Cf. (?) ge-fére, ge-síþ for declension

laþian

(v.)
Entry preview:

mé lathath invitat me Wrt. Voc. ii. 49, 38. Laðode accessivit 4, 21. Ðætte cígende óðre ðider tió and laðige ut illuc clamando alios trahat Past. 379, 20. Ongan óðer ríce man hí laðian tó his gesynscipe, Shrn. 60, 2. Add

mildelíce

(adv.)
Entry preview:

Uton wendan ús tó úrum Drihtne, us wyle mildelíce underfón, Wlfst. 142, 10. Se cyning andwyrde þǽre cwéne swíðe mildelíce, Hml. A. 101, 304. hit swíðe mildlíce ágeaf ðám bisceop, C. D. v. 140, 29. Add

regnian

(v.)
Entry preview:

Sé þe yldeð, ꝥ tó Gode ne gecyrre, rénað pleoh his ágene sáwle, Archiv cxxii. 257, 4. Gé timbras ł hrínas byrgenno wítgena and gé hrínas byrgenna sódfæstra aedificatis sepulchra prophetarum et ornatis monumenta justorum, Mt. L. 23, 29. Add

sceamian

(v.)
Entry preview:

scamode his wiþ men, gif ne eóde intó cyrican in swá hálgan dæge þára eástrena si tanto die non iret ad ecclesiam, erubescebat homines, Gr. D. 308, 23

þeówetling

Entry preview:

Se mæssepreóst cóm sume dæge hám of síðfæte, and þá eóde in bis hús cleopode réceleáslíce tó his þeówtlinge (ðeówet-, v.l. mancipio suo ) and cwæð: 'Cum, deófol, hider and unscó mé,' Gr. D. 221, 21. Þeówetlinge (þeówit-, v.l. ), 222, 1. Add

wer

(n.)
Grammar
wer, a man, [The form were also occurs
Entry preview:

Add blissode on þam ꝥ his ágenre dohtor wer wæs, Ap. Th. 3, 5

sǽd-cynn

(n.)
Grammar
sǽd-cynn, es; n.

A kind of seed

Entry preview:

Sǽdere gebyreþ ðæt hæbbe ǽlces sǽdcynnes ǽnne leáp fulne, ðonne ǽlc sǽd wel gesáwen hæbbe ofer geáres fyrst, L. R. S. 11; Th. i. 438, 9

weá-dǽd

(n.)
Grammar
weá-dǽd, e ; f.

A deed of woe an ill-deed

Entry preview:

A deed of woe, an ill-deed ( Stephen ) bæd þrymcyning ðæt him ða weádǽd tó wræce ne sette (cf. Domine, ne statuas illis hoc peccatum, Acts 7, 60), Elen. Kmbl. 987; El. 495. Árísaþ weádǽda, Fins. Th. 15 ; Fin. 8

Linked entry: weá

ofer-slype

(n.)
Grammar
ofer-slype, es; m.

An over-garment, surplice

Entry preview:

He is ymbscrýd mid hwítum oferslype he is clad in a white upper garment, Homl. Th. i. 456, 19

Linked entry: slype

ge-somnian

(v.)
Grammar
ge-somnian, p. ode; pp. od

To assemblecollectcongregarecolligere

Entry preview:

To assemble, collect; congregare, colligere He us to dæge wolde on ðisse tíde gesomnian he wished to assemble us to-day at this time, Blickl. Homl. 139, 31. Gesomna cúe mesa collect cow's dung, L. M. 1, 38; Lchdm. ii. 98, 5

ge-stíðian

(v.)
Grammar
ge-stíðian, p. ode, ude; pp. od, ud

To become hardstrongindurare

Entry preview:

Ðá ðá he gestíðod wæs when he was grown up, Homl. Th. ii. 38, 3

HEORD

(n.)
Grammar
HEORD, e; f.

A HERDflock

Entry preview:

dráf his heorde tó inneweardum ðam wéstene he led the flock to the backside of the desert, Ex, 3, 1: L. R. S. 4; Th. i. 434, 21. Rihtwís hyrde ofer cristene heorde a righteous shepherd over a christian flock, L. I. P. 2; Th. ii. 304, 10.

Linked entries: herd heorde hiord

wánung

(n.)
Grammar
wánung, e ; f.
Entry preview:

Se áfunde his hláford licgan heáfodleásne and ðá mid wánunge wende út ongeán videns cadaver absque capite Holofernis exclamavit voce magna cum fletu, Anglia x. 101, 365. Mid hreówlícere wánunge, Homl. Th. i. 466, 33